Gå til hovedindhold

​​

Kursus: Strålebeskyttelseskoordinatorkursus (SBK)

OBS! Kurset er gældende for medarbejdere der arbejder på: Rigshospitalet og Herlev/Gentofte hospital.
Uddannelse af strålebeskyttelseskoordinatorer (SBK) på afdelinger med mobile C buer og/eller større interventionsanlæg til gennemlysning med røntgen

Kursusbeskrivelse

Målgruppe

Alle afdelinger/klinikker, der ejer og benytter røntgenapparatur, skal iflg. Bek. 669 og Bek. 671 råde over én eller flere strålebeskyttelseskoordinatorer (SBK).
Strålebeskyttelseskoordinatoren (SBK) skal inden for sit kompetenceområde overvåge og medvirke til at opretholde strålebeskyttelsen af arbejdstagere og enkeltpersoner i befolkningen i forbindelse med afdelingens/klinikkens brug af røntgenapparatur.
Strålebeskyttelseskoordinatorens (SBK) opgaver omfatter som minimum de områder, der fremgår af Bek. 669, bilag 2. Bekendtgørelse 669 af 1. juli 2019: Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

Bekendtgørelse 671 af 1. juli 2019: Bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer (bilag 2).
Kursets målgruppe er sundhedspersonalet på afdelinger/klinikker med mobile C buer og/eller større interventionsanlæg til undersøgelser af patienter ved gennemlysning med røntgenstråling, der er udpeget til at varetage funktionen som afdelingens/klinikkens strålebeskyttelseskoordinator (SBK).
Personer, der skal varetage funktionen som strålebeskyttelseskoordinator (SBK), skal
  • have grundlæggende kendskab til ioniserende stråling og strålebeskyttelse
  • have uddannelse i og omfattende praktisk erfaring med anvendelsen af de specifikke typer af strålingsgeneratorer, der ligger inden for strålebeskyttelseskoordinatorens opgaveområde
  • godkendes af Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse SIS efter individuel ansøgning

Det forventes således at deltagere i kurset har min. 2 års klinisk og praktisk erfaring med brug af C buer / interventionsanlæg på afdelingen/klinikken.
Strålebeskyttelseskoordinatorens ansvarsområde og arbejdsopgaver fremgår af Bek. 669 Bilag 2.
Derudover har SBK ansvaret for den praktiske udførelse af de lovmæssige konstanskontroller på røntgenapparaturet samt kvalitetssikring og kontrol af personalets blyværnemidler ift. afdelingens/klinikkens generelle strålebeskyttelse af patienter og personale i tæt samarbejde med hospitalets medicinsk-fysiske ekspert.

Kurset er tilrettelagt således, at deltagere efter gennemgået kursus kan ansøge SIS om godkendelse som SBK for deres afdeling/klinik.
Personale på afdelingen/klinikken, der alene er udpeget til at udføre de lovmæssige konstanskontroller på røntgenapparaturet ( og altså ikke samtidig varetage funktionen som afdelingen/klinikkens SBK ) kan med fordel ligeledes deltage i kurset for at erhverve de rette kompetencer til at udføre konstanskontrollerne.

Formål

På kursets dag 1 undervises kursusdeltagerne i den relevante teoretiske viden om bl.a. love og bekendtgørelser, SBK funktionen og tilhørende ansvar, røntgenstråling, strålingsdosis, strålebeskyttelse af patienter og personale, betjening og brug af C buer og større interventionsanlæg, kvalitetssikring m.m., så alle nødvendige kvalifikationer erhverves og Sundhedsstyrelsens krav til uddannelse som SBK opfyldes for personale, der søger godkendelse som SBK hos SIS.
På kursets dag 2 undervises kursusdeltagerne i den relevante praktiske viden om bl.a. røntgenstråling, strålingsdosis, strålebeskyttelse af patienter og personale, betjening og brug af C buer og større interventionsanlæg, samt konkret og specifik oplæring i udførelse af konstanskontroller og kontrol af blygummiforklæder m.m.

Fagligt indhold

Kurset indeholder bl.a. følgende faglige emner:
  • Love og bekendtgørelser, krav fra SIS, SBK ansøgning og godkendelse som SBK
  • SIS dosisovervågning, kategorisering af stråleudsat personale og persondosimetri
  • Kvalitetssikring og kvalitetskontrol inkl. kontrol af blyværnemidler og monitorer
  • Brug af X base / blybase og Medusa
  • Generel røntgenfysik og røntgenteknik, samt billeddannelse og billedkvalitet
  • Røntgenapparatets virkemåde, teknik og funktionalitet, samt dosisbesparende funktioner og muligheder for optimering
  • Generel strålebeskyttelse af patienter og personale
  • Patientdosimetri inkl. DAP og huddosis, samt referencedosimetri og risikovurdering
  • Praktisk demonstration af strålebeskyttelse af patienter og personale ved røntgenapparat
  • Praktisk demonstration af udførelse af konstanskontrol ved røntgenapparat
  • Praktisk demonstration af kontrol af blyforklæder, thyreoidea beskyttere m.m.
Kurset består af forelæsninger (dag 1) og praktiske demonstrationer ved afdelingens/klinikkens eget røntgenapparat ( dag 2 ). Se kursusprogram.

Varighed

  • Dag 1: Undervisningen foregår kl. 08.00 - 16.00 i henhold til kursusprogram. Kaffe og te, frokost, eftermiddagskage er inkluderet i prisen.
  • Dag 2: Undervisningen foregår kl. 8.00 – 11.30 på afdelingen/klinikken og ved afdelingens/klinikkens eget røntgenapparat. Dag 2 planlægges efter aftale med afdeling/klinik.

Tilmelding

  • Tilmelding foretages via Kursusportalen
  • Ved afbud pga. sygdom kontaktes kursusansvarlig person.
Bevis for kursusdeltagelse
Der udstedes et kursusbevis for fuld deltagelse i både dag 1 og dag 2.
Kursusbeviset skal indsendes sammen med ansøgningen til SIS om godkendelse som SBK.
Kurset er godkendt af Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) som en del af uddannelsen af personale, der skal varetage funktionen som SBK på afdeling/klinik med mobile C buer/større interventionsanlæg.

Spørgsmål vedrørende kurset
Kenneth Thybo Reff, SBK, 3545 6884, kref0002@regionh.dk
Erik Andersen, MFE, 5139 6812, erik.andersen@regionh.dk​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden