Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Center for Fragilt X

Fragilt X syndrom er den hyppigste, kendte årsag til arvelig udviklingshæmning (et mentalt handicap) og det viser sig på mange forskellige måder med indlærings- og adfærdsmæssige problemer.​

På Center for Fragilt X arbejder vi for, at personer med Fragilt X bliver diagnosticeret så tidligt som muligt, får de bedste muligheder for en optimal udvikling samt for at forbedre dagligdagen for personer med Fragilt X og deres familier.

Center for Fragilt X har opbygget særlig ekspertise om Fragilt X syndrom gennem forskningsprojekter og genetisk rådgivning af familierne samt ved psykologiske undersøgelser, samtaler og vejledning med patienter og familier. 

Vi formidler viden om syndromet gennem supervision, undervisning og kurser for alle relevante grupper og personer. Fragilt X syndrom er et arveligt syndrom, der primært rammer hjernens udvikling og funktion, og medfører derfor udviklingsmæssige og adfærdsmæssige problemer. Syndromet rammer oftest drenge. Diagnosen stilles med sikkerhed ved en genetisk analyse af en blodprøve.

En tidlig diagnosticering er vigtig, da sygdommen er arvelig og har betydning for hele familien. Det er også vigtigt, at der sættes ind så hurtigt som muligt for at styrke den enkelte persons udvikling og adfærd og for at sikre et optimalt funktionsniveau i dagligdagen, så personens potentialer udnyttes optimalt.

Når der sættes ind med målrettede relevante foranstaltninger, fører det til en positiv udvikling af færdigheder og adfærd. Dermed sikres en bedre dagligdag samt en langt større grad af selvhjulpenhed. Dette øger livskvaliteten for individet og dennes familie og gør arbejdet for de personalegrupper, der kommer i kontakt med personen, mere positivt.


​Introduktion​ til Fragilt X

Læs med og bliv klogere på basisviden om Fragilt X.  

Fragilt X i familien​


​Landsforeningen for Fragilt X syndrom afholder hvert andet år kurser for pårørende, hvor medarbejdere fra Center for Fragilt X underviser.

Pårørende/Forældreaftener

Henvender sig til forældre og pårørende der er søskende, voksne, børn, samlever, ægtefælle eller på anden måde har en nær relation til børn/unge/voksne med Fragilt X syndrom.

Pt. ingen fastsatte datoer.


​For fa​gfolk

​Landsforeningen for Fragilt X syndrom afholder hvert andet år kurser for fagpersoner, hvor medarbejdere fra Center for Fragilt X underviser.

Formålet med kurserne er at præsentere viden om Fragilt X. En viden som har til formål at ruste deltagerne til at møde og drage omsorg for og bidrage til trivsel og udviklingen hos mennesker med Fragilt X syndrom med fokus på deres særlige behov.

Fagpersondage

Henvender sig til pædagoger, lærere, socialformidlere, socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter, sundhedsplejersker og UU-vejledere, som arbejder med børn/unge/voksne med Fragilt X syndrom.

Følg dette link for at se kursusinvitationen "Landsforeningen for Fragilt X Syndrom i Danmarkinviterer til Kursus for fagpersoner"​

Yderligere information om kurserne kan man få på Landsforeningen for Fragilt X's hjemmeside​

Supervision af fagpersoner​

Medarbejdere fra Center for Fragilt X har mulighed for at tilbyde udegående besøg på skoler og bo-institutioner. Supervision og vejledning kan således foregå i nærmiljøet.

Dette tilbydes primært, hvor det er muligt at samle flere fagpersoner, og hvor vejledningen vil kunne tilgodese flere borgere med Fragilt X syndrom. 

Kontakt os gerne for yderligere information.



​Personer med Fragilt X Syndrom kan, ligesom alle andre, få behov for medicinsk behandling. Der er ingen specielle forholdsregler ved almindelig håndkøbsmedicin eller antibiotika.

Til gengæld kan der være problemer i forbindelse med medicinsk behandling af de adfærdsmæssige eller psykiatriske konsekvenser af syndromet. Denne form for behandling er en specialistopgave – en (børne-) psykiater/neurolog med særlig erfaring i behandling af personer med udviklingshæmning.

Det er vigtigt at finde ud af, hvilket problem der er det mest fremherskende – manglende koncentration, angst, tvang, udadreageren osv. I første omgang skal man afklare, om der er en mulig årsag i personens omgivelser, der kan være med til at give symptomer og søge at udbedre dem, før man begynder en medicinsk behandling. Hvis ikke det er tilfældet eller ikke kan lade sig gøre, må man behandle det mest belastende symptom først og være sikker på, at den pågældende adfærd ikke dækker over noget andet.

Ved medicinsk behandling er det vigtigt at være opmærksom på, at personer med Fragilt X Syndrom, ligesom nogle andre personer med udviklingshæmning, kan reagere uhensigtsmæssigt på medicinen. Man skal derfor ofte og regelmæssigt vurdere effekt af behandlingen og eventuelle bivirkninger.

Nedenfor er nævnt et par eksempler på medicinsk behandling:

ADHD (problemer med opmærksomhed, koncentration og øget aktivitetsniveau) kan med god effekt behandles med Ritalin (methylphenidat) eller Strattera (atomoxetin). Man skal til gengæld undgå beroligende medicin som benzodiazepiner (fx diazepam).

Aggression og selvskadende adfærd kan med nogen effekt behandles med SSRI-præparater (fx fontex).

Ved søvnforstyrrelser kan nogle have gavn af melatonin behandling.

Effekten af den rette rådgivning og behandling

Hvis man sikrer de rette omgivelser og pædagogiske tiltag samt evt. medicinsk behandling, vil personer med Fragilt X Syndrom kunne udnytte deres udviklingspotentiale optimalt. Dette vil føre til forbedret livskvalitet for dem og deres familier samt en optimal anvendelse af personaleressourcer.


​​​Til kommuner og regioner

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden