Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Aktiviteter

​I Kræftværket laver vi mange forskellige aktiviteter sammen. Nogle gange hænger vi ud i Kræftværkets lokale på Rigshospitalet, og andre gange tager vi ud af huset. Fælles for det hele er, at vi er sammen om at samle på oplevelser, der rækker udover sygdom og Riget.  

​Kræftværket er et fristed, hvor alle kan være sig selv, og hvor der både er plads til sjov og alvor. Der er sikkert dage, hvor du har mest lyst til bare at ligge på sofaen. Det er helt ok. Andre dage kan det være, du har lyst til at deltage i nogle af Kræftværkets aktiviteter sammen med andre unge.

Som bruger af Kræftværket er du meget velkommen til at komme med ideer til aktiviteter.

Et par eksempler på Kræftværkets aktiviteter er:

Frisøraften, hvor en professionel frisør klipper, styler og giver de bedste fif og fiduser – også til dig, der måske skal lære en ny korthårsfrisure at kende

Wellnessworkshops, hvor du kan blive klogere på at lægge makeup, får lavet smukke negle, eller hvor vi forkæler os selv med ansigtsmasker og fodbad


De unge i Kræftværket holder neglesalon

Bowling, biograf, skøjtetur, Tivoli eller andre aktiviteter ud af huset

Walk and talk i byen, ved Søerne eller i Fælledparken, hvor du kan lufte dine tanker og følelser med andre unge fra Kræftværket

Museumsbesøg, hvor vi dykker ned i kunst, historie eller design

Præstesnak og pizza, hvor en af Rigsh​ospitalets præster kigger forbi til pizzahygge og gode snakke om alt mellem himmel og jord

Hospitalspræst Lotte Mørk


Brætspil, hvor vi hygger og griner med spil som Pandemic eller Det Dårlige Selskab

Sommerhustur, hvor du kan slappe af, grin​e og hygge dig gennem en hel weekend med masser af mad og fantastisk selskab af unge og ungeteamet fra Kræftværket


Billede fra en frokost i Kræftværket med ost, laks, jordbær, melon, skinke med mere















Fællesfrokost, hvor vi tager os god tid til at spise lækker mad sammen i Kræftværket en gang om ugen. Når vi spiser frokost sammen, er det med 'ønskemadder', så du kan få lige det at spise, som du har lyst til​

Legatsupport, hvor du kan få hjælp til at søge legater til unge i kræftforløb

Computer og papirer er fremme under legatsupport


​​​
Temaaften om emner som fertilitet, knoglemarvstransplantation, eller forskellige kræftformer

Det koster ikke noget at deltage i aktiviteterne. 



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden