Gå til hovedindhold

Velkommen til FlexCare, Dialyse, klinik 8601

Information til patienter og pårørende

Patientinformation

Personalet i Dialyse, klinik 8601 byder dig velkommen til FlexCare-stuen. Dialyse, klinik 8601 består af 4 dialysestuer, hvoraf den ene kaldes FlexCare-stuen.

FlexCare henviser til en dialyseform, hvor du som patient aktivt tager del i din dialysebehandling i samarbejde med de sygeplejersker, der er tilknyttet FlexCare-stuen. Vi bestræber os på at tilpasse plejen efter dine behov, deraf navnet FlexCare – fleksibel pleje.

Vi tilstræber, at du får indsigt i og viden om din sygdom og din dialysebehandling og vælger du FlexCare vil du under vejledning af en sygeplejerske lære at gøre dialysemaskinen og din dialyseplads klar samt betjene dialysemaskinen. Du vil på sigt blive oplært i at varetage dele af din behandling selv.

Vælger du FlexCare får du større indflydelse på dit behandlingsforløb og dermed dit liv med dialyse. Du tilbydes større fleksibilitet og dermed mulighed for at indpasse dialysebehandlingen i dit liv.

Vælger du FlexCare og fortryder, kan du altid vælge dette fra igen og få din dialysebehandling på en af de andre dialysestuer.

Praktisk information 

FlexCare-stuen er bemandet med 2 sygeplejersker i hele åbningstiden, som vil være til stede under din behandling. Der er mulighed for stuegang med en læge hver uge. Dialyseklinikkens patientansvarlige overlæge er til stede mindst 1 gang pr. måned eller i form af individuel konsultation efter aftale.

Dialyseklinikkens diætist kommer på tilsyn, hvis du har behov. Du får desuden tildelt en kontaktsygeplejerske fra FlexCare-stuen.

Transport og parkering

Som hovedregel skal du selv sørge for transport til og fra dialysebehandlingerne. Der er mulighed for at få refunderet transportudgifter efter gældende regler. Se evt. Region Hovedstadens hjemmeside omkring patientbefordring på www.regionh.dk

Med hensyn til parkering af egen bil på hospitalet bedes du kontakte personalet for nærmere oplysninger.

Hvis din helbredstilstand udelukker, at du selv kan komme til og fra dialyseklinikken kan vi arrangere transport.

Før du tager stilling til om FlexCare er noget for dig vil vi invitere dig og også gerne din(e) pårørende til en rundvisning i afdelingen.

Dialyse, klinik 8601 har åbent

Mandag, onsdag og fredag Kl.  7.30 - 20.30 
Tirsdag og torsdag Kl.  7.30 - 21.00
LørdagKl.  7.30 - 14.00
Søndag Kl. 11.00 - 17.30

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden