Kære pårørende
Denne pjece indeholder praktiske oplysninger til dig, som har et familiemedlem eller en nær ven indlagt.
Vi vil gerne give dig et indblik i, hvad det vil sige at være patient på intensiv. Du får information om, hvilke muligheder og rammer afdelingen kan tilbyde, og hvordan du kan være en ressource for din pårørende. Du vil desuden få information om, hvilke muligheder du selv har for at få støtte og praktisk hjælp under indlæggelsesforløbet.
Afdelingen har plads til 9 patienter, fordelt på 3 tosengsstuer og 1 tresengsstue.
Daglig ledelse varetages af overlæge Jesper Kjærgaard og oversygeplejerske Maria Weile-Lund.
Afdelingen ligger i opgang 2 på 14. sal. Når du går ud af elevatoren, skal du følge skiltene til afsnit 2-14-3, hvor personalet hjælper dig med at finde den rigtige stue. Vi beder om at du henvender dig hos sekretæren eller sygeplejerskerne hver gang du kommer på besøg. Dette af hensyn til pågående pleje og behandling hos patient eller medpatient. Det kan f.eks. være personlig hygiejne eller undersøgelser.
Hvad er en intensiv afdeling?
2143 er et afsnit, hvor patienten har behov for kontinuerlig overvågning, pleje og behandling. Vi tilbyder højt specialiseret sygepleje og behandling af patienter med kritiske sygdomme i hjerte, lunger og kredsløb. Afsnittet har en landsdækkende specialfunktion og samarbejder tæt med både hjertekirurgisk intensiv og anæstesiologiske afdeling.
Der er tilknyttet en fast stab af læger og sygeplejersker med specialuddannelse indenfor hjertesygdomme og intensiv terapi. Sygeplejersken og lægen indgår i et tæt samarbejde om behandlingen og plejen af patienten og I vil som pårørende også blive inddraget i dette samarbejde, hvis I ønsker det.
I henhold til lovgivning om tavshedspligt, informerer vi udelukkende de nærmeste pårørende om patientens tilstand.
Det er en stor hjælp for os, hvis I aftaler, at én eller to nærmeste pårørende er kontaktpersoner, som ringer og får oplysninger, og som herefter informerer resten af familien og nære venner.
At være patient på intensiv
Man indlægges som patient på intensiv, hvis der er behov for kredsløbsstabiliserende behandling og kontinuerlig overvågning af hjerterytmen. Der kan samtidig være behov for hjælp til vejrtrækningen, dette sker ofte ved hjælp af en respirator.
Vi bruger behandlings- og overvågningsudstyr, som giver vigtige oplysninger om patientens aktuelle tilstand. Der er koblet alarmer til alt udstyret, som giver støj og kan virke stressende på stuen, når de aktiveres. Alarmerne er en tryghed for personalet, da de fortæller om et potentielt behov for øget opmærksomhed fra personalet.
Hvis der er behov for støtte til vejrtrækningen ved hjælp af respiratorbehandling, vil der i en periode være behov for sedation (smertestillende og beroligende medicin) for at reducere angst og ubehag ved behandlingen. Dette betyder at patienten ofte ikke er ved bevidsthed. Nogle patienter bliver forvirrede, når sedationen reduceres og patienten kommer ud af sin bevidstløshed. Dette er en midlertidig tilstand, som personalet er opmærksomme på og vil afhjælpe. Vi ved fra tidligere intensive patienters fortællinger om deres indlæggelse på intensiv, at pårørendes besøg og tilstedeværelse kan være en stor trøst og støtte for patienten.
Nogle patienter bliver forvirrede i opvågningsfasen eller i behandlingsperioden. Dette kaldes delir. Det er en naturlig midlertidig reaktion på den aktuelle situation, som vi vil være opmærksomme på at afhjælpe bedst muligt. Skulle der være behov uddybende forklaring eller spørgsmål, står vi selvfølgelig til rådighed og udlevere også gerne pjece om delir.
Hvordan kommunikerer man med en patient i respirator?
Så længe en patient respiratorbehandles, kan han/hun ikke tale, fordi respiratorrøret går ned forbi stemmelæberne. Dette medvirker til, at mange patienter i respirator bliver forvirrede, angste, vrede eller opgivende overfor situationen.
Det er vigtigt at huske, at selv om din pårørende ikke kan tale og måske sover eller er påvirket af beroligende medicin, kan han/hun høre, hvad der bliver sagt, og fornemme, hvad der foregår. Vi forsøger derfor at informere om, hvad der sker. Vi taler også om dagligdags ting, selv om patienten måske ikke reagerer.
Vi vil foreslå, at du også fortæller om dagligdagens oplevelser. Hvis du stiller spørgsmål, skal du tænke på, at din pårørende ikke kan tale, så dit spørgsmål skal kunne besvares med et nik eller rysten på hovedet. Er patienten tilstrækkeligt vågen, kan I måske kommunikere skriftligt eller bruge en pegetavle.
Når du taler til din pårørende, skal du være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at bevare koncentrationen og huske, hvad der er blevet fortalt. Så indimellem er det fint bare at sidde stille ved siden af sengen - måske holde i hånd og lade din pårørende fornemme dit nærvær.
Hvad kan du hjælpe med som pårørende
For at personalet kan yde den bedst mulige individuelle sygepleje til patienten er det vigtigt, at du fortæller personalet om patientens liv og vaner før aktuelle sygdomsforløb. Det kan f.eks. være oplysninger om tidligere erfaringer og reaktionsmåder i forbindelse med sygdom og hospitalsindlæggelse, yndlingssovestilling, hvad patienten kan lide at spise og drikke, interesser, TV og musik. Vaner i forhold personlig hygiejne og lignende. Eller andre forhold, som du mener, vi skal vide om patienten.
Personlige ejendele
Det kan anbefales at medbringe nogle personlige toiletartikler, så patienten har noget genkendeligt hos sig.
Ligeledes er det en god idé at medbringe et fotografi af patienten. Det hjælper personalet til at se patienten, som vedkommende var før sygdommen, og giver anledning til at tale om noget kendt. Billeder af familien eller noget, patienten holder af, kan også være en god idé at sætte op, så der er noget trygt og rart at kigge på under indlæggelsen. F.eks. tegninger fra børn og børnebørn.
Da det er meget småt med skabsplads på stuerne, beder vi dig tage patientens tøj og værdigenstande med hjem, så længe vedkommende er indlagt.
Besøgstid
Vi har fri besøgstid, og du er som familiemedlem eller nær ven af en indlagt patient velkommen døgnet rundt. Dog tilstræber vi, at der er ro hos patienterne om natten.
Det er vigtigt, at patienten får besøg af sine nærmeste – at han/hun ser kendte ansigter og hører kendte stemmer. Det medvirker til at skabe tryghed.
Da der er en del aktiviteter omkring patienterne i formiddagstimerne (personlig pleje, stuegang, eventuelle undersøgelser, træning o.lign.), er det mest praktisk at aflægge besøg om eftermiddagen eller aftenen. Medmindre at patienten eller du har behov for, at du er tilstede under ovenstående.
Ikke alle patienter ligger på enestue, og hensynet til medpatienten kan betyde, at du bliver bedt om at vente i pårørenderummet eller kortvarigt på gangen.
På grund af trange pladsforhold på stuerne anbefaler vi, at der kun er to besøgende på stuen hos hver patient ad gangen.
At være pårørende til en patient på intensiv
Det skaber utryghed og bekymring, når ens nærmeste pårørende er alvorligt syg, og indlæggelse på intensiv afdeling er nødvendig. Man kan have svært ved at huske og forstå, hvad der sker, og føle, at man slet ikke har kontrol over situationen. Samtidig kan mængden af overvågnings- og behandlingsudstyr og alt det, der foregår, virke overvældende. Når man ved, hvad der foregår, hjælper det ofte til at få styr på situationen og gøre den mindre voldsom.
Vi bestræber os på løbende at informere og vejlede i, hvad der foregår, men er du usikker eller har brug for mere viden eller uddybende forklaring, er du altid velkommen til at spørge. Hvis der melder sig spørgsmål, når du går derhjemme, opfordrer vi til, at du skriver dem ned, så du husker at få spurgt næste gang, du er på afdelingen. Du er også altid velkommen til at ringe ind og tale med sygeplejersken.
Du er altid velkommen til at få en lægesamtale.
Lægesamtaler foregår efter aftale i dagtiden.
Når børn er pårørende
Det er svært at håndtere kritisk sygdom og forældreskab på én gang. Det er vigtigt, at børn, som familiemedlemmer til patienten indlagt på intensiv, bliver lyttet til og talt med.
Børns alder har betydning for, hvordan de reagerer og hvad de er i stand til at forstå. Vi har en række pjecer i afsnittet som vejleder i, hvordan du kan støtte og hjælpe dit barn på forskellige alderstrin. Børn som pårørende er velkomne i afsnittet.
Hvis du er i tvivl om, hvilket omfang dine børn kan involveres i indlæggelsen, må du altid gerne spørge os.
Hvem kan du ellers tale med?
Psykolog
I mange tilfælde kan det være gavnligt at tale med en psykolog om de udfordringer, du kan opleve som pårørende. Hvis du har behov for at tale med en psykolog, kan du via din egen læge eller i visse tilfælde via din forsikring blive henvist til et forløb.
Åndelig /religiøs vejledning
Som pårørende til en patient på intensiv kan tilværelsen virke kaotisk. Det er vigtigt at dele dine tanker med nogen - familien, venner eller måske personalet.
Det kan også være en hjælp at tale med en af hospitalets præster - også selv om du ikke er religiøs. Vi formidler gerne kontakten, men du er også selv velkommen til at henvende dig direkte til en af dem.
Hospitalets præster har kontor i stueetagen mellem opgang 4 og 5 og træffes på: Telefon: 35454003
Skulle du have behov for at tale med et religiøst medlem af en anden trosretning, kan du henvende dig til sygeplejersken, som vil være behjælpelig med at formidle kontakt til etnisk ressourceteam.
Kirken og bederum er åben for alle, der ønsker at finde ro eller bede en bøn. Kirken og bederummet ligger i forhallen ved opgang 4. Der er åbent fra 9.00-20.00 alle dage, dog ikke lørdag.
Praktiske oplysninger
Afdelingens adresse
Intensiv behandling 2143
Afdeling for hjertesygdomme
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Afdelingens telefonnumre
Sekretær 3545 2143
Obs 1 stue 1 - 7 3545 2624
Obs 2 stue 9 - 19 3545 2443
Du er velkommen til at ringe døgnet rundt. Af praktiske grunde opfordrer vi dog til, at du ikke ringer, når der er vagtskifte og dermed vidererapportering.
Det foregår i følgende tidsrum:
kl. 07.30 - 09.00
kl. 14.50 - 16.00
kl. 23.10 - 23.30
Pårørenderum
Vi råder over ét lille pårørenderum og der er mange der skal deles om dette, derfor beder vi dig om at holde orden og rydde op efter dig.
Pårørenderummet er placeret på reposen opgang 2 14.sal. Det er i dette rum du har mulighed for at opholde dig når du ikke er på stuen. Området uden for rummet benyttes i dagtimerne som venteareal for patienter, der skal til ambulant undersøgelse. Er I mange pårørende kan vi henvise til cafeteriet i forhallen.
Du kan hænge dit overtøj i pårørenderummet, men på grund af risikoen for tyveri opfordrer vi vores patienter og deres pårørende til ikke at efterlade penge og andre værdigenstande uden opsyn.
Lige indenfor i afdelingen på højre side af gangen findes et toilet for patienter og pårørende.
Mad og drikke
Vi henviser vi til forhallen i stueetagen, hvor der er bistro, kiosk, cafe og bibliotek. Kiosken har døgnåbent.
Mobiltelefoner og TV
På grund af følsomt overvågnings- og behandlingsudstyr er det ikke tilladt at have mobiltelefonen tændt i afdelingen. Telefonsamtaler med mobiltelefon skal forgå på reposen ved elevatorerne.
Der er TV på stuerne. TV benyttes med et par høretelefoner, der kan medbringes hjemmefra. Man må gerne medbringe patientens egen musik på f.eks Ipod.
Overnatningsmuligheder
Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde dig overnatning. Vi kan hjælpe med kontakt til følgende overnatningsmuligheder:
Patienthotellet
Som pårørende har I mulighed for at leje et værlse på hospitalets Patienthotel som har åbent hele døgnet. Tal med personalet hvis der er behov for at leje et værelse. Prisen for et enkeltværelse inkl. morgenmad kr. 910,00. Dobbeltværelse for 2 personer inkl. morgenmad kr. 1.175,00. Priserne reguleres hvert år. Telefon: 35 45 28 28
Det Grønlandske Patienthotel
Pårørende til grønlandske patienter indlagt på Rigshospitalet har mulighed for at overnatte på det Grønlandske patienthotel.
Telefon: 38 26 46 00
Hotel Tórshavn
Pårørende til færøske patienter indlagt på Rigshospitalet har mulighed for at overnatte på Hotel Tórshavn.
Telefon 77 33 64 64
Parkering
Parkeringsmulighederne er desværre stærkt begrænsede, og vi opfordrer derfor til at benytte offentlig transport, cykel eller taxa.
Der er betalingsparkering på kommunale veje rundt om Rigshospitalet.
Hold øje med skiltning på området. Der er opsat skilte, der angiver parkeringsreglerne på hospitalets matrikel.
Pårørende og øvrige gæster kan parkere på Rigshospitalets område på patientpladserne, mellem kl. 15.00-06.30, ved brug af P-skive i 2 timer. Skiltene her er markeret med en blå stribe i toppen.
Det er desværre ikke muligt at parkere på Rigshospitalets område i længere tid.
Jeres oplevelser som pårørende er vigtige for os
Vi håber, vi med denne pjece har kunne besvare nogle af de spørgsmål der er opstået.
Som nævnt er du altid velkommen til at spørge, hvis du er i tvivl, har brug for yderligere information - eller brug for at tale med nogen.
Vi bestræber os på at skabe en atmosfære af åbenhed, troværdighed, respekt og medmenneskelighed. Har du forslag til, hvordan vi kan forbedre forholdene for såvel patienter som pårørende, vil vi meget gerne høre fra dig.
Med venlig hilsen
Personalet, 2143
Respiratorbehandling
Nogle patienter har i en periode brug for respiratorbehandling. En respirator er en maskine, der i en periode kan hjælpe patienten med at trække vejret.
Der lægges under bedøvelse et plastikrør (en tube) gennem munden ned i luftrøret, og patienten trækker vejret gennem tuben.
For a undgå ubehag pga. af tuben vil patienten have behov sedation (smertestillende og beroligende medicin).
En patient, der behandles med respirator, kan ikke selv hoste slim op godt nok, hvorfor det er nødvendigt at suge i tuben med jævne mellemrum. Dette kan være ubehageligt og medføre hostebevægelser.
Så længe en patient respiratorbehandles, kan han/hun ikke tale, fordi tuben går ned forbi stemmelæberne. Dette medvirker til, at mange patienter i respirator bliver forvirrede, angste, vrede eller opgivende overfor situationen.
Det er vigtigt at huske, at selv om din pårørende ikke kan tale og måske sover eller er påvirket af beroligende medicin, kan han/hun høre, hvad der bliver sagt, og fornemme, hvad der foregår. Vi forsøger derfor at informere om, hvad der sker. Vi taler også om dagligdags ting, selv om patienten måske ikke reagerer.
Vi vil foreslå, at du også fortæller om dagligdagens oplevelser. Hvis du stiller spørgsmål, skal du tænke på, at din pårørende ikke kan tale, så dit spørgsmål skal kunne besvares med et nik eller rysten på hovedet. Er patienten tilstrækkeligt vågen, kan I måske kommunikere skriftligt eller bruge en pegetavle.
Når du taler til din pårørende, skal du være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at bevare koncentrationen og huske, hvad der er blevet fortalt. Så indimellem er det fint bare at sidde stille ved siden af sengen - måske holde i hånd og lade din pårørende fornemme dit nærvær.