Her kan du læse mere om uveit ved JIA, og hvordan vi undersøger og behandler uveit hos børn i Afdelingen for Øjensygdomme.
Hvad er uveit?
Uveit er betændelse i øjets indre. Når man har børnegigt, er der ca. 20 % risiko for, at man på et tidspunkt udvikler uveit oftest i form af regnbuehindebetændelse. Uveit skal behandles for at undgå skade på øjnene.
Hvorfor skal mit barn screenes, når det ikke har nogen øjenproblemer?
Børn har ofte ikke symptomer i de tidlige stadier af uveit. Derfor er det meget vanskeligt for forældrene at opdage barnets uveit. Bliver uveit ikke behandlet, kan det påvirke dit barns syn resten af livet, og derfor er en tidlig diagnose vigtig. Vi screener derfor dit barn for at finde ud af, om dit barn har uveit og for at kunne igangsætte en eventuel behandling hurtigst muligt.
Hvor ofte skal mit barn screenes?
Hvor ofte dit barn skal til øjenscreening afhænger af, hvor gammelt barnet er, når det får børnegigt, og hvor mange år barnet har haft børnegigt. I starten er der ofte behov for hyppige kontroller cirka hver 2.-3. måned. Kontrollerne vil gradvist blive færre, og senere vil der være tale om en enkel kontrol om året. Risikoen for at udvikle uveit aftager med tiden, men hos enkelte opstår der uveit mange år efter debut af JIA. Når barnet trappes ud af gigtmedicinen, er risikoen for uveit særligt stor, derfor er hyppigere øjenkontrol vigtig her. Ved første kontrol lægges en screeningsplan som I får udleveret, når I kommer (se skema på sidste side).
Hvad er symptomerne på uveit?
Ofte har barnet ikke symptomer, før der opstår følgetilstande til uveit. Nogle børn kan opleve øjensmerte, lysskyhed, ”falske fluer” og sløret syn, og nogle gange kan pårørende observere et rødt øje eller en skæv pupil. Hvis dit barn får symptomer, skal du henvende dig til jeres sædvanlige øjenlæge.
Hvis I er udenbys, eller du ikke kan få fat i øjenklinikken, kan I kontakte vagtlægesystemet, som kan viderehenvise til den regionale øjenafdelings vagtsystem.
Hvordan foregår øjenundersøgelsen?
Typisk består øjenundersøgelsen af synsmåling, trykmåling og undersøgelse af øjnene med mikroskop og lys. Undersøgelsen suppleres eventuelt med foto og scanninger af øjnene. Nogle gange skal øjnene dryppes, så pupillerne bliver store. Afhængig af typen af dråber er pupillerne store i 4 timer til 1 døgn. Så længe pupillerne er store, er det vanskeligt at se skarpt tæt på, og man kan være lysfølsom. Solbriller og kasket kan afhjælpe lysfølsomheden og kan være gode at medbringe til øjenundersøgelsen. Hvis dit barn bruger briller, er det vigtigt, at I har brillerne med.
Hvordan behandles uveit?
Hvis der er uveit, vil man som regel starte en kortere varende behandling med øjendråber, der indeholder binyrebarkhormon. Hos nogle børn er det også nødvendigt at give pupiludvidende øjendråber. Hvis vi konstaterer uveit hos dit barn, giver vi børnegigtlægerne besked, så gigtbehandlingen kan optimeres.
På længere sigt behandles uveit hos børn med den samme medicin, som bruges til selve gigtbehandlingen, dvs. at man giver behandling, som tabletter eller indsprøjtning, der virker på hele kroppen. Barnet skal have øjendråber i en kortere periode, mens man venter på, at gigtbehandlingen virker. Gigtbehandlingen vil ofte mindst gives i 2 år, før man forsøger at trappe barnet ud af behandlingen igen.
Hvad sker der, hvis uveit ikke behandles?
Hvis uveit ikke behandles kan det medføre grå stær (uklarhed i øjets linse), ændring i øjentrykket (grøn stær) og hævelse på nethinden, hvilket kan påvirke barnets syn og i værste tilfælde medføre blindhed.
Husk på øjenlægen resten af livet
Selvom barnet ikke længere har gigt, er der resten af livet en lille risiko for, at uveit kan vende tilbage. Derfor skal dit barn altid gå til øjenlæge ved øjensymptomer, også når det bliver større og som voksen, så vi kan nå at behandle det i tide, hvis uveit skulle opstå igen.
Skan QR-koden med din telefons kamera for at se videoen om undersøgelsen. Screeningsplan:
ANA pos/neg debut alder: __ år
Screening hver 3. måned indtil alder: __ år
Screening hver 6. måned indtil alder: __ år
Screening hver 12. måned indtil mindst 2 år efter gigten er stoppet.
Hvis systemisk immunmodulerende medicin udtrappes (fx methotrexat eller TNF-alfahæmmer), skal patienten ses ca. hver 2. måned under udtrapningen, da det er her risiko for uveit er størst.