Gå til hovedindhold

Udskrivelsessamtale

Patientinformation omhandlende udskrivelsessamtale i forbindelse med rygkirurgi

Vi planlægger udskrivelse så hurtigt som muligt for at undgå komplikationer, der kan opstå i forbindelse med længere indlæggelse. Herunder ses de kriterier vi i samarbejde med dig går ud fra:

  • Du kan spise og drikke
  • Der er lagt en plan for din mavefunktion
  • Din vandladning fungerer, eller der er lagt en plan for din vandladning
  • Du klarer selv personlig hygiejne, toiletbesøg eller der er arrangeret hjælp fra hjemmeplejen
  • Du er i stand til at klare dig selv med af- og påklædning, eller der er arrangeret hjælp fra hjemmeplejen
  • Du kan gå sikkert (kortere distancer) - evt. med stokke eller andet gangredskab
  • Din plan for videre træning er gennemgået
  • Du kender planen for din smertebehandling, har fået udleveret medicinliste og egen medicin
  • Operationssåret er vurderet af plejepersonalet og fundet i orden
  • Dine tråde skal fjernes hos egen læge om ___________ dage
  • Hvis du har tid til kontrol i vores ambulatorium, vil du modtage besked i MinSP eller i E-boks
  • Har du haft medicin med hjemmefra skal du huske os på, at du får din medicin med hjem igen

De første syv dage efter din udskrivelse, kan du via dine opgaver i smerteassistenten i Min Sundhedsplatform ønske at blive ringet op af en sygeplejerske.

Har du spørgsmål, du ikke kan finde svar på i patientinformationen, som du fik udleveret elektronisk i forbindelse med forberedelsen til operation,  eller nye problematikker relateret til din operation, kan du kontakte Rygseminaret telefon 38 63 30 75 i telefontiden kl. 8.00 - 12.00.

Vores patientinformationer og udskrivelsesvideoen kan du finde på hjemmesiden www.rigshospitalet.dk under Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævsygdomme.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden