Gå til hovedindhold

Udlevering af høreapparat

Information om brug og vedligeholdelse af høreapparater.

Der er mange forskellige årsager til hørenedsættelse og mange typer af høretab.

Ved undersøgelsen på Center for Hørelse og Balance bliver det undersøgt, hvilken type af høretab du/dit barn har. Ved undersøgelsen finder man også frem til, hvilket høreapparat, der egner sig bedst til at afhjælpe din/dit barns hørenedsættelse.

Vi håber, at du/dit barn, ved at læse i denne pjece, kan få hjælp til at opnå det fulde udbytte af det hjælpemiddel, som høreapparatet er. I pjecen er der information om brug og vedligeholdelse af høreapparater. Vedrørende andre tekniske hjælpemidler, som kan være en hjælp til lettere at klare høreproblemerne i hverdagen, kan det være en fordel at spørge din/dit barns audiologopæd.

En hørenedsættelse vil aldrig fuldt ud kunne kompenseres af selv et nok så avanceret høreapparat. Derfor er det vigtigt også at have strategier til god kommunikation.

Udleverede høreapparater

Udleveringsdato

HUSK! Der er fire års garanti på høreapparaterne

Ørevoks

Oprensning af ørerne tilrådes efter behov hos egen ørelæge. Inden høreprøven på Center for Hørelse og Balance, skal du bestille en tid hos egen læge/ørelæge for at få fjernet ørevoks. Det er vigtigt, da der ellers kan være risiko for, at høreprøven ikke kan gennemføres.

Batterier

  1. Fjern klistermærket fra batteriet.
  2. Når klistermærket er fjernet, begynder batteriet automatisk at aflade.
  3. Læg batteriet på bordet i 2-3 minutter, før det sættes i apparatet. Du opnår hermed en bedre kapacitet af batterierne.

Du/dit barn kan selv bestille batterier på telefon: 53 53 00 60

Rengøring af bag-øret apparater (BTE)

Selve apparatet sidder bag øret, og lyden sendes ind i øret via en plastikslange og en øreprop.

Hårde/bløde ørepropper skal rengøres efter behov

  • Læg øreproppen i blød natten over i et glas vand med sulfo opvaskemiddel.
  • Skyl øreproppen igennem under den varme hane, og blæs lydkanalen fri for vand (evt. ved hjælp af den lille ”puster”, som I har fået udleveret).
  • Brug aldrig spidse eller skarpe instrumenter til at rense øreproppen for voks.
  • Sæt aldrig øreproppen i øret, hvis den eller øret er vådt.

 

Rene ørepropper giver... 

  • bedre hygiejne
  • bedre lyd
  • færre øregangsinfektioner
  • mindre hyl

 

Slangeskift

Plastslangen mellem øreprop og høreapparat bør udskiftes ca. hver anden måned, da den med tiden bliver hård/løs. Plastlange/tubelock kan bestilles sammen med batterierne.

Rengøring af RIC-apparater (bag-øret apparater, hvor højtaleren sidder i øret)

Afhængig af graden af høretab kan apparatet udformes enten som en åben tilpasning med en lille åben standard tip/dome (prop) eller som en mere lukket tilpasning med en støbt prop.

  • Tag ikke høreapparatet på, hvis øret er vådt.
  • Rens tip/dome eller øreprop med en serviet (tip/dome kan tages af og vaskes).
  • Tip/dome udskiftes ca. en gang om måneden
  • Ved øreprop
    • Voksfilter udskiftes efter behov
    • Sørg for, at ventilationen (luftkanalen) er fri for ørevoks

 

Rene tips/domes og ørepropper giver...

  • bedre hygiejne
  • bedre lyd
  • færre øregangsinfektioner
  • mindre hyl

 

Hvor skal jeg henvende mig?

Hyl i apparaterne skyldes oftest ørevoks eller, at proppen er for lille eller defekt. Rens og skyl ørerne (kontakt egen læge eller ørelæge for dette). Har dette ingen effekt, så kontakt vores ørepropteknik, da dit/dit barns øre kan være vokset fra øreproppen.

Ørepropteknikken befinder sig på Center for Hørelse og Balance på 4. sal.

Du kan aftale tid på telefon: 35 45 43 00 - afvent tonen og tast 31955

Kontakt ørepropteknikken, hvis der er problemer med ørepropperne.

Kontakt sekretariatet, hvis der opleves problemer med høreapparaterne.

Defekte høreapparater

Send apparaterne i en hård æske til reparation hos høreapparatfirmaet med beskrivelse af problemet samt med returadresse og telefonnummer.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden