Vejledning i forbindelse med behandling.

Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år

Transkønnede børn og unge udredes og behandles i et team bestående af fagpersoner fra Børne-Unge Psykiatrisk Klinik, Bispebjerg Hospital, Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Behandlingen tilbydes endnu ikke andre steder i Danmark for denne aldersgruppe.

Denne patientfolder beskriver i korte træk, hvordan hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år forløber. Behandlingen følger de internationale anbefalinger på området.

Fase 1 (hvis puberteten er startet)

Behandling med ’Stophormon’, som bremser kroppens pubertetsudvikling og som forhindrer uønskede kønskarakterer. Dette skaber tid og ro til at blive sikker på ens valg. Puberteten bliver derved ’forsinket’ i forhold til kammeraternes, indtil man starter ’krydshormoner’.

Fase 2

Behandling med ’Krydshormoner’, som fremmer kroppens pubertetsudvikling i den retning som ønskes.

Kontrolbesøg

Der kan være et eller flere besøg på Afdeling for Vækst og Reproduktion mens udredningen foregår. Dette kan være, når der er behov for at vurdere vækst og pubertetsudvikling. Under behandlingen ses den unge hver 12. - 24. uge, evt. hyppigere ved behov (se også særlige forhold ved opstart af ’Stophormon’). Ved besøget gives indsprøjtning med stophormonet, man bliver målt og vejet, undersøgt for pubertetsudvikling hvis relevant og får målt blodtryk. Ved alle besøg tages blodprøver for at sikre, at stophormoner helt undertrykker kønshormonerne, og at der ikke opstår bivirkninger til krydshormonbehandling på blodprocent, sukker-, og fedtstofskifte, lever og nyrefunktion og blodstørkningsevne. Omtrent en gang årligt måles knoglealder hvis væksten ikke er stoppet (ved røntgen af venstre hånd) for at bedømme sluthøjdepotentiale og hvert andet år udføres knoglescanning for at kontrollere indhold af kalk i knogler. I blodprøverne måles tillige calcium og vitamin D niveau. Al medicin udleveres fra afdelingen indtil 18 års alder. Teamet består af en professorer, fire overlæger og en afdelingssygeplejerske med ekspertviden i hormonbehandling af børn og unge.

Alle behandlinger kan afbrydes når som helst uden nedtrapning.

Der kan ikke tilbydes hormonbehandling til unge som samtidig selvmedicinerer.

Transition til voksenopfølgning

Omkring 18 år alderen (med mulighed for individualisering) bliver den unge flyttet til behandlerteamet for voksne (Center for Kønsidentitet København, Odense eller Ålborg). Behandling med testosteron forsætter på Afdeling for Vækst og Reproduktion hos speciallæger med særlig viden om denne behandling i voksenalder. Dette gælder personer bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Pubertet

Puberteten starter, når hypofysen begynder at danne de overordnede kønshormoner. Hvornår dette sker, kan variere betydeligt. Højdevæksten øges og de ydre kvindelige og mandlige træk tiltager over en periode på flere år. Kroppen udvikler ydre tegn såsom kønsbehåring og bryster, ligesom penis og testikler vokser. De indre kønsorganer (skede, livmoder, æggestokke) vokser ligeledes. Derimod er behåring på arm og ben stort set uafhængigt af hormoner, men tiltager med alder. Menstruation hos biologiske piger og stemmeovergang/skægvækst hos drenge sker typisk sent i puberteten.

Det er vigtigt at vide, at en helt anden kirtel i kroppen, nemlig binyrerne, også danner en lille mængde mandlige hormoner fra barnealder, som giver kønsbehåring, behåring under armene og uren hud, svedlugt, modner knoglealderen og fremmer væksten. Dette finder sted hos både piger og drenge. Hverken den naturlige pubertet, stophormon eller krydshormoner har indflydelse på dette.

Det er ligeledes vigtigt at vide, at piger og drenge/kvinder og mænd fra naturens side har både mandlige og kvindelige hormoner i kroppen, dog i forskellig mængder og med forskellige ændringer i løbet af livet. Den nedenfor beskrevne krydshormonbehandling efterligner derfor de naturlige hormonniveauer som passer med det ønskede køn.

Stophormon

’Stophormon’ blokerer dannelsen af de overordnede kønshormoner. Dette afbryder puberteten indvendig og udvendig. Helt tidlige pubertetstegn forsvinder ofte helt, mens mere udviklede kønskarakterer ikke udvikler sig yderligere. Der anvendes enten Prostap (Leuprorelin) eller Pamorelin (Triptorelin). Prostrap gives under huden 0-1-3 mdr, herefter hver 3. måned . Pamorelin gives i muskel hver 24. uge. Behandlingen er velkendt fra børn med for tidlig pubertet og tåles almindeligvis godt. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er vægtøgning og steril absces. Der findes alternativer ved udvikling af allergi, hvilket dog er sjældent. Vores viden om mulige langtidseffekter af pubertetsudsættelse mellem 12 og 16 år på det sociale og kognitive plan er meget begrænset. Behandling med stophormon er fysisk reversibelt, når den afbrydes, dvs. den biologiske pubertet går i gang igen.

Behandling med ’krydshormon’

Under denne behandling fortsættes med stophormon for at forhindre, at den biologiske pubertet ’bryder igennem’, mens krydshormoner trappes op til voksendosis. Under behandling kan den unge opleve uren hud, fedtet hår, svedlugt, humørsvingninger o.l. hvilket er en hel naturlig del af puberteten. Som hovedprincip gives hormonerne gennem huden (med plaster eller gel), fordi dette giver et lige så godt kosmetisk resultat som tabletter, men med mindre dosis, hvilket mindsker risikoen for bivirkninger.

Kvindeligt hormon

Der anvendes ß-østradiol, som er naturens naturlige kvindelige hormon for at fremme dannelsen af bryster. Hormonet kan gives som plaster (Vivelle Dot), gel (Estrogel) eller tablet (Østradiol, Estrofem). For at sikre at kroppen og humøret kan ’følge med’ og resultatet bliver kosmetisk pænt, startes med en lav dosis på samme måde som hos unge med forsinket pubertet. Ved hver kontrol besluttes, hvor hurtigt dosis kan trappes op til fuld voksen dosis. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er brystspænding og ømhed, hvorimod hovedpine og kvalme er sjældne.

Mandligt hormon

Der anvendes testosteron, som er naturens naturlige mandlige hormon for at fremme behåring, maskuline træk hvad angår kæbe, skuldre, muskler og stemmeovergang. Hormonet kan gives som gel (Tostran) eller insprøjtning (Nebido). For at sikre at kroppen og humøret kan ’følge med’ og resultatet bliver kosmetisk pænt, startes med en lav dosis på samme måde som hos unge med forsinket pubertet. Ved hver kontrol besluttes, hvor hurtigt dosis kan trappes op til fuld voksen dosis. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er uren hud, humørsvingninger og sjældent aggression.

Der er flere valgmuligheder hvad angår typen af medicin, når man har nået voksendosis.

De fysiske ændringer af kroppen under krydshormoner er ikke reversible, hvis behandlingen afbrydes, men udvikles ikke videre.

Vækst

Der er en naturlig forskel i højden mellem mænd og kvinder på gennemsnitlig ca. 13 cm. Ens sluthøjde afhænger af mange faktorer, bl.a. ens egne kønskromosomer, men også af højden på mor og far. Det er medicinsk ikke muligt at ’modellere’ sluthøjden til et helt bestemt antal centimeter ved hjælp af hormoner, hverken hos biologiske piger og drenge eller hos transkønnede.

Fertilitet

Pubertetsbremsende behandling med stophormon forventes at være reversibel og forventes ikke at medføre sterilitet efter ophør. Vi har ingen systematisk viden om, hvilken effekt krydshormonbehandling har på kønskirtlernes reproduktionsevne, dvs. testosteron på æggestokke og østradiol på testikler.

Der foretages ingen irreversible kirurgiske eller invasive indgreb på børn og unge under 18 år, f.eks. kirurgisk fjernelse af ovarievæv. Hos biologiske drenge som er langt i puberteten ved behandlingsstart kan lejlighedsvis tilbydes sæddeponering.