1. Hvad er modermærkekræft
Modermærkekræft er en kræftsygdom, der opstår i pigmentcellerne i det øverste lag af huden. Pigmentcellerne producerer pigment (melanin), som beskytter huden mod ultraviolet lys, fx sollys og solarielys. Pigmentcellerne findes spredt i det øverste lag af huden og i større samlinger i form af skønhedspletter/modermærker. Hvis pigmentceller bliver omdannet til kræftceller, begynder de at vokse først til siderne og senere også i dybden. Modermærkekræft kan opstå overalt på huden, også på steder som har fået meget lidt eller ingen sol (fx under fødderne). Modermærkekræft kan i sjældne tilfælde opstå i øjet eller i slimhinder. Hvis modermærkekræft ikke behandles, fortsætter det med at vokse til dybere lag i huden og kan potentielt sprede sig via lymfekar og blodkar til andre dele af kroppen.
Modermærkekræft konstateres hos ca. 3.000 personer pr. år i Danmark,
og ca. 1200 – 1300 får konstateret forstadie til modermærkekræft. Modermærkekræft ses i alle aldersgrupper, dog sjældent hos børn. Hyppigheden stiger med alderen.
Hvad er årsagen til modermærkekræft?
Den væsentligste årsag til modermærkekræft er udsættelse for ultraviolet (UV) bestråling fra sollys og solarier. Ca. 90 % af modermærkekræft-tilfælde skyldes UV stråling. Især overdreven soldyrkning, solarium og svære solskoldninger
i barndommen og ungdommen øger risikoen. Der er mange andre faktorer som også kan øge risikoen for modermærkekræft.
Personer med følgende karakteristika er særligt udsatte:
- Over 100 modermærker/skønhedspletter
- Flere atypiske modermærker/skønhedspletter
- Lys hud, som har svært ved at blive brun
- Blond eller rødt hår
- Fregner
- Blå øjne
Personer, der tidligere har haft modermærkekræft, har en let øget risiko for at få et nyt tilfælde af modermærkekræft sammenlignet med den øvrige befolkning. Risikoen er forskellig for den enkelte, og afhænger for eksempel af hudtype, solforbrug osv. Samlet set er risikoen for et nyt tilfælde af modermærkekræft ca. 8 % inden for ca. 10 år. I få familier i Danmark er modermærkekræft arveligt. Personer i disse familier har øget risiko for at udvikle modermærkekræft.
2. Hvordan kan modermærkekræft forebygges?
Den mest effektive måde at forebygge modermærkekræft er at beskytte huden mod solen, især hos børn. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden sætter med Solkampagnen fokus på sol og kræft i huden. Med sloganet ”Skru ned for solen mellem 12 & 15” og de 3 solråd er kampagnen en venlig håndsrækning, der skal hjælpe danskerne med at omgås solen med omtanke. Følger man disse råd, undgår man solforbrændinger og mindsker på længere sigt risiko for kræft i huden. Man kan desværre ikke gøre noget for at fjerne de skader, som huden allerede har fået af solen eller anden UV bestråling.
De tre solråd (de 3 S’er):
- Skygge
- Solhat og tøj
- Solcreme
De tre solråd er skrevet i prioriteret rækkefølge, så skygge er det bedste solråd - efterfulgt af solhat/tøj og solcreme.
Skygge Søg ind i skyggen mellem kl. 12 og 15, når UV indekset er 3 eller mere.
Solhat og tøj Når du er ude i solen, kan du beskytte dig med tøj, der dækker overkrop, overarme og lår. Brug også solhat og beskyt øjnene med solbriller.
Man kan købe tøj til børn og voksne med særlig UV-beskyttelse, der giver god solbeskyttelse, når man bader. Almindeligt tøj beskytter ikke så godt mod UV-stråling, når det bliver vådt.
Solcreme Smør solcreme på ca. 20 min. før du går ud i solen. Når du køber solcreme, er det vigtigt at den er bredspektret, dvs. beskytter mod både UVA- og UVB-stråling og har faktor 30 eller mere i Danmark.
Smør dig ind i solcreme to gange! Du bliver bedre beskyttet, hvis du smører dig ind to gange med ca. 20 minutters mellemrum, før du går ud i solen. Det øger mængden af solcreme og reducerer risikoen for områder, der ikke er beskyttet af solcreme. Få hjælp til indsmøring af ryggen.
Du skal altid smøre dig ind i solcreme igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med et håndklæde.
Når du er sydpå:
Hvis man rejser sydpå, så udsættes man for meget mere sol. Når uv-indekset er 3 eller mere bør man beskytte sig mod solen. I Danmark bliver uv-indekset højest omkring 7. På de typiske feriedestinationer ved middelhavet ligger uv-indekset på omkring 9-12 om sommeren. Derfor skal man være opmærksom på, at man under varmere himmelstrøg kan være kortere tid i solen, før man bliver solskoldet. Derfor er solbeskyttelse er nødvendig i et længere tidsrum end i Danmark.
Se gerne www.helpadane.dk fra Kræftens Bekæmplese og TrygFondens Solkampagne.
Sluk solariet Den ultraviolette stråling i solariet (uv-strålingen) kan give solskoldninger, rynker og for tidligt ældet hud. Der er en 20 % øget risiko for at få modermærkekræft, hvis man bruger solarium. Men der er dobbelt så stor risiko for at få modermærkekræft, hvis man går i solarium inden man fylder 35 år. Undgå derfor solarier.
For flere informationer om solrådene, se også:
Sol og D-vitamin De fleste danskere får tilstrækkeligt D-vitamin ved at opholde sig udendørs og samtidig beskytte sig mod solen midt på dagen. Kroppen danner nok D-vitamin, hvis man er ude 10-20 minutter ad gangen, tre gange om ugen i sommerhalvåret.
Om sommeren opbygger kroppen et lager af D-vitamin, som bruges i vinterhalvåret, hvor solens stråling ikke er stærk nok til at danne D-vitamin. Selvom D-vitamin også findes i mad som fede fisk, mælk og æg, kan det være svært at dække behovet udelukkende via kosten, især i vintermånederne.
Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret til børn over 4 år og voksne, og året rundt for visse grupper. Opdaterede anbefalinger kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Kost/D-vitamin-og-calcium
3. Hvordan tjekker jeg mig selv for et nyt tilfælde af modermærkekræft?
Det mest almindelige tegn på modermærkekræft er, at der opstår et nyt mærke, som vokser, og hvor der måske kommer farveændring. Det kan også opstå i et eksisterende modermærke, og mistænkes, hvis det forandrer sig. De fleste tilfælde af modermærkekræft opstår, hvor der ikke var noget modermærke i forvejen. Forandringerne bemærkes som regel over uger til måneder. Det er vigtigt, at du søger læge hvis:
Et modermærke/en plet:
- ændrer størrelse, form eller farve og bliver asymmetrisk
- bliver ujævnt eller tykkere
- danner skorpe, sår eller bløder
- klør vedvarende eller føles ændret
- skiller sig ud fra dine andre pletter
I sjældne tilfælde kan modermærkekræft være ufarvet (amelanotisk melanom). Symptomerne herpå er en rødlig eller hudfarvet knop, som er lidt fast/hård, vokser og måske danner sår, der ikke vil hele.
Når du tjekker dine modermærker, skal du gennemgå hele huden systematisk i god belysning. Du kan bruge et spejl og evt. bede en anden om at tjekke dig på ryggen. Det er en god idé tage fotos for at se, om et modermærke ændrer sig, men du bør gå til lægen for at få be- eller afkræftet en eventuel mistanke.
- Under behandling for modermærkekræft anbefaler vi, at man lærer sig at holde øje med sin hud og pletter. Det kan derfor være praktisk at sætte tid af til en ”fra top til tå” undersøgelse af huden nogle gange om året.
Du kan finde mere information på flere hjemmesider, for eksempel på www.tjekdinhud.nu og
www.euromelanoma.org/denmark/kontrol-af-din-egen-hud
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver bekymret for et modermærke?
Hvis du bliver bekymret for et modermærke, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge - eller hudlæge/plastikkirurg, hvis du har et forløb der. Din egen læge kan vurdere, om der er behov for, at du bliver set af en hudlæge eller plastikkirurg. Hvis din egen læge, hudlæge eller plastikkirurg mistænker, at det kan være modermærkekræft, kan denne vælge selv at fjerne pletten og sende den til undersøgelse, eller du kan blive henvist i et såkaldt pakkeforløb til en plastikkirurgisk afdeling. Du vil modtage en tid til undersøgelse for modermærkekræft på en plastikkirurgisk afdeling inden for 3 - 6 dage. Den gode information er, at modermærkekræft kan kureres, hvis det behandles tidligt.
Figuren på næste side viser normale skønhedspletter/modermærker og tilfælde med modermærkekræft. Fotos er venligst udlånt af Kræftens Bekæmpelse, fotograf hudlæge Ove Kristensen.
Link: www.cancer.dk/foto-modermaerker
Alle fotos i venstre kolonne viser normale modermærker (uden kræft). Alle fotos i højre kolonne viser modermærkekræft (melanom).
4. Hvordan foregår opfølgning efter modermærkekræft?
Dansk Melanom Gruppe har udarbejdet en retningslinje om opfølgning for modermærkekræft: ”Opfølgningsprogram for kutant melanom”.
Retningslinjen kan findes på:
www.dmcg.dk/kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/melanom/andet/Opfolgningsprogram-for-kutant-melanom/
Formålet med opfølgning af patienter med modermærkekræft er:
- Tidlig opsporing af tilbagefald
- Tidlig diagnostik af eventuelt nyt melanom
- Identifikation af senfølger til behandling og afhjælpning af disse
- Information om sygdommen (detaljeringsgraden afhængig af patientens ønske og behov) og det anbefalede opfølgningsprogram, eventuelt planlægning af individuelt forløb
- Uddannelse i egenkontrol og oplysning om relevante symptomer.
- Oplysning om forebyggende tiltag.
- Oplysning om kontaktmulighed ved mistanke om tilbagefald
- Psykosocial støtte og støtte i forbindelse med eksistentielle problemer
- Vurdering af behov for rehabilitering og ved behov henvisning til rette instans
- Vurdering af behov for støtte og lindring, og ved behov henvisning til rette instans
Kontrolbesøg i ambulatoriet:
Nogle steder i landet foregår opfølgning på plastikkirurgiske afdeling, og nogle steder er det på kræftafdelingen.
Ved kontrolbesøg for modermærkekræft undersøger vi:
- Om der er ændringer i arret/arrene og huden heromkring
- Om du har hævede lymfeknuder i det lymfeknudeområde, som er relevant for dig (armhule, lyske eller hals)
Vi spørger til:
- Om der er ændringer i andre modermærker
- Hvordan du har det: Er der gener efter den kirurgiske behandling eller symptomer på, at sygdommen kan have spredt sig.
Lymfeknuder findes overalt i kroppen. Man kan især mærke dem, hvis de hæver i lysken, i armhulen eller på halsen. Lymfeknuder kan hæve af mange årsager, bl.a. på grund af en infektion, ved små sår i huden f.eks. efter barbering, og i forbindelse med menstruation. Men det kan også være tegn på, at modermærkekræft har spredt sig. Hvis de hævede lymfeknuder ikke bliver mindre igen i løbet af få uger, skal du gå til lægen og få det undersøgt. Man vil typisk få dem undersøgt ved en ultralydsskanning, hvor man evt. også kan tage en prøve (biopsi) fra lymfeknuden for at undersøge, om der er kræftceller i den.
Hvis et modermærke ser unormalt ud, kan lægen anbefale, at det bliver fjernet og sendt til undersøgelse.
Der kan være bivirkninger/senfølger efter operationen, som der er brug for at reagere på:
- Skæmmende/generende ar
- Lymfødem (hævet arm/ben/eller andet område efter lymfeknudeoperation)
- Nervesmerter omkring arret/arrene
- Angst og depression
Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer efter at have fået konstateret
og være blevet behandlet for modermærkekræft. En psykisk reaktion er helt normal og kan for eksempel vise sig ved træthed. Nogle reagerer med det samme, andre lang tid efter.
Individuelle opfølgningsplaner
Hvordan din opfølgning kommer til at foregå, afhænger af din konkrete situation herunder risikoen for tilbagefald; en risiko, som afhænger af hvilket stadium din modermærkekræft havde. Dit opfølgningsforløb vil blive dokumenteret i en opfølgningsplan, som udfærdiges af den læge/afdeling, der har forestået behandlingen. Denne individuelle opfølgningsplan gennemgås sammen med dig og eventuelt en pårørende, når du er færdig med den kirurgiske behandling.
Patienter med modermærkekræft inddeles i stadier og disse afhænger af modermærkekræftens karakteristika (især tykkelse), og om der var spredning til lymfeknuder eller andre organer. Vi har tilrettelagt opfølgningsprogrammet i 5 forskellige grupper, som du kan læse om herunder.
Kontrolgruppe 1
Patienter i stadium IA
T1a: Modermærkekræft < 0.8 mm uden ulceration
Dette afsnit er til dig, hvis
- Din modermærkekræft var under 0,8 mm i tykkelse og uden sårdannelse
Risikoen for tilbagefald er meget lille, og du får tilbudt opfølgning ved den plastikkirurgiske afdeling, hvor du er blevet opereret efter ca. 3 måneder.
Her vil behandlingsforløbet blive gennemgået, dine spørgsmål vil blive besvaret, og du vil få information om, hvordan du skal forholde dig fremover.
Hvis ikke du har øget risiko, afsluttes du. Vi anbefaler dig at holde øje med din hud og udføre selv-tjek af huden med jævne mellemrum nogle gange om året, som beskrevet i afsnit 3.
Hvis der er særlige forhold som gør sig gældende for dig, herunder øget risiko for at få en ny modermærkekræft eller, hvis der er flere tilfælde af melanom i din familie, vil vi anbefale jævnlig kontrol af din hud fremover hos hudlæge eller plastikkirurg.
Du kan stadig have gavn af at læse resten af pjecen, men de efterfølgende informationer er primært rettet til modermærkekræftramte i højere stadier.
Kontrolgruppe 2
Patienter i stadium IB
Dette afsnit er til dig, hvis
- Din modermærkekræft var under 0,8 mm tykt med sårdannelse
- Din modermærkekræft var 0,8-1,0 mm tyk med/uden sårdannelse
- Din mordermærkekræft var 1,1-2,0 mm tyk uden sårdannelse og
uden spredning til skildvagtslymfeknuder
Din risiko for tilbagefald er lille, og du får tilbudt opfølgning ved den plastikkirurgiske afdeling, hvor du er blevet opereret efter ca. 3 måneder.
Her vil behandlingsforløbet blive gennemgået, dine spørgsmål vil blive besvaret, og du vil få information om, hvordan du skal forholde dig fremover.
Vi anbefaler herefter kontrol 1 gang om året i 5 år.
- Ved kontrolbesøg foretages samtale og klinisk undersøgelse, som det er beskrevet i det indledende afsnit på side 7
Kontrolgruppe 3
Patienter i stadium IIA, IIIA og med uklassificeret melanom
Dette afsnit er til dig hvis
- Din modermærkekræft var 1,1-2,0 mm tyk med sårdannelse og uden spredning til sentinelle lymfeknuder (IIA)
- Din modermærkekræft var 1,1-2,0 mm tyk uden sårdannelse med mikroskopisk spredning til skildvagtslymfeknuden (IIIA)
- Din modermærkekræfts tykkelse ikke kunne afgøres og der ikke var tegn på spredning til skildvagtslymfeknuden
Her anbefales klinisk kontrol efter et halvt og et helt år og dernæst årligt, til der er gået 5 år.
- Ved kontrolbesøg foretages samtale og klinisk undersøgelse, som det er beskrevet i det indledende afsnit på side 7
- Hvis du har haft mikroskopisk spredning til den sentinelle lymfeknude, foretages ultralydsskanning af den relevante lymfeknuderegion ved hvert besøg, medmindre der foretages rutinemæssig PET/CT skanning
- Der foretages PET/CT skanning, når din modermærkekræft konstateres (baseline) og ca. 12 og 36 måneder efter operationen
Kontrolgruppe 4
Patienter med stadium IIB og IIC
Dette afsnit er til dig, hvis
- Din modermærkekræft var 2,1-4,0 mm tyk uden spredning til skildvagtslymfeknude (IIB)
- Din modermærkekræft var 4,1 mm tykkere med/uden sårdannelse og uden spredning til skildvagtslymfeknude (IIC)
- Din modermærkekræft var med spredning til lymfeknuder (og du ikke er IIIa) (IIIB, IIIC, IIID)
Vi anbefaler, at du følges ca. 2 gange om året i de første 2 år, og derefter 1 gang om året i 3 år.
- Ved kontrolbesøg foretages samtale og klinisk undersøgelse, som det er beskrevet i det indledende afsnit på side 7
- Hvis du har haft mikroskopisk spredning til den sentinelle lymfeknude, foretages ultralydsskanning af den relevante lymfeknuderegion ved hvert besøg, medmindre der foretages rutinemæssig PET/CT skanning
- Der foretages PET/CT skanning ca. 6, 12, 24 og 36 måneder efter operationen
Kontrolgruppe 5
Dette afsnit er til dig, som, uanset hvor tyk din modermærkekræft var,
har haft spredning til andre områder end lymfeknuderne og huden mellem modermærket og den nærmeste lymfeknudestation; det der hedder fjernmetastase.
Kontrolforløbet kan tilrettelægges individuelt, men i udgangspunktet som følger:
- Ved kontrolbesøg foretages samtale og klinisk undersøgelse, som det er beskrevet i det indledende afsnit på side 7, og besøg tilrettelægges i reglen kort tid efter der er udført skanning
- Der foretages PET/CT hver 3. måned det første år, hver 4. måned det andet år, og dernæst hver 6. måned i 3 år
Adjuverende behandling.
Er medicinsk behandling, som man får i tillæg til den kirurgiske behandling. Det er i reglen immunterapi, som efter planen gives ved jævnlige ambulante besøg gennem op til 1 år. Behandlingen gives for at nedsætte risiko for tilbagefald.
Det er en behandling med risici for en række bivirkninger, hvorfor man får grundig information om fordele og ulemper før behandlingen startes.
For en del patienter med stadium IIIA anbefaler man ikke adjuverende behandling, da prognosen er så god, at risici ved behandling overstiger den gavnlige effekt.
Hvis du er kandidat til sådan behandling (stadie IIIA med ulceration i tumor og tumorfokus i lymfeknude 1 mm eller mere, stadie IIIB, stadie IIIC eller stadie IV), så kan du henvises til onkologisk afdeling med henblik på information om behandlingen, og hvis du bliver fundet egnet og accepterer, så går man i gang senest 12 uger efter den kirurgiske behandling.
5. Hvad er min risiko for tilbagefald?
Stadium IA
For de tidlige/tynde tilfælde af modermærkekræft, hvor tumor var under 0,8 mm og ikke havde sårdannelse, er den såkaldte 5 års overlevelse 97% og 10 års overlevelsen er 95%. Når man taler om henholdsvis 5 og 10 års overlevelse, så baseres det på gennemsnitsberegning over, hvor mange, som er i live efter henholdsvis 5 og 10 år efter diagnosen. Det er gennemsnitstal, og siger derfor noget om grupper af patienter. Meget vigtigt er, at disse tal også omfatter død af anden årsag. Risiko for at dø af noget andet bliver helt automatisk større, jo ældre man bliver.
Stadium IB og højere
Jo alvorligere modermærkekræften var (målt som tykkelsen i mm), jo større risiko er der for tilbagefald; men der er mange andre faktorer, som spiller ind: Hvor sad melanomet, hvilket køn har man, var der spontan sårdannelse (ulceration) i den oprindelige tumor, var der spredning til lymfeknuder mv.
Hvis man får tilbagefald
De fleste, som får tilbagefald, får det inden for de første år efter diagnosen, og derefter falder risikoen. 10 år efter diagnosen har alle modermærkekræft-ramte stort set samme risiko for tilbagefald, og denne risiko er lav. Det betyder, at jo længere tid der går uden tilbagefald, jo bedre er chancerne for, at sygdommen ikke kommer igen.
Hvis man får tilbagefald, vil det ofte kunne opereres væk. Hvis det ikke kan fjernes ved operation, tilbydes man medicinsk kræftbehandling eller i nogle tilfælde strålebehandling. Der forskes meget i sådanne behandlinger, og nye og bedre behandlinger udvikles løbende.
Adjuverende behandling (se ovenfor) er indført, fordi det har vist at nedsætte risiko og udsætte tid for tilbagefald. Det er endnu uvist om det giver bedre overlevelse.
6. Hvornår skal jeg være bekymret for tilbagefald, og hvad gør jeg så?
Hvis du mistænker tilbagefald af modermærkekræft og stadig har et forløb på plastikkirurgisk eller onkologisk afdeling (kræftafdelingen), henvender du dig direkte til afdelingen. Hvis du er afsluttet fra hospitalet, så henvend dig til din praktiserende læge. Din læge vil vurdere, om der er behov for undersøgelser, eller om der er behov for at henvise dig direkte til den plastikkirurgiske afdeling
i det, som hedder pakkeforløb.
Hvornår skal jeg være bekymret for tilbagefald?
Det er altid fornuftigt at reagere, hvis man får vedvarende symptomer, som ikke plejer at være der. Alle kan komme til at fejle noget, og oftest er det ikke noget, som har med den tidligere modermærkekræft at gøre. Det er også fornuftigt at se tilstanden an nogle uger. Men det er godt at huske – og minde din læge om – at du tidligere har haft modermærkekræft, hvis der opstår nye symptomer/gener, som du ikke tidligere har haft. Der kan være en sammenhæng. Hvis du bliver indlagt på hospital af anden årsag, er det vigtigt, at du fortæller, at du er blevet behandlet for modermærkekræft.
Symptomer på sygdomstilbagefald/udvikling kan være:
Specifikke symptomer
Lokalt eller regionalt tilbagefald:
- Knudedannelse i operationsområdet – nogle gange med mørke/sorte knuder
- Knudedannelse andre steder i huden eller under huden – nogle gange er knuderne mørke/sorte
- Hævet knude i lymfeknuderegioner, i reglen det område, som ligger tættest på operationsområdet (oftest på hals, armhule eller i lyske)
- Betydelig forværring af eventuelt lymfødem
Fjernmetastaser:
Ved spredning med blodet til kroppens organer, hyppigt dér, hvor der er stor blodgennemstrømning, kan der opstå metastaser i blandt andet hjerne, lunger, hud, lever og mavetarmsystem. Metastaser er kræftknuder, som kan vokse og trykke og forstyrre den normale funktion af det pågældende organ.
Almene symptomer
Almene symptomer som uforklarlig svækkelse, træthed eller vægttab samt symptomer fra andre steder i kroppen, kan være tegn på tilbagefald (fjernmetastaser). For eksempel:
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Dobbeltsyn
- Følelsesløshed i fødder eller hænder
- Kraftnedsættelse i arme/ben
- Åndenød
- Hoste, blodigt opspyt
- Mavesmerter, trykken i maven
- Madlede, kvalme,
- Ufrivilligt vægttab, ændret afføringsmønster
- Blod i urinen, besvær med vandladning
- Smerter (for eksempel i knogler)
Kræftens Bekæmpelse beskriver de 7 tegn på kræft, som også gælder i denne sammenhæng. Læs mere her:
https://www.cancer.dk/fakta-kraeft/symptomer/hvad-er-symptomer/
7. Graviditet og modermærkekræft
Da modermærkekræft er den hyppigste kræftsygdom hos yngre kvinder,
sker det også, at kvinden er gravid, når diagnosen stilles. Gravide, som får modermærkekræft behandles ligesom ikke-gravide.
Hvis du har haft modermærkekræft og gerne vil være gravid
Der er ikke noget som tyder på, at det forringer din prognose efter modermærkekræft, hvis du bliver gravid efterfølgende. Hvis du har haft et tyndt melanom, er risikoen for tilbagefald meget lille, og du kan godt blive gravid. Hvis din modermærkekræft var mere alvorlig, bør du og din partner tage din risiko for tilbagefald med i jeres planer, og da er det en god ide at tage din læge med på råd.
Anden information
Som modermærkekræftramt kan du have behov for støtte af forskellig art.
Du er altid velkommen til at bede om hjælp på afdelingen, hvor du er behandlet, hvis du fortsat har et forløb der. Du kan måske også have nytte af at læse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: www.cancer.dk/rettigheder og på www.cancerforum.dk, hvor der også er et online forum for patienter med modermærkekræft og pårørende. Dansk Melanom Gruppes hjemmeside,
som primært er for fagfolk, indeholder bl.a. de såkaldte retningslinjer for undersøgelse, behandling mv. af modermærkekræft. www.melanoma.sundata.dk
Økonomisk erstatning ved kritisk sygdom
Hvis du har en almindelig livsforsikring og/eller en pensionsordning, kan det være, at du har mulighed for at få udbetalt sum ved kritisk sygdom. Kontakt dit forsikringsselskab for yderligere oplysninger. Modermærkekræft er i reglen omfattet af denne ordning. Husk også at undersøge om en forsikring i Sygeforsikringen Danmark eller anden privat sygeforsikring er omfattet af denne ordning.
Psykologisk støtte
Din praktiserende læge kan yde støtte og kan også i nogle tilfælde henvise til psykologbehandling, hvor du skal betale en mindre del selv. Der er også tilbud til kræftramte i de fleste kommuner.
Den landsdækkende Patientforeningen Modermærkekræft, afholder netværksmøder, foredrag og andre arrangementer rundt om i landet og opretter online fora, hvor du og dine pårørende kan møde andre, der har eller har haft modermærkekræft tæt inde på livet. Besøg www.modermaerkekraeft.dk for mere information om foreningen, kommende arrangementer og muligheder for støtte og erfaringsudveksling.
Endelig kan du kontakte et af Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre eller Kræftlinjen på tlf. 80 30 10 30 for at få gratis psykologisk støtte og vejledning.