Gå til hovedindhold

Synsnerven - undersøgelse af (VEP) - børn

Heri findes information om undersøgelse af synsnerven hos børn.

Hvorfor skal øjet undersøges?

Formålet med VEP, Visuelt Evokerede Potentialer, er at undersøge funktionen af synsbanerne fra øjnene til hjernens synscenter. Vi måler, hvorledes synsnerven leder nerveimpulser fra øjet til synsområdet i hjernen.

Før undersøgelsen

Undgå at dit barn ikke er smurt med fed creme i ansigtet til undersøgelsen. Hvis dit barn bruger briller, medbring da disse.

Vi anbefaler at du medbringer  solbriller /solhat til barnet, da barnets øjne bliver dryppet med pupiludvidende dråber. Det medfører, at dit barn bliver ekstra lysfølsom og synet bliver sløret.

Undersøgelsen

Vi sætter 3-5 små elektroder på dit barns pande og baghoved, for at måle de impulser, som øjnene sender til synscentret i hjernen.

Dit barn skal enten kigge på en skærm med skaktern der skifter mellem sort og hvidt eller på en lampe, hvorfra der kommer lysglimt. Herved stimuleres synsnerven, og elektroderne registrerer svarene fra synsbarken. Vi undersøger hvert øje for sig. Dit barn får klap for det andet øje.

Der er ingen ubehag eller bivirkninger forbundet med undersøgelsen.

Selve undersøgelsen varer ca. 15 minutter.

Besøget i Afdeling for Øjensygdomme kan vare 4-5 timer (inkl. undersøgelse og svar ved øjenlægen).

Efter undersøgelsen

Dit barns øjne er blevet dryppet med pupiludvidende dråber, der medfører, at dit barn bliver ekstra lysfølsom og synet bliver sløret. Effekten af dråberne kan vare op til 24 timer. Vi anbefaler at dit barn benytter solbriller /solhat.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden