Hvad er styringsfunktioner
Styringsfunktioner (også kaldet eksekutive funktioner) er den del af tænkningen, som sikrer styring og kontrol af vores tanker, følelser og handlinger. Når styringsfunktioner svækkes, vil man typisk få problemer med:

• Planlægning og igangsætning
• Overblik og multi-tasking
• Problemløsning
• Kvalitetskontrol af handlinger
• Fleksibilitet til at ændre en fremgangsmåde for at opnå et bedre resultat
• Adfærd tilpasset den givne situation
• Følelsesmæssig kontrol

Dagligdags eksempler
Styringsfunktioner bidrager til en selvstændig, effektiv og fejlfri udførsel af vores dagligdags gøremål. Vi bruger dem i enkle aktiviteter som fx at tage initiativ til at stå op om morgenen og udføre personlig hygiejne. Vi bruger også styringsfunktioner i mere udfordrende gøremål som at holde styr på flere aftaler på en gang, købe ind, lave mad, køre bil og meget mere. Man er som regel også afhængig af velfungerende styringsfunktioner for at kunne passe et arbejde.

Styringsfunktioner er vigtige i situationer, hvor der sker noget nyt eller uventet. Så må man tænke sig om en ekstra gang og justere på det, man ellers ville have gjort. Styringsfunktioner er dermed vigtige for vores selvstændighed i dagligdagen, som ofte indebærer små og store afvigelser fra det, vi forventer vil ske. Desuden regulerer styringsfunktioner vores følelser, adfærd og kommunikation, som har betydning for humøret, sociale færdigheder og livskvalitet.

Hvad kan jeg selv gøre?
Her er råd til, hvad du som patient selv kan gøre og evt. få hjælp af andre til:

• Brug god tid på at planlægge de ting, du ønsker at gøre. Er det svært at overskue selv, så bed om hjælp.
• Brug hjælpemidler til at støtte overblikket: kalender, mobiltelefon med apps, påmindelser m.v.
• Lav en liste over dagens opgaver og kryds af, når de er foretaget.
• Øv dig ”mentalt” på det, du ønsker at gøre. Gennemgå processen trin for trin i hovedet, skriv det evt. ned.
• Gennemgå dine planer med andre.
• Gør det færdigt, du er i gang med, før du begynder på noget nyt.
• Begynd ikke på for store opgaver. Del en større opgave op i mindre bidder.
• Øv dig så meget du kan på det, der er blevet svært. Jo flere gentagelser jo bedre.
• Gør det til en vane at evaluere, hvordan du løser opgaver, så du ved, hvor du står ift. dit genoptræningsmål. Bed evt. om hjælp.
• Tag imod den genoptræning du bliver tilbudt, også selvom det ikke føles nødvendigt.
• Lav en aftale med dine pårørende om, at de gerne må bremse dig, hvis de ser, at du er på vej til at gøre noget, der er til fare for dig selv eller andre. Det er vigtigt at lytte til dine pårørende, og at dine pårørende fortæller dig stille og roligt hvordan de opfatter situationen.
• Mange pårørende kan have gavn af at søge hjælp til at klare ændringer i personlighed og adfærd. Det kan fx være hos læge, psykolog, andre pårørende og patientforening.