Medbring
Træningssko til indendørstræning. Der er mulighed for omklædning.
Træning
Formålet med holdtræningen er at blive i stand til at kunne træne selvstændigt og til at kunne justere træningsbelastning og mængde i forhold til egen formåen. Derudover er formålet, at du bliver rustet til at fortsætte træningen efter afsluttet træningsforløb.
Den bedste effekt af træningen opnår du ved at træne 1-2 gange om ugen, udover den ugentlige træning på holdet. Du vil få udleveret et træningsprogram. Der er 8 træningsgange, og træningen består af styrketræning samt afsluttende udspænding.
Hvis der er dage, hvor der ikke er træning, fx på grund af ferie eller lignende, vil du blive informeret om dette undervejs.
OBS
Når du modtager indkaldelsen til holdet, er det vigtigt at melde tilbage, om du kan deltage eller ej. Hvis vi ikke modtager tilbagemeldingen, vil du blive slettet fra holdet.
Det er vigtigt at deltage, så vidt muligt, hver gang for at få det bedste udbytte af undervisningen. Forløbet vil foregå over 8 gange.
Min Sundhedsplatform
På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet følge med i din behandling, se kommende aftaler, melde afbud, se prøvesvar og udfylde spørgeskemaer. Hvis du har spørgsmål til din behandling, kan du også skrive direkte til os. Du kan også hente appen MinSP på din smartphone. Du logger på med MitID.
Du kan også læse i din egen journal på sundhed.dk.
Afbud og tidsbestilling
I tilfælde af afbud kan du ringe til sekretæren i Dansk Hovedpinecenter på telefon 38 63 20 62 eller skrive til os via MinSP.
Hvis din henvendelse ikke indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende en mail til os på hovedpine@regionh.dk.