Kort om vejledningen
Denne vejledning er til dig, der er i samtidig behandling med ilt og CPAP.
Sådan virker kombinationsbehandlingen
Maskinens sammenkobling med iltbehandlingen
Du vil fra Dansk Center for Søvnsygdomme få udleveret en ventil og et mellemstykke med en iltstuds. Ventilens ene ende sættes på CPAP-apparatet og den anden på mellemstykket. Mellemstykket tilsluttes derefter den lange slange (se billede).
Iltslangen tilkobles iltstudsen på mellemstykket. Iltslangen udleveres fortsat der, hvor du får den i forvejen.
Iltdosis
Du skal fortsætte med den dosis ilt, som dit behandlingssted har ordineret. Lægerne herfra sender besked til pågældende behandlingssted om, at du muligvis skal have reguleret iltdosis ved næste kontrol.
Rengøring
Iltstudsen skylles igennem med en tynd opløsning med opvaskemiddel hver anden uge, samtidig med at du rengør den lange slange.
Ventilen aftørres udvendig med en fugtig klud. Der må ikke komme vand ind i ventilen.
Mellemstykket skiftes efter behov og ventilen en gang om året.