Hvad kan du selv gøre ?
Vægtreduktion kan bedre søvnapnø hos overvægtige
Cirka halvdelen af personer med obstruktiv søvnapnø er overvægtige.
Vi anbefaler, at du forsøger at tabe dig, hvis du er overvægtig. Derfor tilbyder vi fornyet undersøgelse ved et væsentligt vægttab - typisk mere end 10%. Dette sker efter aftale med din kontaktsygeplejerske. For gode råd og vejledning henvises der til Sundhedsstyrelsens anbefalinger:
www.sst.dk/da/Viden/Overvaegt
Dyrk regelmæssig motion
Motion er vigtigt for helbredet og kan bedre dit velbefindende og i et vist omfang bedre søvnapnø. Dyrk dog ikke sport lige før sengetid, da dette nedsætter søvnkvaliteten. For gode råd og vejledning, henvises der til Sundhedsstyrelsens anbefalinger:
www.sst.dk/da/Viden/Fysisk-aktivitet
Undgå alkohol før sengetid
Alkohol kan forværre søvnapnø og forlænge apnøerne.
Har du indtaget alkohol, er det ekstra vigtigt, at bruge CPAP behandlingen. For gode råd og vejledning, henvises der til Sundhedsstyrelsens anbefalinger: www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Alkohol
Undgå Rygning
Rygning giver dårligere luftpassage gennem næsen og øger risikoen for hjertekarsygdomme.
For gode råd og vejledning, henvises der til Sundhedsstyrelsens anbefalinger: www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/tobak
Sovemidler kan forværre søvnapnø og bør ikke tages
Prøv at ændre din sovestilling
At sove på siden kan i nogle tilfælde formindske søvnapnø og holde luftvejene åbne.
Bliv undersøgt af en øre-, næse-, halslæge
Hvis du har skæv næseskillevæg, eller hvis luftpassagen gennem næsen er et problem for dig.
Hjælpemiddelcentralen varetager alle praktiske forhold vedrørende CPAP: Udskiftning af defekt udstyr, CPAP-apparater, masker, slanger, filtre m.v. Hjælpemiddelcentralen findes i Indgang 11 (Kapelbygningen) på Glostrup Hospital, Tlf.: 38 63 23 47 mellem kl. 7.30 - 15.00 mandag til torsdag og kl. 7.30 -14.30 fredag.