Gå til hovedindhold

Sådan bruger du Solu-Cortef

Vejledning i at anvende Solu-Cortef. Solu-Cortef anvendes i tilfælde af diarré og opkastning, hvor Hydrokortison tabletter ikke kan indtages.

Du kan her læse, hvordan du bruger Solu-Cortef, som du har fået udleveret i forbindelse med din Hydrokortisonbehandling. 

Hydrokortison er et livsvigtigt hormon. Solu-Cortef er Hydrokortison i flydende form.

Solu-Cortef anvendes i tilfælde af diarré og opkastning, hvor Hydrokortison tabletter ikke kan indtages. Det er specielt vigtigt at medbringe ved rejser i udlandet, hvor du kan være langt fra læge/hospital.

Personalet i klinikken kan skrive et engelsk rejsebrev med oplysninger om, hvorfor du medbringer medicinen. Du bør opbevare medicinen i håndbagagen.

Materialer

Før du går i gang, er det vigtigt, at du vasker dine hænder med sæbe og vand. Læg så alt parat:

  • Ampullen med Solu-Cortef
  • 2 ml. sprøjte
  • 1 optrækskanyle og 1 injektionskanyle
  • 2 desinfektionsservietter 
Sprøjte og rød optrækskanyle

Begynd med at samle sprøjte og rød optrækskanyle.

Flaske med gul plastikhætte

Tryk den gule plastikhætte på ampullen hårdt nedad, således at væsken løber ned i den underste del af flasken. 

Flasken rulles mellem håndflader

Rul flasken, eller drej forsigtigt flasken rundt indtil indholdet er opløst. 

Rund plastikbeskytter fjernes fra det gule plastiklåg

Fjern den runde plastikbeskytter, der dækker gummimembranen.

Gummimembran bliver desinficeret

Desinficér gummimembranen med en af desinfektionsservietterne. 

Nål stikkes i flasken

Stik nålen lodret ned gennem midten af gummimenbranen indtil nålen er synlig. 

Flasken, med nålen i, vendes på hovedet

Vend glasset og sprøjten på hovedet, og hold det ud for øjenhøjde. 

Væske i flasken trækkes ned i sprøjten

Træk al væsken ud med sprøjten.

Det er nødvendigt at trække kanylespidsen helt ned for at få det allersidste med.

Fjern eventuelt luftbobler, ved at holde kanylespidsen opad og tryk sprøjtens stempel opad, indtil du ikke kan se luft. 

Ny kanyle bliver pakket ud

Skift kanylen. 

Desinficering af lår

Desinficér huden med en desinfektionsserviet. Indsprøjtningen gives intramuskulært i låret.

Din sygeplejerske har instrueret dig, hvor og hvor dybt du skal stikke. 

Nål stikkes i låret

Stik nålen i en ret vinkel på huden.

Træk stemplet tilbage for at sikre, at du ikke har ramt en blodåre. Kommer der blod i sprøjten, skal der stikkes et nyt sted.

Tryk stille og roligt sprøjten i bund og tøm den helt.

Links

www.addison.dk

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden