Til information
Velkommen
Når du møder i afsnittet, vil du blive modtaget af et personale, som vil orientere dig om din forestående indlæggelse og planen for skift af din respirator.
Afsnittet består af en klinik og et sengeafsnit, ekstern funktion der varetager kontakten i hjemmet hos brugere med respiratoriske hjælperhold samt en social faglig rådgiver til give råd og vejledning til forhold til kommunale og regionale ydelser.
Huskeliste til indlæggelsen
- Egen medicin og opdateret medicinliste
- Evt. respiratorisk udstyr
- Evt. egen hovedpude eller lign.
- Særlige forflytningsremedier
Forberedelse inden indlæggelsen
Det er en forudsætning for planlægning af dit skift af respirator, at:
- Alle dine respiratoriske hjælpere skal deltage i startundervisning inden din indlæggelse
- Nattevagten inden indlæggelsen skal varetages af en vikar
- Alle dine respiratoriske hjælpere skal have min. 2 vagter til teoretisk og praktisk oplæring
- Dine respiratoriske hjælpere skal have en af hver vagttype - 1 dagvagt & 1 nattevagt
- Der skal være 2 respiratoriske hjælpere på vagt på udskrivelsesdagen
Hvis du er tilknyttet et bureau, vil koordineringen af ovenstående varetages i samarbejde med forløbskoordinator på Respirationscenter Øst. Hvis du er BPA bruger og selv lægger vagtplan, bedes du ligeledes følge ovenstående i forbindelse med indlæggelsen. Vagtplanen sendes til RCØ’s interne mail rcoeintern.rigshospitalet@regionh.dk, senest 1 uge før indlæggelsen.
Undersøgelser
Du skal være forberedt på, at det kan være nødvendigt at tage blodprøver jævnligt, for at sikre at respiratorindstillingerne er tilpasset dig. Om natten skal du sove med dit nye apparatur og vi vil i samarbejde med dig rette indstillingerne til, hvis der opstår behov for dette.
Til natten får du påsat forskellige bånd og elektroder på kroppen, som du skal sove med hele natten – søvnmonitorering. Dette for at sikre at behandlingen har den ønskede effekt på din vejrtrækning under søvn. Om morgenen (evt. efter blodprøven) tager vi bånd og elektroder af dig.
Inden indlæggelsen
Alle dine respiratoriske hjælpere møder til teoretiskundervisning på RCØ kl.10-14.
1. dag
Respiratorskiftet starter på sengeafsnit 14. kl.10. Der vil være justeringer over døgnet (2 hjælpere på nattevagt)
2. dag
2 hjælpere i dagvagt til teoretisk og praktisk oplæring. Justering af respiratorindstillinger ved behov. 2 hjælpere i nattevagt.
3.dag
2 hjælpere i dagvagt til teoretisk og praktisk oplæring. Justering af respiratorindstillinger ved behov. 2 hjælpere i nattevagt.
4. dag
2 hjælpere i dagvagt til teoretisk og praktisk oplæring. Justering af respiratorindstillinger ved behov. 2 hjælpere i nattevagt.
Stuegang
Der er daglig stuegang mandag til fredag med afsnittets læger og plejepersonale mellem kl.9-12. Lægen gennemgår resultatet af nattens
søvnmåling og andre undersøgelsesresultater sammen med dig. I weekenderne er der ikke stuegang ved lægen – kun ved akut behov.