Gå til hovedindhold

Pupiludvidende øjendråber

Pupiludvidende øjendråber ordineres af forskellige årsager, og der er flere forskellige typer af pupiludvidende øjendråber

I denne patientinformation vil vi forsøge at besvare nogle af de spørgsmål, du kan have i forbindelse med at du skal have pupiludvidende øjendråber.

Patientinformationen indeholder generel information, som ikke kan erstatte samtaler med personalet i Afdeling for Øjensygdomme.

Hvordan virker øjendråberne?

Pupiludvidende øjendråber ordineres af forskellige årsager og der er flere forskellige typer af pupiludvidende øjendråber.

Øjendråberne får musklerne i øjet til at slappe af og derved udvides pupillen. Derfor bliver synet sløret og man bliver mere følsom over for lys.

Effekten varer fra nogle få timer til flere dage afhængig af præparatet.

Hvorfor skal du have øjendråberne?

Oftest bruges pupiludvidende øjendråber for at udvide pupillen i forbindelse med en lægelig undersøgelse eller fotografering af øjets baggrund.

Børn og unge personer kan blive dryppet i øjnene for at få en mere præcis udmåling af brillestyrke eller som behandling af et "dovent øje" (amblyopi).

Desuden kan pupiludvidende øjendråber bruges til behandling af betændelse inde i øjet ved at forhindre at regnbuehinden klister sammen med linsen.

Hvordan skal du tage øjendråberne?

Hvis du skal dryppes med øjendråber inden undersøgelser, bliver du dryppet af sundhedsfagligt personale i Afdeling for Øjensygdomme.

Nogle gange kan du få ordineret pupiludvidende øjendråber, som du skal bruge hjemme. Du skal vaske og tørre hænder inden drypning. Det er nok, at der kommer en enkelt dråbe i øjet Du skal tage kontaktlinser ud, inden du drypper øjnene med pupiludvidende øjendråber.

Hvordan opbevares øjendråberne?

De fleste pupiludvidende øjendråber kan opbevares i stuetemperatur. Efter flasken er åbnet er øjendråberne kun holdbar nogle uger (se venligst indlægssedlen).

Vigtig at vide/forholdsregler når du får øjendråberne

Afhængig af præparat varer effekten fra nogle timer til nogle dage. Synet og især læsesynet kan blive sløret

Det anbefales at du ikke kører bil så længe dit syn er sløret.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden