Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling Pomalidomid og Dexamethason, og hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede dig på forløbet og de bivirkninger, der kan opstå.

Behandling

Behandlingen med Pomalidomid og Dexamethason får du i en kombination, hvilket medfører en øget virkning på din sygdom. Du får kun Pomalidomid, hvis du tidligere har fået mindst to andre behandlinger for myelomatose.

Formålet med behandlingen er at nedsætte antallet af kræftceller i din krop.

Behandlingsforløb

Behandlingen får du i serier. En serie varer 28 dage.

• Pomalidomid får du i 21 dage i hver serie, derefter har du 7 dages pause.
• Dexametason får du på bestemte dage i hver behandlingsserie, det får du nærmere besked om.

Din læge og sygeplejerske fortæller dig om dit konkrete behandlingsforløb. 

Undersøgelser i behandlingsforløbet

Du får jævnligt taget blodprøver, så lægen kan se, om du tåler behandlingen og hvor godt behandlingen virker på din sygdom.

Sådan får du behandlingen

Kapslerne med Pomalidomid skal du helst tage hver dag på samme tidspunkt, men du bestemmer selv, hvilket tidspunkt, der passer dig bedst.

Bemærk! Hvis du glemmer at tage Pomalidomid kapslerne, skal du undlade at tage Pomalidomid den dag. Den efterfølgende dag skal du kun tage din normale dosis Pomalidomid.

Dexamethason tabletterne skal du tage derhjemme. Du skal helst tage tabletterne om morgenen, da de kan forhindre, at du kan sove.

Sådan forløber dagen

• Du får taget blodprøver i hospitalets laboratorium, når du ankommer til hospitalet, medmindre du ønsker at få taget blodprøver på et andet sygehus/prøvetagningssted.
• Hvis dine blodprøver giver anledning til bekymring eller handling, bliver du kontaktet af lægen.

Understøttende behandling 

Du har en øget risiko for at få virusinfektioner, især helvedesild (Herpes Zoster) under behandlingen. Du skal derfor have behandling med tabletter, der beskytter dig mod helvedesild (Valaciclovir). Tabletterne skal du tage om morgenen og aftenen i hele behandlingsforløbet og op til 3 måneder efter afsluttet behandling.

Vær opmærksom på

Blod- eller sæddonor

Du må ikke donere blod eller sæd, når du er i behandling med Pomalidomid.

Undgå graviditet

Pomalidomid ligner Thalidomid, som vi ved, er skadeligt for fosteret.

Derfor gælder følgende:

Er du kvinde i den fødedygtige alder:

• Må du ikke blive gravid under behandlingen med Pomalidomid og i mindst 4 uger efter behandlingen er slut.
• Du skal derfor i 4 uger før start af behandlingen anvende 2 typer prævention samtidig, fx kondom eller pessar sammen med spiral eller P-piller. Hvis du er steriliseret, skal du alligevel anvende prævention.

Hvis du ikke får menstruation, skal du straks kontakte afdelingen.

Er du mand:

• Må du ikke gøre din partner gravid, mens du er i behandling med Pomalidomid og i mindst 7 dage efter behandlingen er slut.
• Pomalidomid er i din sæd, derfor skal du anvende kondom, selvom du eventuelt er steriliseret.
• Hvis du har planer om at få et barn senere, bør du overveje at deponere sæd inden du får behandling med Pomalidomid, da stoffets virkning på sæd endnu er ukendt.

Bivirkninger generelt

Alle mennesker er forskellige og reagerer derfor forskelligt på behandlingen. Bivirkninger er ikke-tilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige. Tal med lægen eller sygeplejersken, hvis du oplever bivirkninger. Afhængig af graden af bivirkninger og hvilke bivirkninger, det drejer sig om, kan lægen i samråd med dig nedsætte dosis, afbryde behandlingen midlertidigt eller vælge at stoppe behandlingen.

Bivirkninger til Pomalidomid

Infektion

Du kan have øget risiko for at få infektioner, og du skal måske have behandling med antibiotika.

Hvilke gener skal du især være opmærksom på?

• Almen utilpashed og kulderystelser
• Temperatur over 38,5 °C.

Hvad kan du selv gøre for at undgå infektioner?

• Vaske hænder efter toiletbesøg og før du spiser
• Undgå kontakt med personer, der hoster, er forkølede eller har feber.

Blødning

Du kan have øget risiko for at få blødninger, og du skal måske have transfusion med blodplader.

Hvilke gener skal du især være opmærksom på?

• Blødning fra næse, mund eller skede
• Mange blå mærker eller små røde prikker i huden, specielt på benene
• Blod i afføring eller urin

Hvad kan du selv gøre for at undgå blødninger?

• Brug en blød tandbørste
• Brug elektrisk barbermaskine i stedet for barberblad
• Tag ikke gigtpiller (Ibuprofen, Todolac), da de øger risikoen for blødninger og i øvrigt belaster nyrerne
• Undgå fysisk anstrengelse
• Du bør ikke drikke alkohol, hvis dit blodpladetal er lavt, da alkohol kan nedsætte funktionen af blodpladerne
• Undgå forstoppelse.

Lav blodprocent

Du kan have øget risiko for at få lav blodprocent. Hvis din blodprocent er lav, skal du måske have blod.

Hvilke gener du især skal være opmærksom på?

• Åndenød
• Hjertebanken

Hvad kan du selv gøre for at nedsætte generne ved lav blodprocent?

• Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder
• Undgå større fysisk anstrengelse.

Træthed

De fleste oplever træthed i forbindelse med sygdommen men også under behandlingen. Du kan opleve en træthed, der ikke forsvinder trods hvile og en god nattesøvn.

Hvad kan du selv gøre for at afhjælpe træthed?

• Flere små hvilepauser i løbet af dagen
• Frisk luft og små gå ture
• Sørg for let adspredelse i din hverdag
• Bed familie og venner om hjælp til praktiske gøremål.

Vær forsigtig, når du kører bil eller anvender maskiner, hvis du føler dig meget træt.

Blodprop i ben og lunger

Behandlingen medfører, at du har en øget risiko for at få blodpropper i ben og lunger. For at nedsætte risikoen for dannelse af blodpropper, skal du have medicin, som fortynder blodet, mens du er i behandling med Pomalidomid.

Fortæl din læge, hvis du tidligere har haft blodpropper.

Hvis du oplever tegn på blodprop, er det vigtigt, at du kontakter afdelingen: Blodprop i benet kan vise sig ved ømhed og hævelse af benet og eventuelt rødme af huden.

Blodprop i lungen kan medføre gener som åndenød, hoste og evt. opspyt af rødligt slim.

Hvad kan du selv gøre for at nedsætte risikoen?

• Hold dig i bevægelse, gå jævnligt ture eller lignende aktivitet
• Sid ikke i timevis med benene i ro i samme stilling
• Drik 2-3 liter væske hver dag for at holde dit blod fortyndet.

Nedsat appetit

Du kan i perioder have nedsat appetit og mangle lyst til mad.

Hvad kan du selv gøre, hvis du har nedsat appetit?

• Spis, det du har lyst til, og når du har lyst, spis gerne mange små måltider
• Spis mad, som er rig på energi og protein, og drik energi- og proteinrige drikke
• Tilsæt fløde og fedtstof til din mad. Brug fx smør på brødet. Suppler med nødder, mandler og mørk chokolade, fordi de indeholder meget energi
• Selvom du ikke har appetit, eller maden ikke smager dig, er det godt, at du alligevel spiser noget.

Kvalme

Du kan få kvalme af behandlingen. Tal med din læge eller sygeplejersken om din kvalme, da du kan få behov for medicin mod kvalme.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge kvalme?

• Spis, når du føler sig sulten, gerne mange små måltider i løbet af dagen
• Drik rigelig væske, gerne 2-3 liter om dagen
• Sid op, når du spiser
• Spis let fordøjelig mad, f.eks. frugt, desserter, kiks og lignende
• Anret maden pænt, få eventuelt en anden til at anrette maden for dig.

Ændret afføring

Du kan få tynd mave (diarré) eller forstoppelse under din behandling. Tal med sygeplejersken, hvis det er aktuelt for dig.

Hvis du får forstoppelse, er det vigtigt, at du tager det afføringsmiddel, som du får anbefalet. Afføringsmidler kan du købe på apoteket uden recept (fx Picolondråber eller Movicolpulver).

Hvad kan du selv gøre for at holde maven i gang?

• Drik rigelig væske, gerne 2-3 liter om dagen
• Hold dig i bevægelse
• Spis fiberrig mad, f.eks. grøntsager, hvedeklid, tørrede frugter i form af svesker, abrikoser og rosiner eller hørfrø.

Hvis du har diarré gennem længere tid, kan du få behov for at blive indlagt for, at du kan få væske direkte i blodbanen og eventuelt medicin, der kan stoppe diarréen.

Hvad kan du selv gøre ved let diarré?

• Drik rigelig væske gerne 2-3 liter om dagen, fordi du mister væske
• Spis bananer, dåsefrugt, supper og drik sportsdrikke for at holde salt balancen
• Revet æble, havresuppe, hvidt brød, kartoffelmos og ris kan muligvis afhjælpe diarréen.

Har du feber og diarré, skal du kontakte afdelingen, da du kan have en infektion i tarmen og skal have behandling med antibiotika.

Væske i kroppen

Du kan få hævede arme, hænder, ben og fødder, fortæl det til din læge, hvis du tager på i vægt.

Udslæt og kløe

Du kan få udslæt og kløe i huden, fortæl det til din læge, hvis du får behov for medicin til at behandle og forebygge yderligere udslæt i huden.

Hvad kan du selv gøre?

• Anvend daglig en fed uparfumeret fugtighedscreme
• Brug tøj af bomuld på steder, hvor huden er mest genereret
• Tag ikke bad i meget varmt vand.

Føleforstyrrelser og nedsat kraft

Behandlingen kan medføre føleforstyrrelser i form af prikken, stikken, sovende eller snurrende fornemmelser specielt i fingre og tæer.

Du kan opleve vanskeligheder med at sy og strikke, knappe knapper eller gå op og ned af trapper.

Mænd kan opleve ændret følsomhed i penishovedet og få problemer med rejsning. Kvinder kan opleve ændret følsomhed i skeden og ved klitoris.

Påvirkningen af nerverne kan også medføre smerter (”nervesmerter”), som kan føles lynende, jagende eller stødende.

Det kan være, at du på grund af tidligere behandling allerede har ovenstående gener. Generne kan da blive værre.

Det er vigtigt, at du taler med din læge om eventuelle føleforstyrrelser og vanskeligheder med at udføre opgaver i din hverdag.

Ved ophør med behandlingen, forsvinder påvirkningen af nerverne i de fleste tilfælde inden for ½ år. Tal med din læge eller sygeplejersken, hvis du får behov for medicin mod smerter.

Hvad kan du selv gøre for at mindske generne ved føleforstyrrelser?

• Varme bade eller varme/kolde omslag
• Blid massage
• Beskyt hænder og fødder – undlad f.eks. at gå med bare fødder og brug handsker i koldt vejr
• Plej dine hænder og fødder med creme
• Brug behageligt fodtøj med skridsikker sål.

Andre bivirkninger

Du kan få smerter i knoglerne og kramper i musklerne, fortæl det til din læge, hvis du får gener.

Bivirkninger til Dexamethason

Jo højere dosis og jo længere tid, jo større er risikoen for, at du får bivirkninger.

Svie og ubehag i maven

Du kan få svie og ubehag øverst i maven, og hvis du har mavesår, kan det blive forværret. Kontakt afdelingen, hvis du får sure opstød eller halsbrand.

Sukkersyge

Dexamethason kan medføre, at du får forhøjet blodsukker, og at du får midlertidig sukkersyge. Sukkersygen forsvinder oftest, når din behandling er slut.

Kontakt afdelingen, hvis du pludselig begynder at blive mere tørstig og har hyppigere vandladning end du plejer.

Humør

Når du får Dexamethason, kan du opleve, at du bliver mere energisk og i opstemt humør,
samt du har svært ved at sove.

Du kan også føle dig rastløs, modløs og nedtrykt. Enkelte kan få en egentlig depression. Fortæl sygeplejersken, hvordan du føler dit humør er, hun kan hjælpe dig med samtaler, råd og vejledning.

Øget appetit

Dexamethason kan øge din appetit.

Infektion

Dexamethason sænker din legemstemperatur ”kunstigt” i de dage, du får medicinen. Vær derfor opmærksom på, om du har tegn på infektion som f.eks. utilpashed, hoste eller kulderystelser de dage.

Ophør med Dexamethason

Nogle bliver utilpasse i dagene efter, de er holdt op med at få Dexamethason. Det kan vise sig ved generel utilpashed, træthed, smerter i led, lettere nedtrykthed, eller at hænderne ryster.

Hvis du har fået Dexamethason igennem længere tid, skal du ofte trappe gradvist ud af medicinen.

Andre bivirkninger

Det er vigtigt, at du oplyser lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger, du får i forbindelse med behandlingen, så vi kan forebygge eller afhjælpe dem.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte personalet, eller du kan hente uddybende oplysninger om bivirkninger og senfølger på www.medicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk

Du kan også læse mere generel information om behandling af din kræftsygdom, og hvordan den påvirker dit liv i patientinformationen ”Medicinsk kræftbehandling”.

Kontakt til afdelingen

Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte afdelingen.

Kontakt altid afdelingen ved

• Temperaturstigning over 38,3 ^oC eller gentagne målinger med temperatur over 38,0 ^oC (målingerne foretages med 1 times interval)
• Blødning som ikke standser af sig selv
• Stærke smerter
• Synsforstyrrelser og stærk hovedpine
• Åndenød eller stakåndethed
• Smerter i brystet eller ved vejrtrækning
• Føleforstyrrelser eller sovende fornemmelser i tæer, fødder eller fingre
• Udslæt
• Forstoppelse gennem flere dage
• Diarré som varer mere end 1-2 dage
• Opkastninger som varer mere end 1-2 dage
• Hvis du har glemt at tage medicin, du får som behandling af din kræftsygdom
• Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin fx på grund af kvalme.