Vejledning og information til børn, unge og forældre om observation og pleje af perifert centralt venekateter.
Et perifert centralt venekateter/longline er en blød plastslange, der er ført ind i en blodåre i armen, og spidsen af katetret ligger lige ved hjertet. Gennem kateteret kan der gives medicin, væske og blodprodukter. Katetret er et fremmedlegeme og der er risiko for at bakterier kan trænge ind gennem katetrets åbning eller ved indstiksstedet i huden. God hygiejne omkring katetret vigtigt.
Plaster
Katetret holdes på plads i blodåren af et specielt fikseringsplaster på huden, hvis dette plaster falder af eller fjernes, kan katetret glide ud. Fikseringsplastret skiftes af sygeplejerske hvis det sidder løst eller er forurenet. Indstiksstedet i huden skal altid være dækket af et plaster. Det er sygeplejersken der skifter plaster og renser huden omkring katetret med saltvand og sprit servietter. Hvis dit barn skal have katetret meget længe, kan I blive oplært i selv at skifte plastret over indstiksstedet derhjemme. Hvis plastret er gennemsigtigt, skal det skiftes minimum hver 7. dag, hvis det ikke er gennemsigtigt, skal det skiftes minimum hver 2. dag. Plastret skal altid skiftes hvis det er løst og urent eller der er kommet vand ind ved brusebad.
Bad
Et perifert centralt venekateter må ikke komme under vand. Der må ikke bades i badekar/balje, svømmehal, badebassin eller i havet.
Ved brusebad skal indstiksstedet i huden med plaster og hele kateterslangen inklusiv prop, beskyttes mod vand med badeplaster eller anden vandafvisende forbinding. Det er vigtigt at det klæber helt tæt opadtil. Hvis der kommer vand under plasteret eller det bliver løst efter brusebad skal det skiftes af en sygeplejerske. I kan også selv skifte plasteret, hvis I er blevet oplært i det.
Risiko ved perifert centralt venekateter
Der er stor risiko for infektion og I skal være opmærksomme på om barnet får feber, hjertebanken, bliver utilpas og om der kommer rødme, hævelse, ømhed eller pus omkring indstiksstedet i huden.
Hvis katetret bliver utæt, der er gået hul/revne i katetret skal I af klemme katetret over hullet – knæk katetret og tape det sammen eller flyt og luk klemmen ovenover hullet i katetret. Se billeder.
Hvis katetret er gledet helt ud, skal I observere om det bløder fra indstiksstedet i huden hvor katetret har siddet. Hvis det bløder, skal I trykke på indstiksstedet indtil blødningen er stoppet. Når blødningen er stoppet, sættes et plaster over indstiksstedet og afdelingen kontaktes straks.
Lukkemekanismen udgøres af lukke klemmen og proppen. Når katetret ikke er i brug, skal klemmen altid være lukket og der skal være prop på katetret. Hvis katetret ikke er lukket, kan der trænge luft ind eller løbe blod ud fra katetret. Hvis der kommer luft ind gennem katetret, kan der forekomme trykken for brystet samt åndenød og I skal straks kontakte afdelingen.
Saltvand og heparin
For at nedsætte risikoen for at katetret stopper til skal det gennemskylles med saltvand hver gang det har været brugt. Hvis katetret ikke skal bruges i 24 timer, skal det også lukkes med heparin, som kan være med til at sikre, at blodet ikke størkner i og omkring kateterspidsen.
Hvis katetret ikke er i brug i længere tid, skal det en gang om ugen gennemskylles med saltvand og lukkes med heparin
Hvor længe kan katetret ligge?
I de fleste tilfælde kan katetret blive liggende under hele behandlingstiden.
Et stoppet kateter kan være svært at få i gang igen, og det kan være nødvendigt at skifte det. Hvis der kommer bakterier i katetret, kan det også blive nødvendigt at skifte det.
Katetret fjernes af sygeplejersken.
Kontakt afdelingen hvis:
- Feber: 38,5 °C og derover
- Tegn på infektion (rødme, smerter, hævelse, pus ved PICC-indstiksstedet i huden)
- Der kommer blod/væske fra PICC-indstiksstedet i huden
- Katetret glider helt eller delvist ud
- Katetret er utæt
- Proppen falder af