Gå til hovedindhold

Parenteral ernæring - hurtigtvirkende insulin til

Vejledning til patient, pårørende og hjemmesygeplejersker om tilsætning, risici og brugen af insulin til PE.

Vejledning til patient, pårørende og hjemmesygeplejersker

Generelt

Hurtigtvirkende insulin (f.eks. Actrapid eller Humulin) til patienter med tarmsvigt tilsættes altid til deres parenterale ernæring (PE). Insulinen skal følge energien.
Målet er et blodsukker på 10-15 mmol/l under infusionen. 


Insulin må aldrig tilsættes isotone væsker, som f.eks. Iso. NaCl, Iso Glucose eller Iso Natrium-kloridglucose 1+2.


Det er livsfarligt for patienten at få lavt blodsukker (under 2 mmol/l). For højt blodsukker er forbundet med andre mindre alvorlige risici, og en del af de indgivne kalorier udskilles gennem urinen. Det skal derfor accepteres, at blodsukker kan ligge mellem 15-20, uden at man skal tilsætte yderligere insulin.


Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis patienten har dage, hvor der ikke gives parenteral ernæring men kun tynde væsker, skal der ikke tilsættes hurtigtvirkende insulin til væskerne. Såfremt den parenterale ernæring administreres på separate flasker (et såkaldt ”juletræ”), tilsættes hurtigtvirkende insulin til den stærke glucose.

Hypoglycæmi

Hypoglycæmi kan i lette tilfælde (BS over 1,5 mmol/l) behandles med sød saft, sukker per os. Svær hypoglycæmi eller patienter med ultrakort tarm, ventrikelretention eller opkastninger behandles umiddelbart med 50 % glucose intravenøst.

Tidspunkt for tilsætning

Insulinen binder sig til indersiden af posen på ernæringen/væsken. Derfor skal insulinen tilsættes til posen umiddelbart før tilkobling og start af infusion. Hvis patienten tilkobles droppet, og der går mere end to timer førend ernæringen/væsken med hurtigvirkende insulin opstartes (pga. andre infusioner), bør man vente med at tilsætte insulinen.

Dokumentation:

Hvis PE tilberedes timer før opsætning, er det af stor betydning, at der forefindes en sikker procedure for tilsætning og dokumentation af hurtigtvirkende insulin til posen. Den der skal tilkoble PE til patienten, er også den der tilsætter insulin. Det er vigtigt, at de involverede udarbejder en sikker procedure og dokumentation.  
Insulinpennen, der anvendes til PE, bør mærkes således, at der ikke ved en fejl indgives subcutan injektion.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden