Gå til hovedindhold

Nyresyg og småtspisende - gode råd når du er

Information til patienter og pårørende

Når man er akut syg og indlagt kan appetitten svigte. Du kan opleve kun at kunne spise små mængder mad ad gangen, og måske har du slet ikke lyst til at spise. 

Appetitten kan også svigte som en konsekvens af, at din nyrefunktion er nedsat. Når nyrefunktionen er nedsat, kan ophobning af affaldsstoffer i kroppen give symptomer som kvalme, træthed, smagsforandringer og nedsat appetit. 

Selvom appetitten er nedsat, og du måske ikke er så fysisk aktiv som vanligt, har kroppen fortsat brug for at få dækket det helt basale behov for kalorier og protein. Ved dialysebehandling er proteinbehovet betydelig øget. For lidt næring kan have store konsekvenser for dit helbred. Når man taber i vægt, sker der både et tab af fedtmasse og muskelmasse. Vægttab svækker immunforsvaret og resulterer i nedsat modstandskraft, øget risiko for infektioner, dårligere sårheling, øget træthed og forsinket genoptræning.

Et ufrivilligt vægttab er derfor altid uhensigtsmæssigt – også hos den overvægtige.

Kalorier og protein

Protein er kroppens byggesten og vigtig for vedligeholdelse og opbygning af væv og muskler.

Gode kilder til protein er fisk, kylling, kød og bælgfrugter. Endvidere æg/æggehvider, ost, mælk, syrnede mælkeprodukter samt soyadrik og soyayoghurt. Ved forhøjet fosfat kan der være behov for at vælge alternativer til ost og mælk.

Husk altid at spise eller drikke noget med protein efter træning. Det øger dit udbytte af træningen i forhold til at få mere styrke i kroppen. 

Fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som protein og kulhydrat. Når man er småtspisende, er det derfor vigtigt at komme mere fedt i maden. Du kan hurtigt øge kalorieindholdet ved f.eks at bruge smør, pesto eller mayonnaise på brødet, fløde i suppen, mayonnaise og remulade på pålæg, spise pålægssalater, olie på grøntsagerne og en skefuld olie i grøden. 

Det kan være vanskeligt at få dækket dit behov for energi og protein, når du kun kan spise små mængder ad gangen. Derfor anbefales det, at du har fokus på at spise flere små måltider hver dag. I praksis betyder det, at du gerne skal spise et lille måltid ca. hver 3. time. Det vil sige tre hovedmåltider og tre mellemmåltider.

Væske

Det er ofte nemmere at drikke end at spise når appetitten er lille. Derfor er det vigtigt, at din væske indeholder kalorier og protein. Du kan med fordel synke dine piller med f.eks. sodavand, saftevand, soyadrik eller proteindrik i stedet for vand. 

Kvalme

Hvis du oplever kvalme, kan 1-2 mariekiks ved behov afhjælpe dette. Ligeså kan ingefær (fx ingefærdrik) have en lindrende effekt på kvalme. Du kan også forsøge med Sea-Band armbånd mod kvalme, som købes på apoteket. Forstoppelse kan medføre kvalme. Har du gener med forstoppelse, skal du drøfte det med lægen.

Mundtørhed

Mundtørhed kan påvirke lysten til at spise. Har du mundtørhed, kan du bruge tyggegummi eller spise eller drikke noget syrligt før måltidet. Det kan øge din spytproduktion. Du kan også skylle munden i kold/lunken kamillethe lavet af hele kamilleblomster. I disse findes æteriske olier, som har en lindrende effekt på mundtørhed. Denne effekt findes ikke i kamillethe på breve. Du kan købe spytstimulerende bolsjer eller mundgel/spray på apoteket. God mundhygiejne anbefales altid.

Forslag til energi- og proteinrige mellemmåltider

Brød eller kiks med pålæg 
Brød eller kiks med brie ost, friskost, flødeost, rygeost eller hytteost
Brød med pålægssalat, fx hønsesalat eller skinkesalat
Sandwich med hytteost vendt med skinketern 
Grissini (brødstænger) med dip rørt af cremefraiche 38 % og krydderurter/krydderier eller hummus
Små frikadeller
Kyllingelår
Fløderand, fromage, flødeis 
Pandekage/blinis med flødeis
Alpro soyayoghurt naturel, blåbær eller pære
Hytteost med frisk frugt eller syltetøj
Cornflakes med sojamælk eller sojayoghurt
Proteinberiget is (fx Skarø, Skee, Ryå)

Henvisning til klinisk diætist

Oplever du fortsat udfordringer med at holde vægten efter at følge rådene, anbefales du at få en samtale med afdelingens kliniske diætist. Du kan bede din læge eller sygeplejerske om en henvisning. Lægen eller diætisten kan desuden vurdere dit behov for ernæringstilskud, fx proteindrik eller proteinpulver. 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden