vedrørende Neurofibromatose type 2

Introduktion

Følgende omhandler den aktuelle viden om Neurofibromatose type 2 og er tænkt som et supplement til den genetiske rådgivning, som du og måske andre familiemedlemmer har modtaget.

Baggrund

Du er blevet henvist til genetisk rådgivning grundet mistanke om en arvelig tilstand, og du har fået stillet diagnosen Neurofibromatose type 2. Neurofibromatose type 2 er en sjælden arvelig tilstand, hvor man typisk udvikler godartede tumorer på hørenerven (kaldet vestibulære schwannomer eller acusticusneurinom) før 30-årsalderen.

Arvegang og gener

Neurofibromatose type 2 er en arvelig tilstand, og den genetiske baggrund er ændringer i NF2-genet. Hos ca. 50% har man arvet tilstanden fra en af sine forældre og hos ca. 50% er man den første i familien med tilstanden (nyopstået eller ”nymutation”). I begge tilfælde har man 50% risiko for at videregive tilstanden til sine børn. Man kalder arvegangen for autosomal dominant - og herved forstås at mænd såvel som kvinder kan arve varianten, og at der er 50% sandsynlighed for at videregive varianten ved hver graviditet. Alle mennesker har to kopier af NF2-genet – én fra deres far og én fra deres mor. Hos de fleste (>90%) personer med Neurofibromatose type 2 er det muligt at påvise en sygdomsdisponerende variant i det gen, som er forbundet med tilstanden. Når man har påvist en sygdomsdisponerende variant, er det muligt ud fra en blodprøve at undersøge andre familiemedlemmer for, om de bærer varianten og dermed har Neurofibromatose type 2.

Det er særligt for patienter med Neurofibromatose type 2, at ca. 20-30% af personerne kun bærer genvarianten i nogle af deres celler. Det kalder man en mosaiktilstand. Hvis man er mosaik, er man altid den første i familien, der har Neurofibromatose type 2, og i dette tilfælde er det svært at vurdere, hvor stor risikoen er for at videregive tilstanden.

Skitsering af hvordan den sygdomsdisponerende variant i NF2 nedarves
Alle mennesker har to kopier af deres gener dvs. også to kopier af genet NF2  – én kopi fra deres far og én fra deres mor (med undtagelse af gener på køns-kromosomerne hos mænd). Genet med varianten er farvet blå. Når køns-cellerne (æg- og sædceller) dannes, vil 50% af cellerne have varianten, mens 50% ikke vil have varianten. Derfor er der 50% sandsynlighed ved en graviditet for, at barnet arver varianten i NF2-genet og udvikler Neurofibromatose type 2.

Blodprøven kan opbevares i laboratoriet (biobank)

I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt at gemme en blodprøve f.eks. fra et familiemedlem med kræft og måske afvente beslutning om igangsætning af genetisk analyse. Det er især relevant i de situationer, hvor en slægtning er alvorligt syg, og familien endnu ikke har besluttet sig for, om de ønsker gentest. Patienten eller familien (såfremt patienten ikke længere er i live) kan beslutte, at blodprøven skal destrueres.

Hvis ny viden opstår

Viden om genetiske forhold udvikles hastigt, og såfremt der opstår ny viden, som kan have afgørende betydning for dig eller andre familiemedlemmer, vil du/I som udgangspunkt blive kontaktet.

Symptomer og tegn ved Neurofibromatose type 2

Når man har Neurofibromatose type 2, har man øget risiko for at udvikle godartede knuder (tumorer) i nervesystemet, men det er umuligt at forudsige præcist hvornår og hvor svære symptomer, man får. Dog vil stort set alle med Neurofibromatose type 2, udvikle symptomer i løbet af deres liv og ofte inden 30 års-alderen. Hvis man er mosaik (se under arvegang og gener), kan man have færre symptomer, der kan vise sig i en senere alder.

De godartede tumorer, som man typisk udvikler, når man har Neurofibromatose type 2, kaldes schwannomer. Schwannomer udgår fra den fedtskede, der sidder omkring vores perifere nerver. Tumorerne er ikke i sig selv farlige, men kan, hvis de vokser sig store nok, trykke på nerven og på den måde forårsage symptomer.

Vestibulære schwannomer

Stort set alle med Neurofibromatose type 2 vil udvikle schwannomer på høre-nerven inden 30-årsalderen. De første symptomer er typisk tinnitus, høretab og balancevanskeligheder og kommer ofte snigende. Man kan have svært ved at høre, hvad andre siger i telefonen, eller have problemer med at holde balancen om natten,  hvis underlaget er ujævnt.

Spinale tumorer

2/3 af alle patienter med Neurofibromatose type 2 vil også udvikle schwan-nomer langs nerverne i rygmarven. Symptomerne varierer afhængigt af, hvilke nerver schwannomerne påvirker, men der kan være tale om føleforstyrrelser i det område af huden, som nerven forsyner eller bevægeforstyrrelser, f.eks. slaphed af en fod eller hånd. Ofte er disse tumorer dog uden symptomer, selv hvis man har flere.

Meningeomer.

Ved NF2 har man også øget risiko for at udvikle andre tumorer, kaldet meningeomer. Meningeomer er godartede tumorer, der udgår fra hjernens hinder. Symptomerne varierer afhængigt af, hvor meningeomet opstår, og hvor stort det er, men typiske symptomer kan være hovedpine, synsforstyrrelser eller epileptiske anfald.

Når man har Neurofibromatose type 2 kan man i sjældne tilfælde udvikle andre godartede tumorer i nervesystemet.

Kontrolprogram

Når man har Neurofibromatose type 2, tilbydes man allerede fra første leveår klinisk undersøgelse én gang om året samt en høreundersøgelse. Fra 10-årsalderen starter man med MR-scanninger af hjernen og rygmarven, der fortsætter hvert 2 år. Man får også tilbudt regelmæssig øjenundersøgelse. Hvis man bor i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, tilbydes man som barn opfølgning i Center for Sjældne Sygdomme på Rigshospitalet. Voksne med påviste tumorer følges som oftest på Neurokirurgisk Afdeling på Rigshospitalet 

Når man udvikler tumorer, kan man i nogle tilfælde blive opereret, men det afhænger af hvor tumoren er lokaliseret, og hvor hurtigt den vokser.

Øjenlægevurdering kan blive nødvendigt ved påvirkning af synet.

Udredning af din familie

Når du har fået stillet diagnosen, kan der være grund til at foretage genetisk testning af dine søskende, dine børn og forældre. I forbindelse med genetisk rådgivning, vil du med din behandlingsansvarlige læge tale om, hvordan du evt. kan informere dine familiemedlemmer.

Når man skal have børn

Patienter med Neurofibromatose type 2 har 50% sandsynlighed for at videre-give tilstanden ved hver graviditet. For nogle patienter med Neurofibromatose type 2 giver dette anledning til at flere overvejelser, når man ønsker at stifte familie. Hvis man kender den genetiske variant i NF2, kan man udføre prænatal diagnostik, hvis man ikke ønsker at få et barn med Neurofibromatose type 2. Ved prænatal diagnostik kan man undersøge fostret omkring uge 11 i graviditeten ved moderkagebiopsi. En anden mulighed er ægsortering, som skal planlægges i god tid, inden graviditet opstår. Vi anbefaler altid, at man bliver henvist til samtale på Afdeling for Genetik, Rigshospitalet, for at blive informeret om de muligheder man har, gerne 1-2 år forud for, at man ønsker at blive gravid. Hvis man ikke kan påvise den årsagsgivende genetiske variant, er det ikke muligt at tilbyde prænatal diagnostik.

Hvis man ikke benytter sig af prænatal diagnostik, anbefales det, at barnet tidligt får taget en blodprøve for at afklare, om barnet har arvet Neuro-fibromatose type 2. Det vil typisk være Afdeling for Genetik eller Center for Sjældne Sygdomme, der bestiller blodprøven og giver svar til familien. Og hvis der ikke kan tilbydes prænatal diagnostik, vil barnet blive fulgt i Center for Sjældne Sygdomme mhp. om det udvikler Neurofibromatose 2.