Central serøs chorioretinopati, også kaldet csc eller stressøje, er en af de hyppigste sygdomme i øjets nethinde.

Csc kan give anledning til sløret syn, formforvrænget syn med formindsket størrelse i midten af synsfeltet, læsebesvær, og nedsat farvemætning. Ofte ser patienten en grå gennemsigtig plet midt i synsfeltet. Når man første gang bemærker csc er der i de fleste tilfælde kun synsforstyrrelser på det ene øje. Ved nøjere undersøgelse finder man som regel tegn på csc på begge øjne. De samme symptomer ses ved en række akut behandlingskrævende tilstande, hvorfor de bør føre til henvendelse til øjenlæge uden unødig forsinkelse.

Csc kan forveksles med aldersrelateret maculadegeneration (AMD) med eller uden nydannelse af blodkar bag nethinden, med karnydannelse bag nethinden af anden årsag, med betændelsessygdom og visse rumopfyldende tilstande. De undersøgelser, der skal udføres i Afdeling for Øjensygdomme har til formål at fastlægge en diagnose. Hvis mistanken retter sig mod csc vil der blive udført bestemmelse af brillestyrke og synsstyrke samt dryppet med øjendråber for at udvide pupillerne og efter 1-2 kvarters ventetid fotografering af øjets indre med optisk kohærenstomografi og fundusfografiapparat. Hvis man som patient ved, at man ikke kan tåle visse øjendråber skal man gøre opmærksom på dette.

Undersøgelserne er fri for risiko og smerter.

Hvis man fortsat har mistanke om csc vil man i reglen udføre fluoresceinangiografi, dvs. indsprøjtning af et farvestof i en blodåre på armen efterfulgt af fundusfotografering, som viser blodets strømning gennem nethindens og årehindens blodkar.

Sløret syn, formforvrængning og akut indsættende læsebesvær bør undersøges af øjenlæge indenfor 24 timer, fordi symptomerne kan skyldes behandlingskrævende karnydannelse bag nethinden.

Csc skyldes tilsyneladende udspiling og væskeudsivning fra blod- karrene i den bagved nethinden beliggende årehinde (choroidea}. Væskeansamlingen i årehinden fører til, at der trænger væske ind under nethinden, som kan udvikle sig til en blæreformet afløsning af nethindens gule plet.

Patienter med csc har ofte, men ikke altid, været udsat for behandling med binyrebarkhormon eller for psykisk stress, som er en kilde til forhøjelse af kroppens egen binyrebarkhormonproduktion.

Csc kan føre til varigt synstab. Sygdommens sene stadier er sværere at behandle end de tidlige stadier. Derfor bør overvejes at behandle csc.

Formålet med behandlingen er at fjerne eller mildne synsforstyrrelser og at bevare et godt læsesyn.

 Svær synsnedsættelse optræder kun ved kronisk csc eller csc hvor der som en komplikation er tilstødt nydannelse af blodkar bag nethinden.

Man påviser csc ved at undersøge nethinden med et øjenlægemikroskop og ved at fotografere nethinden med og uden kontrast- stof indsprøjtet gennem en blodåre på armen.

En del tilfælde af csc helbredes af sig selv, som regel uden væsentlige varige følger for synsfunktionen. Ved den første konsultation vil man som regel orientere patienten om at sygdommen kan være udløst af stress eller binyrebarkhormonbehandling. Hvis stress kan undgås eller behandling med binyrebarkhormon bringes til ophør ser man undertiden, at væskeansamlingen bag nethinden forsvinder. I en del tilfælde er der imidlertid fremadskredne forandringer af nethinden allerede første gang patienten ses i Afdeling for Øjensygdomme, hvorfor man vil anbefale at behandling udføres uden yderligere forsinkelse.

Aktiv behandling tilbydes hvis sygdommen medfører væsentlige gener, har stået på i længere tid (tre måneder eller længere} eller hvis nethinden viser tegn på beskadigelse. Langvarig væskeophobning bag nethinden fører til svind af nethinden og manglende mulighed for fuld genopretning af synet efter behandling af csc.

Varm laserbehandling (fotokoagulation) anvendes hvis væskeophobningen skyldes et enkelt eller nogle få sivepunkter bag nethinden i passende afstand fra nethindens gule plet, hvor det skarpe syn findes. Anvendelse af varm laserbehandling tæt på den gule plet kan i sjældne tilfælde føre til senkomplikationer i form af nydannelse af blodkar bag nethinden. Der findes en særskilt patientinformation om varm laserbehandling.

Kold laserbehandling (fotodynamisk behandling; fotodynamisk terapi, PDT) er mere skånsom end varm laserbehandling og kan derfor anvendes tæt på og endog i selve nethindens gule plet. Behandlingen er lige så effektiv som varm laserbehandling og den kan anvendes på kronisk CSC med mange sivepunkter. Behandlingen indledes med infusion i en blodåre på armen af et farvestof, som gør patienten lysfølsom.

Derfor skal hud og øjne beskyttes mod lys i 2 døgn efter behandlingen.

Dernæst belyses det syge område med rødt lyst i tilstrækkelig lang tid til at udløse en vævs- reaktion, som lukker årehindens utætte blodkar. Ofte ses permanent opheling efter en enkelt behandling. Det er meget vigtigt, at patienten undgår sollys i to døgn efter behandlingen, da lægemidlet er lang tid om at blive udskilt fra kroppen. Indenfor de første to døgn efter behandlingen kan der opstå svære forbrændinger af huden og andre former for skade, hvis patienten bliver udsat for direkte sollys. Selve behandlingen foregår med patienten siddende foran et øjenlægemikroskop med kontaktlinse på patientens øje.

Infusion af lægemiddel og behandling varer omtrent en halv time. Undertiden kan der optræde forbigående lændesmerter under infusionen af lægemidlet.

Indsprøjtning i øjets glaslegeme af lægemiddel, som hæmmer VEGF (vaskulær endotelial vækstfaktor) anvendes undertiden til csc, specielt hvis man mistænker, at der er tilstødt nydannelse af blodkar bag nethinden. Der findes en særlig patientinformation for denne behandling.

Ingen af de anvendte behandlinger er afprøvet på det højeste gældende niveau for lægevidenskabelig bevisførelse, men afdelingens erfaring strækker sig over mere end ti år og den er gennemgående god. De fleste patienter får forbedret eller stabiliseret deres synsstyrke. Efter kold laserbehandling kan synet forbigående blive yderligere sløret i en uge. Den vigtigste begrænsning ved de anvendte behandlinger er, at de i cirka 5 % af tilfældene ikke fører til den ønskede ophævelse af væskeansamlingen bag den gule plet.

 Der gælder særlige forsigtighedsregler under graviditet og amning. Kvinder i den fødedygtige alder, som ikke bruger sikker svangerskabsforebyggelse og som kan være gravide, bør i reglen ikke udsættes for kontraststoffer eller medicin. Det gælder også, når en kvinde vides at være gravid. Under amning bør anvendelse af medicin kun ske efter drøftelse med en læge.

 Læs mere i Ugeskrift for Læger:

http:/ /www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2008/23/pdf/ VP08070164. pdf