Gå til hovedindhold

Neoglans - forholdsregler efter

Heri findes information om forholdsregler efter neoglans.

Du skal komme til kontrol 14 dage efter operationen. Her bliver forbindingen på låret fjernet. Hvis donorstedet er helet op, sættes der lidt gaze henover for at beskytte huden, der stadig er sart. Du vil blive instrueret i, hvordan du skifter det og får gaze med hjem, det skal skiftes dagligt. Hvis der fortsat er små steder, hvor huden ikke er helet helt op, får du en ny forbinding på.

Hudtransplantatet på penis

Når forbindingen omkring penis bliver fjernet, 5 dage efter operationen, holdes det transplanterede område på penis rent ved at duppe forsigtigt med saltvandsvædet gaze.

Du må gå i bad på 6. dagen efter operationen.

Når du tisser, er der en risiko for, at strålen er blevet mere spredt, end den plejer at være. Måske bliver du nødt til at sidde ned på toilettet. 

Hudpleje

Huden både på penis og på låret har tendens til at blive tør. Smør med en god parfumefri lotion, 1-2 gange dagligt det første år efter operationen. Ved at smøre huden daglig, opnår du, at huden bliver mere elastisk. Huden bliver mere modstandsdygtig ved belastning, og du opnår et bedre kosmetisk resultat. 
Karbad, havbad og svømmehal frarådes indtil sårene er helet op.

Fjernelse af forbindning fra donorsted

Badeplaster (øverste plaster) fjernes forsigtigt. Forbinding på donorsted fjernes forsigtig imens spules med NaCl. Hvis donorsted er intakt, må man kan godt påsætte tør forbinding, men det behøves ikke. I tilfælde af små defekter skal der påsættes tør forbinding, som skiftes hver dag.

Infektionstegn

Efter operation er der en risiko for at få en infektion. Fra donorstedet under forbindingen på låret skal du være opmærksom på lugt og rødme rundt om forbindingen.
På penis skal du være opmærksom på rødme, hævelse og sivning med pus.
Endvidere skal du kontakte afsnittet ved temperaturforhøjelse på over 38 grader.

Fysisk aktivitet

Må genoptages når både donor- og modtagersted er helet op.

Solbadning

Donorstedet skal beskyttes mod direkte sollys 6-12 måneder efter operationen, da donorstedet let kan blive forbrændt og kan blive kosmetisk skæmmende Anvend en solcreme med faktor 50.

Seksualitet

Seksuel aktivitet må genoptages, når transplantatet er helet op – ca. 4-6 uger efter operationen. Der er mulighed for samtaler med afsnittets kliniske sexolog.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden