Behandlingen
Når bedøvelsen virker, fører lægen et kateter til hjertet gennem en blodåre i lysken. Gennem katetret fører lægen klipsen til hjertet, og sætter den på begge flige af hjerteklappen, så hullet og dermed utætheden bliver mindre. Vi ultralydsskanner og gennemlyser området med røntgenstråler, så vi kan de levende billeder på en skærm og sikre, at klipsen placeres rigtigt.
Til sidst fjernes kateteret, og hullet i lysken lukkes med tråd, som bliver fjernet efter 6 timer.
Behandlingen varer 2-4 timer.