Gå til hovedindhold

Methotrexat - behandling med

Methotrexat er et middel som anvendes til behandling af sygdommen myastenia gravis.

Hvad er methotrexat?

Methotrexat er et middel som anvendes til behandling af sygdommen myastenia gravis.

Hvordan virker methotrexat?

Methotrexat påvirker immunforsvarets funktion, som sædvanligvis medfører reduceret aktivitet i sygdommen myastenia gravis. Man kan som regel først se effekten af methotrexat efter 4-12 ugers behandling og nogen gange længere.

Hvordan tages methotrexat?

Methotrexat gives som tabletter som, indeholder 2,5 mg methotrexat. Tabletterne synkes hele 1 time før eller 1,5-2 timer efter et måltid. Indtages én gang om ugen, og altid på samme ugedag.

Det er vigtigt at du nøje overholder den ordinerede dosis.

Det kan være farligt selv at ændre på antallet af tabletter, da dosis er tilpasset hver enkelt patient.

Glemt at tage methotrexat?

Hvis du glemmer en dosis, kan du tage vanlig dosis inden for 1 døgn, ellers springes ugens dosis over. Herefter tager du vanlig methotrexatdosis på din vanlige ugedag.

Tag aldrig dobbeltdosis methotrexat.

Kendte bivirkninger til methotrexat

De fleste tåler behandlingen uden væsentlige bivirkninger.

Appetitløshed, kvalme og diarre kan forekomme især i starten af behandlingen. Samme dag eller dagen efter indtagelse af methotrexat er det almindeligt med forbigående kvalme. Vi anbefaler at methotrexat tages efter aftensmaden eller ved sengetid, for at mindske ubehag.

Blister i munden eller mundbetændelse kan forekomme.

Hårtab ses meget sjældent. Håret vokser ud igen efter ophør med methotrexat.

Leverpåvirkning kan forekomme, giver som regel ingen symptomer, men kan ses i blodprøver.

Kontakt lægen:

  • Ved små blødninger i hud og slimhinder, der viser sig ved små røde eller blå pletter på huden, næseblod eller blødning fra tandkødet.
  • Hvis du pludselig bliver stakåndet eller hoster.

Du kan læse oversigten over bivirkninger i indlæggelsesseddelen, som ligger i medicinæsken. 

Folinsyre

Methotrexat hæmmer B-vitaminet folinsyre. Det kan give anledning til en række bivirkninger. Disse modvirkes ved et ekstra tilskud af dette vitamin.

Det er vigtigt, at du får folinsyretilskud hver uge, når du er i methotrexatbehandling. Der gives mindst 5 mg ugentligt, men ikke på dagen du tager methotrexat.

Ved kvalme kan dosis af folinsyre øges i samråd med lægen.

Forholdsregler ved behandling med methotrexat

Blodprøver:

Du skal have tages regelmæssige blodprøver, for at vi kan opdage eventuelle bivirkninger til methotrexat.

Du får sædvanligvis taget blodprøver hver 2. uge i de 2 første måneder af behandlingen, derefter typisk med 2-3 måneders mellemrum.

Ved blodprøverne kontrolleres bl.a. antallet af røde og hvide blodlegemer, blodplader og funktionen af lever og nyrer.

Blodprøverne bliver set og du bliver efterfølgende kontaktet, hvis der er behov for det.

Infektioner:

Det er sjælden nødvendigt at holde pause med methotrexat i forbindelse med infektioner.

Ved alvorlig indlæggelseskrævende infektion kan det være nødvendigt at holde pause med behandlingen.

Vaccination:

Vaccination med levende vacciner bør undgås under behandlingen. Spørg derfor din læge forud for vaccination.

Graviditet:

Methotrexat må ikke anvendes under graviditet og amning.

Tal med din behandlingsansvarlige læge ved ønske om graviditet.

RECEPTFORNYELSE

Der kan anmodes om ny recept enten:

  •  via besked til læge her i klinikken på sundhed.dk
  • ved at ringe ind til klinikken
  • du kan bede din egen læge udskrive en recept
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden