Indledning

Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling kaldet MARTA, og hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede dig på forløbet og de bivirkninger, der kan opstå.

Behandlingens indhold

Behandlingen MARTA varer 4 dage med kemoterapi dagligt samt væskebehandling døgnet rundt. Behandlingen består af flere forskellige stoffer, der virker mod din sygdom på forskellige måder.

Navnet MARTA kommer af de præparater der indgår i behandlingen.

Behandlingen består af 3 serier kemoterapi. Denne vejledning beskriver serie 1 og serie 2. Serie 3. er beskrevet i en selvstændig pjece.Serie 1 og 2 består af følgende præparater:
Methotrexat/MTX(kemoterapi)
Ara-C/cytarabine (kemoterapi)  
Rituximab (antistof)
Stamcellehøst

Serie 3 består af følgendepræparater:
Thiotepia/tepadine (kemoterapi)
Busilvex  (kemoterapi)

Til denne behandling skal du have anlagt et centralt venekateter (CVK). Information om CVK anlæggelse er beskrevet i en selvstændig pjece. CVK bliver typisk anlagt den første dag i første behandlingsserie eller forud for den første behandling.

Antistoffet Rituximab er beskrevet i en selvstændig pjece.

Behandling med MARTA, serie 1 og serie 2

For at forebygge bivirkninger til behandlingen får du understøttende behandling.

Kemoterapi

Kemoterapi er cellegifte, som primært rammer og ødelægger celler, der deler sig hurtigt. Stofferne virker ved at beskadige cellers arveanlæg (DNA) og forhindrer dermed celledeling. Celler, der deler sig hyppigt eller som ikke kan reparere skadet DNA, er mest følsomme for kemoterapi, og kræftceller har netop disse karakteristika. Kemoterapi udgør derfor en vigtig del af din behandling.

Behandlingsforløbet

Behandlingsforløbet består af flere behandlingsserier. Sædvanligvis gives 3 serier, og de 2 første serier er ens. Behandlingerne gives med 3 ugers interval. Du skal være forberedt på, at en behandling kan blive udsat, hvis din tilstand eller dine blodprøver ikke tillader ny behandling. Dette tager din læge stilling til fra gang til gang. Der kan også være behov for, at du får taget blodprøver imellem serierne.

Sådan får du behandling med MARTA

Behandling med MARTA får du under indlæggelse. Du skal inden hver behandlingsserie have taget blodprøver enten 1-2 dage før eller samme dag.

Dag 1

Før du får antistoffet Rituximab, skal du have paracetamol og antihistamin for at forebygge en eventuel allergisk reaktion. Den første gang du får antistoffet tager det minimum 4 timer. Hvis du ikke har reageret tager de efterfølgende behandlinger 1 time. Se pjecen om Rituximab.

Forud for infusionen med MTX, skal du først have væskebehandling i 6 timer (kan også gives i 4 timer). Væskebehandlingen de første timer består af natriumbicarbonat, der skal få din urin til at blive basisk. Surhedsgraden (pH værdien) af din urin skal måles inden du får MTX. Ph værdien skal være 7 eller derover. Dette skal måles 3 gange i døgnet enten af dig selv eller af sygeplejersken, indtil behandlingen er færdig. Det er ligeledes behov at du bliver vejet 2 x daglig, hvis du tager mere 2 kg på i vægt gives vanddrivende medicin.

Infusionen med MTX tager ca. 3 ½ time, først en infusion i ½ time og derefter næste infusion 3 timer. Samtidig får du væskebehandling, som er en blanding af saltvand og sukker, vanddrivende medicin, kalium og natriumbicarbonat. Du får 4 l væske fordelt over hele døgnet. Det kan gives som bærbar behandling, hvor du får væsken i en rygsæk og en bærbar pumpe, så du lettere kan komme omkring.

Dag 2

Væskebehandlingen fortsætter og 24 timer efter at MTX startede, får du folinsyre som injektion i dit CVK. Herefter fortsætter indsprøjtninger med folinsyre i dit CVK 4 gange i døgnet, indtil koncentrationen af MTX i blodet er tilstrækkelig lav. Kombinationen af væske og folinsyre skal hjælpe med at udskille MTX fra kroppen og mindske bivirkninger.

Om aftenen skal du have kemoterapistoffet Cytarabin i 1 time. Vigtigt at bruge øjendråber som forebygger irritation i øjene.

Dag 3

Væskebehandling og injektion med folinsyre fortsætter. Du får dagligt målt koncentrationen af MTX via en blodprøve. Den første måling foretages døgnet efter opstarten af folinsyre. Når koncentrationen er tilstrækkelig lav, kan du stoppe med at få væske og folinsyre.

Du får kemostoffet Cytarabin 2 gange dvs morgen og aften med 12 timer imellem infusionerne.

Dag 4

Væskebehandling og injektion med folinsyre fortsætter. Du får ligedes målt koncentrationen af MTX via en blodprøve. Når koncentrationen er tilstrækkelig lav, kan du stoppe med at få væske og folinsyre.

Du skal have kemoterapistoffet Cytarabin 1 gang, morgen, herefter antistoffet rituximab (det kan gives over 1 time, hvis du ikke havde en allergisk reaktion den første gang).

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor længe det tager at udskille MTX, og vi kan derfor ikke præcist sige, hvor længe du skal være indlagt. De fleste udskiller MTX i løbet af 3-5 dag.

Understøttende behandling

For at forebygge bivirkninger ved kemoterapi får du forskellige former for understøttende medicin. Det er vigtigt, at du tager dine tabletter som foreskrevet, da det er en del af den medicinske kræftbehandling.

Kvalmestillende

Du får forebyggende medicin mod kvalme i forbindelse med kemoterapien. Du vil oftest få en kombination af flere slags kvalmestillende tabletter. De virker på hver deres måde, og det er derfor vigtigt, at du tager dem som foreskrevet. Vær opmærksom på, at meget af den kvalmestillende medicin kan give forstoppelse og hovedpine. Sig det til personalet, hvis du alligevel oplever kvalme.

Allopurinol

Allopurinol forhindrer, at affaldsstoffer fra de ødelagte kræftceller bliver ophobet i din krop. Affaldsstoffer kan skade nyrerne og kan give podagra/ urinsur gigt. Drik derfor også 2-3 l væske på dagen, du har fået din behandling og den efterfølgende uge. Vær opmærksom på, at allopurinol kan give hududslæt.

Vanddrivende medicin

I forbindelse med væskebehandlingen kan du ophobe væske i kroppen. Derfor får du vanddrivende medicin ved vægtøgning. 

Sulfametoxazol med trimetoprim

Får du forebyggende mod en bestemt atypisk lungebetændelse kaldet pneumocyste pneumoni (PCP). Du kan have risiko for at få PCP, når du er i behandling med kemoterapi. Det gives som tablet én gang daglig og tabletten bør indtages sammen med et måltid. 

Valaciclovir

Får du forebyggende mod herpes virus. Når immunforsvaret bliver svækket på grund af kemoterapi, er der stor risiko for opblussen af herpes infektion.

Ved serie 1. gives injektion med vækstfaktor PELGRAZ (filgrastim)

Vækstfaktor stimulerer knoglemarven til at danne hvide blodlegemer, så du hurtigere får gendannet dit immunforsvar. Vækstfaktor bliver typisk givet én gang i serie 1, på dag 4. Den gives som en indsprøjtning i huden, f.eks. i maveskindet eller på låret.

Ved 2. serie gives injektion med vækstfaktor ACCOFIL (filgrastim)

Vækstfaktor stimulerer knoglemarven til at frigive stamceller til blodbanen, så vi kan høste knoglemarvens stamceller fra blodet. Du skal starte med vækstfaktor 7 dage efter kemobehandlingen. Du skal altid som minimum have 2 sprøjter om dagen, det gives om aftenen. Vækstfaktor bliver givet som en indsprøjtning i huden, fx i maveskindet eller på låret, og bliver givet daglig indtil du er færdig med at få høstet stamceller.

Du eller din pårørende kan selv lære at tage den, ellers arrangerer afdelingen, at en hjemmesygeplejerske giver dig den.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med en anden vækstfaktor (Mozobile). I så fald vil lægen informere dig om særlige bivirkninger til denne behandling.

Vækstfaktor
Vækstfaktor kan give dig influenzalignende symptomer, såsom muskel- og ledsmerter, let forhøjet temperatur, og der kan komme reaktion fra indstiksstedet. Se også pjecen ”Værd at vide om vækstfaktor”.

Bivirkninger og komplikationer til behandlingen

Bivirkninger er ikke tilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige men ikke alvorlige. Andre er sjældne men kan være alvorlige. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse. I dit behandlingsforløb kan der tilstøde komplikationer, fx infektioner, som kan være alvorlige og livstruende. Derfor er det vigtigt at kontakte afdelingen hvis du får fx feber.  

Generelle bivirkninger

De generelle bivirkninger til medicinsk kræftbehandling og dermed også til behandling med MARTA omfatter:

• kvalme, opkastning og nedsat appetit
• påvirkning af knoglemarvens funktion med risiko for infektioner og behov for blodtransfusioner
• hårtab
• forandringer af hud og negle
• mundgener
• træthed

Disse bivirkninger skal du læse om i pjecen ”Medicinsk kræftbehandling”.

I pjecen kan du også læse om senfølger til kræftbehandling, som kan omfatte både fysiske og psykiske senfølger.

Du kan selv opsøge information om medicinen på internettet, f.eks. på: www.indlaegsseddel.dk eller www.medicin.dk

Bivirkninger til de enkelte stoffer i MARTA
Methotrexat, bivirkninger og symptomhåndtering

Gener i mund og svælg

MTX kan give svære mundgener med smerter og besvær med at synke spyttet, fordi slimhinderne i mundhule og svælg løsner sig. Det kan vise sig ved at mundslimhinden først bliver bleg, senere højrød med flager af slimhinder, og i værste fald sår.

Når slimhinderne er blevet sårbare, kan der komme infektion med bakterier, virus eller svamp. Hvis det sker, kan generne forværres. Du får vejledning i mundpleje af sygeplejersken eller tandplejer, og hvis du har behov for det, vil sygeplejersken hjælpe dig med mundplejen. Det er vigtigt, at du fortæller sygeplejersken, lægen eller tandplejeren hvis du får sår, blærer, belægninger eller smerter i munden, så du kan få den rette behandling.

Hvad du selv kan gøre for at forebygge mundgenerne:

• Skylle munden hyppigt med vand eller præparat til at beskytte mundslimhinden
• Børste tænder 3-4 gange daglig
• Brug tandpasta, der indeholder fluor, da det forebygger huller i tænderne.

Gulfarvning af urin

MTX har en kraftig gul farve, og det farver din urin i samme kraftige farve. Det betyder ikke noget og forsvinder af sig selv igen dagen efter.

Nyreskade

Hvis urinen ikke er basisk, kan MTX udfældes som krystaller i nyrerne og give varig nyreskade. Det er derfor vigtigt, at din urin er basisk og at pH værdien bliver målt 3 gange i døgnet.

Forlænget udskillelse

En række præparater kan øge den tid, det tager at udskille MTX, og du må derfor i behandlingsdagene ikke tage gigtmedicin, der indeholder ibuprofen, syre-pumpehæmmere (medicin mod mavesår), visse former for penicillin, ciprofloxacin og sulfametoxazol med trimetoprim.

Påvirket leverfunktion

Dine levertal kan forbigående blive forhøjede. Det er yderst sjældent, at der kommer varige leverskader. Fortæl din læge, hvis du har haft eller har et større alkoholforbrug eller har haft leversvigt eller leverbetændelse.

Hududslæt

I sjældne tilfælde kan MTX give et allergisk hududslæt i form af nældefeber. Øget lysfølsomhed er også beskrevet, så det er klogt ikke at være i direkte sol, så længe du får behandling med MTX.

Andre bivirkninger ved MTX kan være hovedpine, svimmelhed og døsighed under behandlingerne. Enkelte kan få muskelsmerter.

Cytarabin bivirkninger og symptomhåndtering

Cytarabine kan påvirke nervesystemet. Det kan vise sig ved problemer med at styre sine bevægelser, fx problemer med at gå eller styre en arm eller hånd i den rigtige retning. Nervepåvirkningen kan også vise sig ved sløvhed eller talebesvær.

Hvis du oplever sådanne eller lignende gener, er det vigtigt, at du siger det til personalet. Generne forsvinder sædvanligvis gradvist af sig selv igen. Cytarabine kan give gener i øjnene i form af sviende, smertende, røde øjne, evt. med blødning. Derudover kan der forekomme lysfølsomhed, synsforstyrrelser og øjnene kan løbe i vand. Bivirkningerne kan forebygges ved brug af binyrebarkhormonholdige øjendråber eller binyrebarkhormon tabletter.

Andre bivirkninger ved Cytarabin kan være feber, udslæt, hudkløe og påvirkning af vejrtrækningen.

Tiden hjemme imellem behandlingerne

MARTA kan være en anstrengende behandling, og de fleste har brug for hjælp og støtte derhjemme i behandlingsperioden.

Hvad du selv kan gøre:

• Spis og drik, så du får god og næringsrig mad og drikke
• Sørg for at få frisk luft og daglig motion f.eks. gåture
• Sørg for at få en god nattesøvn og tag gerne en middagslur
• Bed venner og familie om hjælp til det praktiske
• Hjemmehjælp ved behov

Kontakt

Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte afdelingen. Kontakt altid afdelingen ved:

• Temperaturstigning over 38,3 °C eller gentagne målinger med temperatur over 38,0 °C (målingerne foretages med 1 times interval) eller du er alment påvirket
• Blødninger, som ikke standser af sig selv
• Stærke smerter
• Synsforstyrrelser og stærk hovedpine
• Åndenød eller stakåndethed
• Smerter i brystet eller ved vejrtrækning
• Føleforstyrrelser eller sovende fornemmelser i tæer, fødder eller fingre
• Udslæt
• Forstoppelse gennem flere dage
• Diarré som varer mere end 1–2 dage
• Vedvarende opkastninger i mere end 1–2 dage
• Hvis du har glemt at tage medicin, du får som behandling af din kræftsygdom
• Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin f.eks. på grund af kvalme