Lungeemfysem
Lungeemfysem er en sygdom, der ofte er en del af sygdommen Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Lungeemfysem medfører at lungerne ”bliver for store”. Det elastiske væv i lungerne nedbrydes, hvilket medfører, at lungerne mister deres evne til at komme af med luften. Lungealveolerne (se figur 1) vokser, og dermed fylder lungerne gradvist mere i brystkassen.
Forstørrelsen af lungerne betyder, at trykket på brystkassen og mellemgulvsmusklen øges og forhindres i at fungere hensigtsmæssigt. Det giver en oplevelse af ikke at kunne få vejret ordentligt, særligt i forbindelse med fysisk anstrengelse.
Lungevolumenreduktion
Lungevolumenreduktion med ventiler
Lungevolumenreduktion med ventiler har til formål at mindske størrelsen/volumen af den forstørrede lunge, så man derved får mindre åndenød ved aktivitet (se figur 2).
Lungerne er opdelt i 5 lapper, 3 på højre side og 2 på venstre. Ventilerne placeres i den eller de lungelapper, som er forstørrede og ødelagte.
Ventilerne tillader, at luft og sekret udtømmes fra lungelappen og forhindrer, at ny luft kommer ind.
På den måde mindskes lungelappens størrelse og giver plads til, at de nærliggende raskere lapper kan udvide sig. Samtidigt tages noget af trykket fra brystkassen og mellemgulvsmusklen, som får bedre mulighed for at fungere (se figur 3).
Udvælgelseskriterier
Hvem er egnet til behandling?
Den lungevolumenreducerende behandling med ventiler kan være velegnet til dig, der har svært lungeemfysem og som lider af åndenød.
Ikke alle med emfysem vil have glæde af ventilbehandling, men en række undersøgelser kan afklare, hvem det vil gavne.
Din læge vil undersøge dig og vurdere, om ventilbehandling er en mulighed for dig.
Undersøgelser der skal vurdere, om du er egnet til lungevolumenreduktion
Lungefunktionsundersøgelse
Ved lungefunktionsundersøgelse eller pusteprøve måles det volumen luft, man kan puste ud af lungerne med fuld kraft på 1 sekund (FEV1).
Ligeledes måles restvolumen, dvs. hvor meget luft, der er tilbage i lungerne efter en maximal udånding. Restvolumen bruges til at måle, hvor meget lungen er forstørret.
Lungefunktionsmålingen skal opfylde bestemte kriterier for at behandlingen forventes at ville gavne dig. F.eks. skal restvolumen være tilstrækkeligt stort, for at ventilbehandlingen hjælper.
Røntgenbillede og CT-skanning
Røntgenbillede og CT-skanning af lungerne udføres for at se, hvor omfattende dit lungeemfysem er, og hvilke forudsætninger du har for en evt. behandling.
Lungescintigrafi
Lungescintigrafi (en radioaktiv undersøgelse af blod- og luftgennemstrømningen i lungerne) udføres for at se, hvilke dele af lungen som har mindst blodgennemstrømning og har mindst betydning for iltningen af blodet.
Gangtest
6 minutters gangtest måler, hvor langt du kan gå på 6 minutter.
Ekkokardiografi
Ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet) vurderer, om du har en evt. hjertesygdom, der kan øge din risiko ved en ventilbehandling.
Ilt-prøve
Ilt-blodprøve (arteriepunktur) vurderer iltningen af blodet.
Der kan også være behov for andre undersøgelser.
Alle disse undersøgelser udføres for at se, om du er velegnet til ventilbehandling, men de udføres også for at have et udgangspunkt til de efter- følgende kontroller, så man kan vurdere, om behandlingen har hjulpet dig.
I forbindelse med selve ventilbehandlingen foretages flere undersøgelser:
Bronkoskopi
Bronkoskopi udføres (kikkert undersøgelse af lun- gerne) for at afklare forholdene i luftvejene.
Chartis måling
Chartis måling i forbindelse med bronkoskopi kan komme på tale for at undersøge forekomsten af ekstra luftveje, såkaldt kollateral ventilation.
Behandling
Hvordan udføres behandlingen?
Selve indgrebet kan udføres i fuld bedøvelse eller i lokalbedøvelse i en let sovende tilstand.
Bronkoskopet, en kikkert med et fiberoptisk kamera, føres ned i luftvejene gennem mund eller næse.
Via bronkoskopet undersøges luftvejene. Herefter foretages der evt. Chartis måling (se undersøgelser).
Såfremt du er egnet til ventilbehandling placeres 2-5 ventiler i en af lapperne.
Behandlingen gennemføres oftest på mindre end en time (se billede af ventiltyperne i figur 4).
Efter ventilbehandlingen
Du forbliver indlagt på hospitalet i 1-2 dage efter behandling til observation og røntgenkontrol.
Hvor i lungen sidder ventilerne?
Figur 5 viser, hvor ventilerne er placeret i lungen.
Bivirkninger
Er der risici ved ventilbehandlingen?
Som ved alle behandlinger er der risiko for komplikationer. De mest almindelige komplikationer er:
- Sammenklappet lunge (pneumothorax) hvor- ved der kommer luft ind i lungehulen
- Infektion
- Forværring i vejrtrækningen, som evt. kræver indlæggelse
- Blødning
- Manglende effekt af behandlingen
Hvis du får nogle af nedenstående symptomer efter udskrivelse, skal du kontakte dit sygehus:
- Åndenød
- Brystsmerter
- Hoster blod
Kontakt også sygehuset, hvis du under et hosteanfald er kommet til at hoste en ventil op. Det kan forekomme – og det er ikke farligt.
Opfølgning
Du skal efter anlæggelse af ventilerne komme til kontrol efter 1, 3 og 12 måneder samt efter 2 år, så effekten af ventilbehandlingen kan vurderes. Ved kontrolbesøgene laves røntgen af brystkassen, EKG, lungefunktionsundersøgelse, lunge-SPECT og gangtest. Du vil også få målt værdier og taget blodprøver.
Efter ventilanlæggelsen skal du tage din medicin som du plejer og fortsat gå til kontrol og medicinjustering på din sædvanlige afdeling. Ventilbehandling er ikke en erstatning for medicinsk behandling eller fysioterapi.
Det er vigtigt, at man ikke begynder at ryge, efter ventilanlæggelse, da det vil mindske effekten. Rygning øger også slimdannelsen i lungerne med efterfølgende risiko for infektion.
Hyppigt stillede spørgsmål
Hvor længe kan jeg have ventilerne?
Behandlingen er livslang og du kan have dem så længe, de gør nytte.
Kan man få fjernet ventilerne?
Ja, ventilerne kan fjernes på samme måde som de bliver lagt ind.
Hvor i Danmark udføres lungevolumenreduktion med ventiler?
Behandling med ventiler for lungevolumenreduktion tilbydes på:
- Rigshospitalet, København
- Odense Universitetshospital
- Ålborg Universitetshospital
- Aarhus Universitetshospital