Patientinformation

Denne patientinformation er tiltænkt dig, der har overlevet et hjertestop samt dine nære; familie, pårørende og venner. Patientinformationen oplyser om mulige eftervirkninger af et hjertestop og beskriver mulige ændringer i måden at opfatte, føle og reagere på, samt hvordan det kan påvirke dagligdagen. Den rummer også generelle oplysninger og råd, der kan hjælpe med at få livet tilbage på sporet. Læs den og brug det, der passer til din situation.

Et chok på flere måder

Et hjertestop er et chok for hele din krop. Både dit hjerte og din hjerne, men også et følelsesmæssigt chok for dig og dine nære.

Hjertet; kroppens motor

Vores hjerte er den muskel, der pumper blodet rundt i kroppen. Blodet forsyner vores krop med ilt og næringsstoffer og fjerner affaldsstoffer.

Under et hjertestop pumper hjertet ikke, og blodcirkulationen står stille. Under genoplivningen har du fået kunstigt åndedræt og hjertemassage, som kan give smerter i brystkassen efterfølgende. I mange tilfælde er der også givet et elektrisk stød med en hjertestarter for at genoplive dit hjerte.

Følelsesmæssigt chok

Et hjertestop er ikke kun et følelsesmæssigt chok for dig, som har haft et hjertestop. Det er også et chok for dine nære. Overlevelse efter et hjertestop betyder, at du har været død og er blevet genoplivet.

Nogle gange har familiemedlemmer eller venner været til stede under genoplivningen og i den periode kan de have været bange for, om du ville overleve, og hvis du overlevede, ville du så blive ”den samme” som før? Dette kan føre til følelser af usikkerhed og frygt.

Hjernen; kroppens kontrolcenter

Hjernen er kroppens kontrolcenter. Det gælder for vores sanser, motorik, opfattelsesevne, adfærd samt følelser.

Tilstrækkelig blodforsyning er afgørende for, at hjernen kan fungere optimalt. Under et hjertestop har blodtilførslen til hjernen været nedsat i større eller mindre grad. Uanset graden, er det et chok for hjernen. Hvis et hjertestop varer længere end 5-6 minutter, kan dele af hjernevævet tage skade. Det er sådan, eventuelle hjerneskader opstår.

Hjerneskade

Graden af en eventuel hjerneskade samt konsekvenserne varierer fra person til person. Forandringer kan vise sig ved ændringer i såvel dit kropslige eller fysiske funktionsniveau, som i måden du opfatter, føler og tænker på.

Nedenfor kan du læse om mulige forandringer i tænkning, opfattelse, følelser og adfærd, som kan forekomme efter et hjertestop. Disse forandringer kaldes ofte de ”usynlige konsekvenser af en hjerneskade”, fordi de ikke kan ses på kroppen, men kan have en negativ indflydelse på både din samt dine næres livskvalitet.

De første måneder efter hjertestoppet, kan du opleve forbedringer af disse forandringer, nogle kan dog forblive permanente. Det er vigtigt at være opmærksom på, om du oplever disse ”usynlige konsekvenser”. Tal med dine nære eller sundhedsprofessionelle, så I sammen kan identificere eventuelle problemstillinger og få taget hånd derom.

Forandringer i hjernen

Når hjernen har pådraget sig skade under hjertestoppet, kan dens funktioner ændre sig. Hastigheden af tænkning kan nedsættes, og du kan blive påvirket på flere forskellige måder.

Her kommer eksempler på, hvordan din hjerne kan være påvirket efter et hjertestop.

Glemsomhed

Din hukommelse kan være nedsat. Oplevelser fra før hjertestoppet huskes ofte godt, hvorimod det nu kan være vanskeligt at huske informationer, og du kan opleve at have brug for gentagelser.

Tip: Brug en dagbog, så du undgår at glemme ting. Det vil lette din hjerne, og du vil føle dig mere tryg.

Ting tager længere tid

Din måde at tænke på kan være langsommere, og almindelige aktiviteter kan tage længere tid og kræve energi. Måske vil det ikke længere være muligt for dig at gøre de ting, du gerne vil og tidligere har kunnet uden problemer.

Tip: Vær sikker på at afsætte nok tid til de ting, som du vil foretage dig. En god ide er at prioritere blandt dine gøremål og acceptere, at du i begyndelsen måske ikke magter det samme som før dit hjertestop. Sæt dig små mål, som du ved, du kan indfri.

Nedsat evne til at holde fokus

Nedsat koncentrationsevne fører ofte til, at selv meget små forstyrrelser kan gøre det svært at holde fokus. Det kan være blevet sværere at gøre to ting på samme tid, eksempelvis at lave mad og tale samtidigt.

Tip: Prøv at arbejde i stille omgivelser. Sluk for radio og fjernsyn. Giv dig selv mindre opgaver og planlæg dine aktiviteter én efter én. Du kan have brug for flere og længere pauser for at udføre dine opgaver.

Nedsat overblik

Planlægning, organisering og at holde overblik kan opleves mere vanskeligt.

Tip: Planlæg i forvejen, hvordan du vil gennemføre dine aktiviteter, og skriv det ned, så du kan vende tilbage til og fastholde din plan. En dagbog eller notesbog kan være en hjælp.

Træthed

Aktiviteter, som var nemme eller almindelige tidligere, vil nu ofte kræve mere energi og hurtigere føre til træthed. Nogle oplever at være trætte, selvom de har sovet og burde være veludhvilede. Denne træthed kaldes for fatigue og opleves af mange efter et hjertestop.

Du kan have behov for at hvile dig i løbet af dagen, men det er samtidig vigtigt, at du prøver at fastholde en normal døgnrytme og bruger din krop, så du er fysisk træt om aftenen. Din nattesøvn er vigtig for, at både din krop og din hjerne kan komme sig.

Tip: Prøv at dele dine aktivitet op og hold jævnlige pauser. Hvil dig i løbet af dagen. Men kom ud af sengen igen og vær gerne fysisk aktiv, så du kan sove om natten.

Frustration

Du er ikke helt dig selv, opgaver kan tage længere tid end de plejer og du har ikke energi til de samme ting som før. Det kan virke frustrerende og føre til irritation, ophidselse eller endda vrede.

Ofte kan frustrationerne gå ud over ens nære, fordi de er til stede og rigtig gerne vil hjælpe. Det kan være en svær situation og føre til mange frustrationer, hvis dine pårørende rigtig gerne vil hjælpe til, og du helst vil klare dig selv.

Tip: Hensigten med de råd, vi har givet, er, at du undgår at overbelaste hjernen. Den skal ligesom resten af din krop have tid til at komme sig efter et hjertestop.

Ved at kende til de påvirkninger af hjernen, der kan forekomme, mindskes risikoen for frustrationer.

Ændrede følelser

Et hjertestop er en kraftig påvirkning af din krop og kan ændre dine følelsesmæssige oplevelser og reaktioner.

Mange bliver bange efter et hjertestop. Minder fra selve hjertestoppet er sjældne. Det faktum, at det skete, og oftest uden forudanelse, kan virke skræmmende og give usikkerhed.

Ofte er man bange for at opleve et nyt hjertestop. Det kan føre til, at man undgår bestemte aktiviteter. Selvbegrænsende tankegang kan nemt blive en ond spiral, der fører til mere frygt og usikkerhed. Det er bedre at genoptage så mange normale aktiviteter som overhovedet muligt, gradvist og i et tilpasset tempo. Det vil give dig mere selvtillid og tryghed.

Følelsesmæssige oplevelser og reaktioner kan blive ændret efter et hjertestop. Nogle oplever ting mere intenst, mens andre bliver mindre følelsesladede.

Angst og depression er ikke ualmindeligt efter et hjertestop. Det kan både vise sig tidligt i efterforløbet eller som en sen-reaktion, selv efter måneder. Det er vigtigt at finde ud af og erkende, hvorvidt dette er aktuelt for dig. Behandling af både angst og depression er muligt og kan bestå af terapi og/eller medicinering. Jo før desto bedre, hvis behovet er der.

Ændringer i adfærd

En hjerneskade kan også føre til ændringer i adfærd. Disse eventuelle ændringer kan være meget forskellige fra menneske til menneske. Nogle bliver impulsive, nemt ophidsede eller taber hæmninger, mens andre bliver mere passive eller viser mangel på initiativ. Man er ikke altid selv klar over, at ændringerne er sket. Det er derfor ofte ens nære, som bemærker ændringer i ens adfærd.

Søgning efter og genoprettelse af balance

Det er vigtigt at finde og genoprette balance mellem aktivitet og hvile i denne nye tilstand efter et hjertestop. For at skabe balance bliver du nødt til at finde ud af og tage hensyn til, at mange aktiviteter kan koste mere mental energi og udmatter mere end før.

Det er vigtigt at sætte opnåelige mål og dermed nedsætte risikoen for stress. Test dine grænser jævnligt i trygge situationer for at se efter forbedringer, men respekter når du møder din grænse.

Det er også afgørende, at du planlægger passende perioder med afslapning til genopladning af batterierne. Der er flere måder at slappe af på:

• Fysisk aktivitet, såsom gåture, motion og sport er en form for afslapning for de fleste, fordi fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på udskillelse af stresshormoner, velvære, udholdenhed, helbred og dermed øget livskvalitet
• Andre afslappende aktiviteter kan være at spille eller lytte til musik, udføre andre fritidsaktiviteter eller hobbyer

Endelig kan det også være nødvendigt af og til bare at lave ingenting et stykke tid.

Patientinformationen er udarbejdet med inspiration fra projektet "Stand still and…. move on" af V. Moulaert et al. Adelante, Hoensbroek, Holland.