Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske 
kræftbehandling med lenalidomid og dexamethason, og hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede dig på forløbet og de bivirkninger, der kan opstå.

Præparatnavne

Den behandling, du er blevet tilbudt, indeholder stofferne Lenalidomid® og Dexamethason. 

Behandlingens virkning på din sygdom

Lenalidomid® og Dexamethason hæmmer kræftcellernes vækst på forskellig måde. Ved at give stofferne sammen opnår man en bedre virkning på sygdommen.

Lenalidomid® aktiverer nogle særlige celler i kroppens eget immunsystem, så de angriber kræftcellerne. Lenalidomid® påvirker også det miljø, der omgiver kræftcellerne, derfor får kræftcellerne dårligere vilkår for at vokse og formere sig.

Dexamethason (binyrebarkhormon) er også med til at nedsætte antallet af kræftceller.

Behandlingsforløbet

Behandlingen foregår dels i afdelingen og dels derhjemme.

Det er individuelt, hvordan behandlingen bliver givet. Lægen og sygeplejersken fortæller dig om dit konkrete behandlingsforløb.

Du får udleveret en medicinliste, så du kan se hvilke dage, du skal have behandling.

Behandlingen får du i serier. Hvor mange serier du skal have, afhænger dels af din sygdom, og dels af hvordan du tåler behandlingen, det vurderer lægen sammen med dig.

Du får jævnligt taget blodprøver for at se, hvordan behandlingen virker. 

Sådan får du behandlingen

Du skal tage Lenalidomid® om morgenen - helst på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Kapslerne må du ikke knuse eller tygge. Du skal synke dem hele sammen med rigeligt vand og gerne i forbindelse med morgenmaden.
Hvis din dosis af Lenalidomid® består flere kapsler pr. dag, skal du tage alle kapslerne på én gang. Du må altså ikke fordele dem ud over dagen.

Bemærk! Hvis du glemmer at tage en dosis Lenalidomid® om morgenen, og der er gået mere end 12 timer, når du opdager det, må du ikke tage medicinen. Du skal i stedet vente til næste dag, og der tage den normale dosis på det normale tidspunkt den efterfølgende morgen.

Undgå om muligt at kassere Lenalidomid®. Hvis du får besked på at stoppe med at tage Lenalidomid®, skal du tage de resterende kapsler med, næste gang du kommer i klinik 2094.

Dexamethason skal du også tage om morgenen, da medicinen kan medføre rastløshed og opstemthed. Du kan derfor få svært ved at sove, hvis du tager Dexamethason senere på dagen. Tag gerne Dexamethason sammen med morgenmaden.

Bivirkninger generelt

Alle mennesker er forskellige og reagerer derfor forskelligt på behandlingen.
Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige. Tal med lægen eller sygeplejersken, hvis du oplever bivirkninger. 
Afhængig af graden af bivirkninger og hvilke bivirkninger, det drejer sig om, kan lægen i samråd med dig nedsætte dosis, afbryde behandlingen midlertidigt eller vælge at stoppe behandlingen.

Bivirkninger ved Lenalidomid® og Dexamethason er beskrevet i det efterfølgende. Hvis du ønsker uddybende information, er du altid velkommen til at spørge personalet. Du kan også søge information om medicinen på internettet, fx på produktresume.dk eller medicin.dk.

Bivirkninger ved Lenalidomid

Træthed

De fleste oplever træthed i forbindelse med sygdommen, og særligt under behandlingen. Du kan opleve en træthed, der ikke forsvinder trods hvile og en god nattesøvn. 

Hvad kan du selv gøre for at afhjælpe træthed:

• Hold flere små hvilepauser i løbet af dagen
• Sørg for at få frisk luft og gå små ture 
• Sørg for let adspredelse i din hverdag
• Bed familie og venner om hjælp til praktiske gøremål

Påvirkning af blodcellerne

De forskellige blodceller, som bliver dannet i knoglemarven, er:

• De røde blodlegemer (også kaldet hæmoglobin eller blodprocenten) – Fører ilt rundt i kroppen
• De hvide blodlegemer (også kaldet leukocytter) – Udgør kroppens immunforsvar og beskytter mod infektioner
• Blodpladerne (også kaldet trombocytter) – Medvirker til at standse blødning.

Disse blodceller kan blive påvirket af behandlingen, så der bliver et nedsat antal af dem. Du skal derfor være opmærksom på følgende:

Infektion

Du kan få feber, fordi du er i større risiko for at få infektion.
Det er derfor altid en god idé at måle din temperatur, hvis du føler dig varm, utilpas, begynder at fryse over kort tid eller får kulderystelser.

Kontakt afdelingen, hvis du får feber over 38,3 ^oC. Du skal måske have behandling for infektion med antibiotika.

Hvad kan du selv gøre for at undgå infektioner:

• Hold god håndhygiejne – vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
• Undgå nær kontakt med personer, som hoster, er forkølede eller har feber.

Blodmangel (lav blodprocent)

Hvis du får åndenød eller hjertebanken, når du anstrenger dig, kan det være, at din blodprocent er faldet.

Hvad kan du selv gøre for at nedsætte generne ved lav blodprocent:

• Rejs dig forsigtigt fra liggende og siddende stilling
• Undgå større fysisk anstrengelse.

Blødning

Et lavt antal blodplader kan gøre, at fx næseblødning har svært ved at stoppe af sig selv. Det kan også vise sig ved, at du nemmere får blå mærker på huden, hyppigst på underbenene. Hvis du oplever blødning, som ikke standser, skal du altid kontakte afdelingen. 

Hvad kan du selv gøre for at forebygge blødning:

• Vær forsigtig, når du bruger skarpe genstande som fx knive
• Undgå kraftig fysisk anstrengelse.

Blodprop i ben - blodprop i lunger

Behandling med Lenalidomid® øger risikoen for blodpropper i blodårerne, typisk i benene eller i lungerne. 

Blodprop i benet kan vise sig ved ømhed og hævelse af det ene ben. Der kan være smerter i benet, især ved gang. 
Blodprop i lungerne viser sig ved feber, smerter i brystet, hoste, åndenød og (sjældent) ophostning af rødligt slim. For at nedsætte risikoen for dannelse af blodpropper skal du have medicin, som fortynder blodet, mens du får Lenalidomid®. Fortæl lægen, hvis du tidligere har haft blodpropper. Hvis du oplever tegn på blodprop, er det vigtigt, at du kontakter afdelingen.

Hvad kan du selv gøre for at nedsætte risikoen:

• Kom ud af sengen/sofaen, gå jævnligt ture og lign.
• Sid ikke i længere tid med benene i samme stilling
• Drik 2-3 liter væske hver dag for at holde blodet tilpas fortyndet.

Kløe og udslæt

Nogle patienter får tør hud, kløe og udslet på kroppen af Lenalidomid®.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge tør hud og kløe:

• Smør huden med ikke-alkohol baseret fugtighedscreme
• Brug tøj af bomuld på steder, hvor huden er mest generet
• Undgå at tage bad i meget varmt vand.

Forstoppelse

Lenalidomid® kan give lettere utilpashed i maven og tendens til forstoppelse. Det kan være nødvendigt for nogle patienter at tage et afføringsmiddel regelmæssigt. Afføringsmidler kan du købe på apoteket uden recept.

Hvad kan du selv gøre for at holde gang i maven 

• Drik rigelig væske, gerne 2-3 liter hver dag
• Hold dig i bevægelse, undgå at ligge i sengen i længere tid
• Spis fiberrig mad, fx frugt og grønt, hvedeklid, tørrede frugter i form af svesker, abrikoser og rosiner eller hørfrø.

Undgå graviditet

Når man bliver behandlet med Lenalidomid®, kan der være risiko for fosterskader. 

Til kvinder i den fertile alder

Du må ikke blive gravid under behandlingen med Lenalidomid® og i mindst 12 uger efter afslutning af behandlingen.
Hvis du er steriliseret, skal du alligevel anvende prævention.

Hvis en menstruation udebliver, skal du straks kontakte afdelingen.

Til mænd

Du må ikke gøre din partner gravid, mens du er i behandling med Lenalidomid® og i mindst 12 uger efter afsluttet behandling.
Lenalidomid® er til stede i sæd, og du skal derfor anvende kondom, også selvom du er steriliseret. Hvis du har planer om at få et barn senere, bør du overveje at deponere sæd forud for behandling med Lenalidomid®, da stoffets langtidsvirkning på sæd er ukendt.

Lenalidomid® kan endvidere nedsætte lysten til seksuelt samvær hos både mænd og kvinder og/eller evnen til at få rejsning hos mænd. Tal med lægen eller sygeplejersken, hvis du oplever disse problemer.

Patienter i behandling med Lenalidomid® må ikke donere blod eller sæd.

Andre bivirkninger ved Lenalidomid®

De fleste oplever øget træthed og manglende energi, og enkelte patienter oplever sløvhed og døsighed. Andre bivirkninger kan være almen utilpashed, mundtørhed, ophobning af væske i kroppen (kan vise sig ved hævede ben eller øget vægt. Nogle patienter oplever svimmelhed eller ændringer i humøret. 
Du kan også få kramper i læggene eller generelle muskelkramper andre steder i kroppen.

Bivirkninger ved Dexamethason

Bivirkningerne ved Dexamethason afhænger meget af følgende:

• Hvor høj dosis af Dexamethason, du får
• Hvor længe du får Dexamethason

Jo højere dosis og i jo længere tid, jo mere stiger risikoen for at få bivirkninger.

Nedenfor kan du læse om de hyppigst forekommende bivirkninger ved Dexamethason, som du kan opleve at få i større eller mindre grad.

Svie og ubehag i maven 

Dexamethason kan give svie og ubehag øverst i maven. Dexamethason kan også medføre forværring af mavesår. Hvis du oplever sure opstød eller halsbrand skal du kontakte afdelingen, da du evt. skal. have behandling for disse gener.

Sukkersyge

Hvis du pludselig begynder at blive mere tørstig end ellers og har hyppigere vandladning, skal du kontakte afdelingen. Dexamethason kan medføre stigning i blodsukkeret, hvilket betyder, at du kan have fået sukkersyge. 
Sukkersygen er midlertidig og forsvinder oftest efter endt behandling.

Opstemthed

Når du får Dexamethason, kan du opleve at få mere energi og blive i opstemt humør, og måske taler du mere end du plejer. Du kan svært ved at sove, derfor skal du helst tage Dexamethason om morgenen, da det ellers kan forhindre dig i at sove. Hos andre patienter kan medicinen medføre det modsatte, nemlig modløshed og nedtrykthed. Enkelte får en egentlig depression. Fortæl personalet hvordan dit humør er, de kan hjælpe dig med samtaler, råd og vejledning.

Øget appetit

Dexamethason øger appetitten hos mange patienter. Trangen til at spise kan blive stor og gøre, at du spiser noget eller meget mere, end du plejer.

Infektion

Dexamethason sænker legemstemperaturen ’kunstigt’ i de dage, du får denne medicin. 
Vær derfor ekstra opmærksom på tegn på infektion som fx utilpashed, hoste eller kulderystelser de pågældende dage.

Ophør med Dexamethason

Nogle få patienter bliver utilpasse i dagene efter, at de er holdt op med at tage Dexamethason. Det kan fx vise sig ved generel utilpashed, træthed, ledsmerter, lettere nedtrykthed eller rysten på hænderne. Det er vigtigt, at du oplyser lægen eller sygeplejersken, om de bivirkninger du får i forbindelse med behandlingen, så vi kan forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.

Andre bivirkninger

I dit behandlingsforløb kan du opleve andre bivirkninger som fx hovedpine, ledsmerter, udslæt m.m. For at vi kan forebygge og behandle evt. bivirkninger, er det vigtigt, at du fortæller det til lægen eller sygeplejersken, om de bivirkninger du får under behandlingen.

Kontakt til afdelingen

Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte afdelingen.

Kontakt altid afdelingen ved

• Temperatur over 38,3 ^oC eller gentagne målinger med temperatur over 38,0 ^oC 
• Blødning, som ikke standser af sig selv
• Stærke smerter
• Synsforstyrrelser og stærk hovedpine
• Åndenød eller stakåndethed
• Smerter i brystet eller ved vejrtrækning
• Føleforstyrrelser eller sovende fornemmelser i tæer, fødder eller fingre 
• Udslæt
• Forstoppelse igennem flere dage
• Diarré, som varer mere end 1-2 dage
• Opkastninger som varer mere end 1-2 dage
• Hvis du har glemt at tage medicin, du får som behandling af din kræftsygdom
• Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin, fx på grund af kvalme