Patientinformation om afhentning af kølemedicin i medicinboks
Bestilling af kølemedicin i medicinboks. Anden medicin sendes med PostNord
- Du bestiller din medicin ved at gå på www.minsundhedsplatform.dk, eller på appen "MinSP"
- Du kan skrive til os under fanen: “Meddelelser”, herefter “Skriv til os”
- Vælg “Ny meddelelse”, herefter “Råd og vejledning”
- Vælg den afdeling, der skal modtage meddelelsen, fx. Afdeling for Blodsygdomme, klinik 2084L9
- Skriv “Medicinboks” i emnefeltet
- Meddelelsen skal indeholde følgende oplysninger:
- Lægemidlets navn, styrke og ønsket antal pakninger. Du skal bestille nok til din næste lægesamtale eller fremmøde i afdelingen, dog højst til 12 uger
Ønsket medicinboks:
- Bispebjerg Hospital
- Herlev Hospital
- Hillerød Hospital
- Rigshospitalet Blegdamsvej
- Rigshospitalet Glostrup
- Amager Hospital
- Hvidovre Hospital
- Gentofte Hospital
- Bornholms Hospital
- Mobilnummer hvorpå du vil modtage koden til afhentning
- Dato for ønsket afhentning. Bestil altid medicinen i god tid. En uge før ønsket levering er passende. Ved akut behov for medicin, bedes du ringe til din afdeling
Afhentning af kølemedicin i medicinboks
Din afdeling sørger for at bestille din medicin til medicinboksen.
Når medicinen er klar til afhentning, modtager du en SMS med afhentningsadressen og koden til afhentning.
Medicinen kan være fordelt på flere rum
I nogle tilfælde kan din medicin være fordelt i flere rum i Medicinboksen, fx hvis du skal afhente flere større pakninger. I så fald modtager du flere SMS’er med forskellige koder, og du skal være opmærksom på, at du skal åbne flere rum, for at få al din medicin med hjem.
Husk at medbringe en køletaske når du henter din medicin.
Du har 3 hverdage til at afhente din medicin, derefter vil den blive sendt retur til apoteket.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til afhentning af medicin i Medicinboksen, kan du kontakte Region Hovedstadens Apotek på hverdage kl. 8 – 15 på det telefonnummer, som du modtager i SMS’en.
Har du spørgsmål til din behandling, skal du kontakte Afdeling For Blodsygdomme.