At være pårørende til patient med delirium

Din nærmeste har i en periode været indlagt på Hjertesygdomme, sengeafsnit 3141.

I et sengeafsnit er der ofte mange stimuli, forstyrrelser, mangel på søvn, som betyder at døgnrytmen er meget anderledes end hjemme. Dette sammenholdt med sygdom kan betyde, at der kan udvikles en tilstand, der hedder delirium.

Der anvendes en screening test som hedder B-CAM, hvor vi stiller forskellige spørgsmål, for at vurdere konkret – er der tale om delirium eller ej?

Nogle af tegnene på delirium kan ses i form af:

• Det kan være svært at holde styr på tankerne.
• Virke angst.
• Høre og se ting der ikke er rigtige(syns-høre-hallucinationer), men som opleves virkelige af din nærmeste.
• Tro at man er et andet sted.
• Tro at man er ved at dø.
• Opføre sig anderledes end normalt, eks. vise mistillid.
• Trække sig ind i sig selv og have sparsom mimik.
• Opføre sig vredladent, urolig, gribe efter ting der ikke eksisterer.
• Kan have svært ved at acceptere det udstyr der er monteret og forsøge at fjerne det.

ER det delirium kan det være vanskeligt, at føre en normal samtale fordi det kan være svært at fastholde opmærksomheden.

Som pårørende og nærmeste er du en vigtig ressource i dette indlæggelsesforløb. Den bedste måde, som du støtter på er ved:

• At være til stede på stuen samt evt. holde i hånd.
• At skabe tryghed ved at fortælle hvorfor din nærmeste er indlagt.
• At orientere om dato og tid.
• At forklare, hvad der skal ske f.eks. undersøgelser, kan hjælpe til oplevelsen af kontrol.
• At medbringe f.eks. billeder af familien, skabe tryghed ved kendte ting.
• At medbringe briller og høreapparat.
• At oplyse om yndlingsmusik og fjernsynsprogrammer.
• At give korte enkle informationer når din nærmeste er nærværende.
• At spørge ind og lytte til drømme, oplevelser, mareridt og anerkende disse.
• At undgå, at der er for mange besøgende på stuen adgangen og for lange besøg.
• At forstå at din nærmeste har brug for søvn og hvile.

Tilstanden går altid over igen, men det er meget forskelligt hvor lang tid det kan tage. Drømme og mareridt kan som regel huskes efter at tilstanden
med delir er overstået, der kan derfor fortsat være behov for at tale om hvad der har været virkeligt og hvad der har været drømme.

Vær i tæt dialog med personalet så du bliver støttet i den svære situation, og derved bedst muligt kan svare på spørgsmål.

Kilder: VIP: Delirium – forebyggelse behandling og pleje i Hjertecentret (2016) www.icudelirium org/patients.html