Patientinformation
I forbindelse med din udredning til lungetransplantation, har vi planlagt en indlæggelse der normalt varer 3-4 dage:
Du bedes medbringe:
- Din vanlige medicin samt medicinliste
- Dit eget tøj/morgenkåbe/toiletsager
Indlæggelsen indeholder:
- Blodprøver inklusiv HIV-test
- Lungefunktionsundersøgelse
- Røntgen af lungerne
- Røntgen af rygsøjlen
- 6 minutters gangtest
- Funktionsundersøgelse af hjerte og nyrer og galdeveje
- Tandlægebesøg
- Samtale med læge og sygeplejerske
Hvis du får blodfortyndende medicin, bedes du orientere dig i vedhæftede bilag 1. Her kan du se om – samt hvor længe - du skal holde pause med medicinen inden indlæggelsen. Du kan også se, hvornår du skal tage den blodfortyndende medicin igen. Hvis du behandles med anden blodfortyndende medicin end du ser i skemaet, bedes du kontakte os senest en uge før indlæggelsen.