Hvad er HPV?

HPV er en virus, som blandt andet smitter ved seksuel kontakt. Der findes over 150 virustyper, der kan give anledning til fodvorter, kønsvorter (kondylomer) samt celleforandringer og kræft i livmoderhalsen, endetarm, penis og mundvælg.   

​Langt de fleste er blevet smittet med HPV på et tidspunkt i deres liv, uden at de vil udvikle kræft.   

• HPV-type 16 forårsager mindst 90% af alle HPV relaterede tilfælde af svælgkræft. ​
• HPV-type 16 og 18 forårsager mindst 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
• HPV-typerne 6 og 11 er årsag til mere end 90% af alle kønsvorter.

Hvem får HPV? ​

HPV er så udbredt, at flertallet af alle seksuelt aktive på ét eller andet tidspunkt får en HPV-infektion. Man bliver oftest smittet i årene lige efter den seksuelle debut og får typisk en infektion med flere HPV-typer. I de fleste tilfælde bekæmper kroppen selv virus i løbet af op til 1-2 år. 

Hvordan bliver man smittet?

Man bliver nemt smittet, når man har sex med en person, der har virus. HPV-smitter ikke kun ved samleje, men også ved hud mod hud kontakt omkring kønsorganerne. Man er derfor ikke beskyttet, selv om man bruger kondom. Men det nedsætter smitterisikoen.

Hvilke symptomer får man?

Infektionen giver ingen symptomer, og langt de fleste infektioner forsvinder igen af sig selv. Nogle får imidlertid en kronisk infektion med de HPV-typer, som kan føre til celleforandringer og i værste fald kræft. 

​Hvornår bliver HPV til kræft?

HPV-virus, som kan forårsage kræft, angriber især livmoderhalsen, men også ydre kønsdele hos kvinder og mænd samt endetarmsåbning og mundsvælget.

HPV-virus lever i kroppens celler, hvor de kan formere sig eller blot hvile i en periode. Når virus formerer sig, frigives der nye HPV-partikler, og så kan man smitte andre med virusset.

Hos nogle bliver HPV-virus kronisk i cellerne og kan dermed udvikle sygdom med tiden. Årsagen til, at nogle mennesker ikke selv kan bekæmpe HPV-infektion, er for langt de fleste ukendt - og de er i øvrigt sunde og raske. Man ved dog, at personer med svækket immunforsvar og rygere har øget risiko for kronisk infektion og dermed også sygdom. Det er kun kroniske infektioner, der udvikler sig til celleforandringer. 

Tiden fra smitte til udvikling af kønsvorter er kort (uger), hvorimod tiden fra smitte til udvikling af celleforandringer/kræft er lang (oftest >20 år).

Hvad forårsager mundsvælgkræft?

Svælgkræft er kræft i slimhinden, i mandlerne, bagerste del af tungen eller svælget. Traditionelt set har denne kræfttype været forbundet med overforbrug af tobak og alkohol. De seneste år er der set en større stigning i HPV-relateret mundsvælgkræft i den vestlige verden. Formentlig grundet ændret seksuel praksis. Rygning øger fortsat risikoen også for at få HPV-relateret mundsvælgskræft.

Kan man videregive HPV til andre, når man har fået konstateret mundsvælgkræft?

Da den primære infektion ligger år tilbage, er det sandsynligt, at en partner allerede har været udsat for HPV. Derfor er der ikke grund til at ændre seksuel adfærd.

En undersøgelse fra 2014 viser, at der ikke er højere forekomst af HPV hos ægtefæller til patienter med kræft i mundsvælget end i den resterende befolkning (6).

Kan man behandles for HPV?

Der findes ikke nogen behandling mod virusset i sig selv eller infektionen.

Den bedste måde at undgå HPV på er at blive vaccineret, inden man begynder at være seksuelt aktiv, og at bruge kondom. På den måde kan man forebygge infektion. Vaccination kan ikke anvendes som behandling. 

Alle kvinder mellem 23-65 år i Danmark anbefales regelmæssig undersøgelse af livmoderhalsen med henblik på celleforandringer.

​Hvad gør en HPV-vaccination?

Vi ved, at når man bliver vaccineret, mindskes risikoen for at få livmoderhalskræft og kønsvorter. 

Vi formoder derfor, at ved vaccination mindskes også risikoen for at få svælgkræft.

Der er i Danmark HPV-vaccinationsprogram for både kvinder og mænd. Vaccinationen beskytter mod de typer HPV, der er skyld i over 90 % af alle tilfælde af svælgkræft (og livmoderhalskræft, hvortil vaccinen oprindeligt er udviklet). Det er typerne HPV 16 og 18, 31, 33, 45, 52 og 58. Vaccinen har desuden beskyttelse mod HPV-typerne 6 og 11, som forårsager de fleste tilfælde af kønsvorter.

Som med alle andre vacciner er den beskyttende effekt af vaccinerne naturligvis bedst, hvis man bliver vaccineret, inden man har været udsat for smitterisiko dvs. inden seksuel debut. I Danmark er vaccination anbefalet til personer mellem 9 og 26 år.

Anbefalede links

(1) https://hpv-info.dk/

(2) https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/sygdomme/svaelget-midterste-del/kraeft-i-svaelget/

(3) https://www.cancer.dk/kraeft-i-svaelget-mandlerne-tonsil-pharynxcancer/

(4) https://www.sexogsamfund.dk/

(5) https://ugeskriftet.dk/videnskab/humant-papillomvirus-og-mundsvaelgkraeft

(6) D'Souza G, Gross ND, Pai SI, et al. Oral human papillomavirus (HPV) infection in HPV-positive patients with oropharyngeal cancer and their partners. J Clin Oncol. 2014;32(23):2408-2415. doi:10.1200/JCO.2014.55.1341