Kom til kontrol
Det er nødvendigt med kontrol efter denne operation, da der er en lille risiko for utætheder omkring stentgraften, som skal opdages i tide. Skulle utætheder opstå, kan de som regel rettes til ved et mindre indgreb via lysken. Du skal komme til kontrol første gang efter 3 og igen efter 12 måneder, hvor vi CT-skanner og ultralydsskanner for at sikre os, at stenten sidder som den skal. Ved de følgende kontroller, bliver du ultralydsskannet. Ved 5 års kontrol bliver du også CT-skannet.
Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned hjemmefra, så du husker at stille dem. Du er meget velkommen til at tage en pårørende med.