Indledning

Fysioterapeuterne ønsker med denne pjece at informere dig om, hvorledes du bedst og hurtigst kan komme i form efter hjertetransplantationen. Den store forskel efter operationen er, at du nu kan tillade dig at lave fysisk aktivitet, der belaster kroppen. Dette skal dog gøres med visse hensyn i forhold til dit brystben, da det skal have tid til at hele op.

Når du har fået foretaget en hjertetransplantation, er det vigtigt, at du fremover sørger for at holde dig i god fysisk form.

Brystbenet

Under operationen åbnes brystbenet på langs og samles igen med kirurgisk ståltråd. I perioden efter operationen er det vigtigt, at du lytter til kroppen. Hvis en aktivitet udløser smerter omkring brystbenet, er du ikke klar til dette endnu, og du må stoppe aktiviteten.

Hosteteknik

Når du hoster, skal du lægge armene over kors og holde om brystkassen, så du støtter dit brystben. Når du hoster, skal du give dig selv et kram for at modvirke det tryk, der opstår under hostet.

En anden hosteteknik er at lave et ”stød”, hvilket betyder, at du tager en dyb indånding og ånder hårdt og hurtigt ud med åben mund. Gør dette nogle gange i træk for at løsne sekretet, inden du hoster rigtigt.  

Nedenfor beskrives og illustreres den mest skånsomme metode for brystbenet at komme ud af sengen.

1. Bøj benene og sæt fødderne i madrassen.

2. Rul om på siden så knæ og skuldre følges ad.

3. Sæt øverste hånd og nederste albue i madrassen, tag benene ud over sengekanten…

4 … og stød fra med begge arme samtidig med at du fører benene udover sengekanten til du sidder oprejst på sengekanten. Hæv evt. hovedgærdet.

De første 6-8 uger

Hvilestilling

Du kan ligge på siden, hvis dette ikke udløser smerter eller ubehag fra brystbenet. Hvis det ikke føles behageligt at ligge på siden, må du lægge dig tilbage på ryggen.

Aktivitet

Armene må bevæges frit, så længe det er uden belastning og smertefrit. Ved løft skal vægten fordeles ligeligt på begge arme. Hvis det fremprovokerer smerter, stoppes aktiviteten.

Opheling

Bevægelse øger blodgennemstrømningen i kroppen og er en forudsætning for at knogle, væv og hud kan få de bedste betingelser for at hele. Efter operationen er det derfor vigtigt, at du er fysisk aktiv i det omfang, du formår, spiser og drikker samt får hvile og søvn.

Smerter

Det er ikke ualmindeligt, at du, udover fra selve operationsområdet, også kan opleve ømhed i nakke, skulderled samt mellem skulderbladene. Ømheden kan lindres ved fysisk aktivitet og ved udførelse af øvelser bagerst i pjecen. 
Husk at du gerne må bevæge og bruge dine arme indenfor smertegrænsen.

Cykel

Du må gerne benytte motionscykel under indlæggelsen.
Vi anbefaler, at du først kører på alm. cykel 4-6 uger efter operationen, hvis din balance, koordination og muskelstyrke er klar til det.

Seksualliv

I forhold til hjertet er der ikke noget i vejen for, at du kan genoptage dit seksualliv. Hjertet arbejder på samme måde, uanset om du går på trapper, cykler eller dyrker sex. Vælg en stilling hvor brystbenet ikke belastes.

Emotionelle udslag

Hver person reagerer forskelligt efter at have fået en hjertetransplantation. For nogen vil det at skulle hjem være overvældende og de vil bekymre sig om, hvordan de skal klare hverdagslivet. Det er normalt med humørsvinger og afbrudt søvn efter operationen – også når du kommer hjem. Vi tilråder, at du får talt med en, du føler dig tryg ved, så du får vendt de tanker og følelser, du kan have. Hvis du har været svært syg gennem længere tid, har du måske været afhængig af din partner eller andre. Denne rolle bør nu ændres i takt med, at du bliver stærkere. Jo mere du selv påtager dig at udføre, jo hurtigere bliver du bedre, både fysisk og psykisk.
Vejen frem til en almindelig hverdag, er at tage udfordringen op. Det er kun dig selv, der kan give dig styrken og livskvaliteten tilbage.

Fysisk aktivitet

Sundhedsstyrelsen anbefaler en halv times daglig fysisk aktivitet. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Sørg for at få indarbejdet gode vaner og læg fysisk aktivitet ind som et fast punkt i din dagligdag.

Forslag til fysisk aktivitet kan være:

• Daglige gåture - øg gradvist både længde og tempo.
• Gå på trapper - hold en pause hvis du bliver for forpustet. Hvis du ikke har trapper, men bruger fitness-center kan du gå på stepmaskine eller løbebånd, hvor der gradvist kan sættes mere stigning på i takt med, at din styrke og kondition forbedres.
• Motionscykel - kør en længere periode og øg senere modstanden. ”Køl af” til slut med lav modstand.

Træning

Træning er vigtig for at få øget din muskelstyrke, kondition og balance, samt det kan øge din livskvalitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler at du mindst to gange om ugen skal være fysisk aktiv med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken.

Den træning du er startet på under indlæggelsen fortsættes og intensiveres, når du træner efter udskrivelsen. Stil krav til dig selv og husk at du godt må presse dig selv. Når du træner, er dit nye hjerte ikke i stand til at øge pulsen straks, da nerveforsyningen er skåret over under operationen. Når man påbegynder fysisk aktivitet vil der udsendes nervesignaler fra hjernen til binyrerne. Det medfører at binyremarven frigiver signalstoffet adrenalin til blodet. Adrenalinet føres med blodstrømmen til hjertet, hvor det får hjertet til at slå hurtigere og kraftigere. Denne proces tager ca. 1-2 minutter. Hjertet vil i hvile slå hurtigere end før operationen, ca. 95-115 slag per i minut, i modsætning til tidligere ca. 70 slag per minut.

Start altid med let opvarmning i 10 minutter, så kroppen/musklerne bliver opvarmet, og pulsen når at stige, inden du starter med at styrketræne og konditionstræne. Slut af med længere tid til ”nedkøling”. Under træning skal du blive moderat forpustet, dog ikke mere forpustet end at du samtidig kan føre en samtale i korte sætninger. Det kaldes snakkegrænsen.

Det er naturligt, at dine muskler udtrættes når du træner, og at træningsømhed kan opleves bagefter.

HUSK
Du har dagligt behov for protein for at kunne opbygge dine muskler. Det er vigtig at du indtager protein i løbet af dagen, så dit daglige behov er dækket. Derved giver du kroppen de bedste betingelser for at opbygge muskelvæv.

Hygiejne

God håndhygiejne er vigtig. Husk derfor at vaske hænder, når du kommer hjem fra eks. aktiviteter som træning i fitnesscenter eller indkøb.

Genoptræning efter udskrivelse

Genoptræningsplanen fungerer som en henvisning fra hospitalet til visitationen i kommunen. Du bliver kontaktet af kommunen mhp. videre genoptræning. Spørgsmål og lignende vedrørende det kommunale genoptræningsforløb, skal ske ved at rette henvendelse til kommunen. 

Efter 3 måneder

Du må nu påbegynde løb, golf, tennis, stavgang, fodbold, roning og lignende sportsgrene.

Efter 6 måneder

Svømning i både klor og havvand frarådes de første 6 måneder pga. infektionsrisiko. 
 

Konsekvensen af inaktivitet / sengeleje og behov for efterfølgende genoptræning.

Nedenstående skema viser konsekvensen af inaktivitet hos raske mennesker.
Hos syge og kroniske patienter er konsekvensen af inaktivitet større og genoptræningen tager derfor længere tid. .

Efter 2-3 ugers sengeleje hos en utrænet person, kan pulsen ved fx. trappegang være 20-30 slag højere end normalt. 

Kilde: Klinisk Reumatologi (Munksgaard 2002)

Øvelsesprogram

Følgende øvelser må udføres umiddelbart efter operationen. Øvelserne udføres i roligt tempo og må ikke give smerter fra brystbenet.

Udfør hver øvelse 3 x 10 gange.

Skulderrulninger

1. Hold armene ned langs siden.
2. Kør skuldrene rundt i store cirkelbevægelser, først den ene vej og så den modsatte vej.

Albuecirkler

1. Sid med rank ryg og læg fingrene op på skuldrene.
2. Udfør store cirkelbevægelser med albuerne, først den ene vej og så den modsatte vej.

Biceps

1. Sid med ret ryg med en ½ til 2kg håndvægt i hånden.
2. Bøj og stræk albuen i en kontrolleret bevægelse. Gerne i hele bevægebanen

Gentag øvelsen med modsatte arm.

Skuldermuskel:

1. Sid med ret ryg med en ½ til 2kg håndvægt i hånden.
2. Hold albuen strakt og løft armen op foran dig til lodret. Du kan også skubbe hånden op mod loftet.
3. Før den kontrolleret ned igen.

Gentag øvelsen med modsatte arm.

Forsiden af låret:

1. Sid med elastikken rundt om begge ankler og begge ben godt bøjet.
2. Stræk det ene knæ helt ud og bøj det langsomt igen. Hold ryggen ret under hele øvelsen.

Gentag øvelsen med modsatte ben.

Bagsiden af låret:

1. Sid med elastikken rundt om begge ankler og begge knæ strakt.
2. Bøj det ene knæ helt og stræk det langsomt igen. Hold ryggen ret under hele øvelsen.

Gentag øvelsen med modsatte ben.

Rejse-sætte-sig

1. Rejs dig fra stolen, læn dig fremover og læg hænderne på knæene til støtte.
2. Stræk hoften og kroppen helt ud inden du sætter dig igen.

Baldeøvelse:

1. Stå med front mod sengen el.lign. Elastikken placeres omkring ankelleddene. Hold ryggen ret.
2. Benet føres strakt ud til siden. Undgå at læne dig til modsatte side.

Gentag med modsatte ben.

Baldeøvelse:

1. Stå med front mod sengen el.lign. Elastikken placeres omkring ankelleddene. Hold ryggen ret.
2. Det ene ben føres skråt bagud, så tæerne vender ind mod midten. Hold knæet strakt. Undgå at læne dig fremover.

Gentag øvelsen med modsatte ben.

Bækkenløft:

1. Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i underlaget.
2. Løft bagdel så højt op som muligt og sænk langsomt.
3. Sæt evt. fødderne længere væk fra bagdelen for at gøre øvelsen sværere.

Venepumpeøvelser:

1. Lig på ryggen med strakte ben, evt. med hævet fodende, eller lav øvelsen siddende på sengekant eller i stol.
2. Bøj og stræk anklerne.
3. Lav cirkler med fødderne.

Udspændingsøvelser

- hold strækket 20-30 sekunder under hver øvelse.
 

Sidebøjning for nakken:

1. Sid med ret ryg. Læg højre øre mod højre skulder og læg højre hånd på venstre øre -hånden skal ligge og ikke trække.

Gentag til modsatte side.

Skrå sidebøjning for nakken:

1. Sid med ret ryg og træk hagen ind.
2. Læg højre øre mod højre skulder. Drej hovedet, så du kigger mod højre armhule. Læg højre hånd skråt om på baghovedet - hånden skal ligge og ikke trække.

Gentag på modsatte side.

Bagside af lår:

1. Sid langt fremme på en stol. Det ene ben bøjet og det andet strakt.
2. Læn dig forover med ret ryg så det er i hoften du bøjer og så det strammer i baglåret på det strakte ben. Strækket øges ved at vippe foden opefter.

Gentag til modsatte side.

Lægmuskel øvre:

1. Skridtstående mod væg. Fødderne peger lige frem. Bagerste ben skal være strakt og forreste ben bøjet.
2. Flyt vægten frem på forreste ben og pres bagerste hæl i underlaget, så det strammer i den øvre del af læggen.

Gentag på modsatte side.

Lægmuskel nedre:

1. Skridtstående mod væg. Fødderne peger lige frem. Bagerste ben skal være let bøjet og forreste ben bøjet.
2. Flyt vægten tilbage på bagerste ben og pres bagerste hæl i underlaget, så det strammer i nederst i læggen.

Gentag til modsatte side.

OBS: må først udføres efter 8 uger!

Udspænding af brystmuskler:

1. Stå med siden til væggen. Læg hånd og underarm på væg i skulderhøjde - kan varieres med hånd og underarm over skulderhøjde for de nedre muskelfibre og under skulderhøjde for de øvre muskelfibre.
2. Rotér overkroppen væk fra væggen.

Gentag til modsatte side