Vent med at køre bil
Du skal regne med, at du kan begynde at køre bil igen 4 dage efter undersøgelsen, hvis du er undersøgt fra lysken. Hvis du er undersøgt fra halsen, kan du køre bil 2 timer efter undersøgelsen.
Hvis du har fået beroligende medicin, må du ikke køre bil eller betjene maskiner resten af dagen. Det skyldes, at medicinen nedsætter din evne til at reagere hurtigt og kan gøre dig træt. Selvom du føler dig frisk, kan du fortsat være påvirket af medicinen, og det vil fx være strafbart at køre bil.
Hvis vi vurderer, at der gælder noget særligt for dig omkring bilkørsel, taler vi med dig om det.