I denne pjece kan du læse mere om, hvad du kan forvente dig i dagene efter din grå stær operation, og hvad du skal være opmærksom på.
Normale reaktioner i dagene efter operationen
- Synsgener, som for langt hovedparten af patienter er forbigående:
- Sløret syn i dage til uger.
- Haloer og stjerner omkring lyskilder.
- Uroligt syn, idet linsen først ligger stabilt efter dannelse af arvæv omkring den.
- Ændret farvesyn, så ting fremstår mere blålige.
- En mørk halvmåne ude i det perifere synsfelt.
- Øjet kan være rødt, løbe i vand, klø og føles som om, der er ´grus i øjet´. Dette kan afhjælpes med fugtgivende øjendråber (håndkøb på apoteket).
- Øjet kan være sammenklistret om morgenen særligt dagen efter operationen med øget skældannelse og snask.
- Enkelte får lette smerter, når bedøvelsen holder op med at virke. Du kan evt. tage smertestillende tabletter (fx Pinex, Panodil eller Pamol).
Du skal kontakte Afdeling for Øjensygdomme, hvis
- Du får stærke smerter i øjet.
- Øjet pludselig bliver meget rødt.
- Synet pludselig bliver meget sløret efter at det har været godt.
- Du får kvalme og opkast.
Øjendrypning
- Dråberne kan hentes på apoteket efter forundersøgelsen.
- Øjendråberne forebygger hævelse på nethinden.
- Hvis begge øjne skal opereres, skal du købe to flasker, en til hvert øje,
for at undgå infektion. - Dråberne kan udleveres flere gange på samme recept.
- Hvis du normalt bruger øjendråber til at sænke øjentrykket, skal du fortsætte med dem uden at holde pause.
- Fire timer efter operationen skal øjet/øjnene dryppes tre gange om dagen i tre uger med Voltabak: morgen, middag og aften:
Medicinen er ofte i restordre, hvorfor der i tabellen er angivet alternativer:| Medicin | Morgen | Middag | Aften |
|---|
| Voltabak/Acular/Nevanac/Maxidex/Monopex | 1 dråbe | 1 dråbe | 1 dråbe |
- Husk at vaske hænder, inden du drypper.
- Du må ikke lukke tårekanalen med en finger efter øjendrypningen af hygiejnemæssige årsager, selvom det står på dråbernes indlægsseddel.
Kontrol efter operationen
Du skal selv bestille tid hos din egen øjenlæge 1-6 uger efter det sidste øje er opereret. Fortæl øjenlægen, at du lige er opereret for grå stær, så får du en tid.
Lige efter operationen må du
- Se TV og læse.
- Arbejde i støvfri omgivelser uden løft (fx kontorarbejde og genoptræning).
- Blive vaccineret.
- Bukke dig, købe ind, lave mad og gøre rent.
- Cykle og køre med offentlig transport.
- Gå i brusebad og vaske hår med lukkede øjne.
- Bruge dine gamle briller, hvis de giver skarpere syn.
- Bruge solbriller, hvis du synes, det er behageligt.
- Rejse med fly (obs. tjek dog med dit forsikringsselskab).
En uge efter operationen må du
- Lave fysisk anstrengende arbejde, arbejde der støver og arbejde, hvor der er risiko for infektion/smitte (fx som håndværker eller børnehavepædagog).
- Dyrke sport og lave gymnastik.
- Have sex.
- Gå til tandlæge.
To uger efter operationen må du
- Gøre alt det, som du plejer inklusive:
- Svømme i havet og svømmepøl.
- Anvende øjenmakeup.
- Bruge kontaktlinser.
Venlig hilsen
Personalet i Afdeling for Øjensygdomme
Klinik for Grå stær