vedrørende genetiske varianter i CDH1

Introduktion

Følgende omhandler betydningen af medfødte sygdomsdisponerende varianter (mutationer) i genet CDH1 og er tænkt som et supplement til den genetiske rådgivning, som du og måske andre familiemedlemmer har modtaget.

Baggrund

Du er blevet henvist til genetisk rådgivning på baggrund af mistanke om en arvelig tilstand, og du har fået påvist en sygdomsdisponerende genetisk variant (mutation) i genet CDH1. Som oftest påvises sygdomsdisponerende varianter i CDH1 i familier eller hos personer, hvor der er mistanke om arvelig brystkræft eller mavekræft.

Arvegang og gener

Sygdomsdisponerende genetiske varianter i CDH1 er arvelige. Som oftest har man arvet varianten fra én af sine forældre, og man har ligeledes risiko for at videregive varianten til sine børn. Man kalder arvegangen for autosomal dominant - og herved forstås, at mænd såvel som kvinder kan arve varianten, og at der er 50% sandsynlighed for at videregive varianten ved hver graviditet.

Alle mennesker har to kopier af CDH1 - én fra deres far og én fra deres mor. Det er tilstrækkeligt at have en variant i bare én af sine to CDH1-gener for at være i øget risiko for at udvikle kræft.

Skitsering af hvordan den sygdomsdisponerende variant i CDH1 nedarves
Alle mennesker har to kopier af deres gener dvs. også to kopier af genet CDH1 - én kopi fra deres far og én fra deres mor (med undtagelse af gener på køns-kromosomerne hos mænd). Genet med varianten er farvet blå. Når køns-cellerne (æg- og sædceller) dannes, vil 50% af cellerne have varianten, mens 50% ikke vil have varianten. Derfor er der 50% sandsynlighed ved en graviditet for, at barnet arver varianten i CDH1-genet. Der er forhøjet sandsynlighed for at udvikle kræft, hvis man har arvet varianten i CDH1-genet, men den er ikke 100%.

Blodprøven kan opbevares i laboratoriet (biobank)

I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt at gemme en blodprøve f.eks. fra et familiemedlem med kræft og måske afvente beslutning om igangsætning af genetisk analyse. Det er især relevant i de situationer, hvor en slægtning med kræft er alvorligt syg, og familien endnu ikke har besluttet sig for, om de ønsker gentest. Patienten eller familien (såfremt patienten ikke længere er i live) kan beslutte, at blodprøven skal destrueres.

Hvis ny viden opstår

Viden om genetiske forhold udvikles hastigt, og såfremt der opstår ny viden, som kan have afgørende betydning for dig eller andre familiemedlemmer, vil du/I som udgangspunkt blive kontaktet.

Risikoen for at udvikle kræft

Risiko for brystkræft

Når man bærer en sygdomsdisponerende variant i CDH1, er man som kvinde i øget risiko for at udvikle brystkræft som voksen og ofte i en tidligere alder end ved ikke-arvelig brystkræft. Brystkræften er ofte af den type, som man kalder lobulær brystkræft. Hvis man er bærer af en sygdomsdisponerende variant i CDH1, er livstidsrisikoen for at få brystkræft ca. 40%. Livstidsrisiko er den samlede risiko gennem livet, typisk fra 0 til ca. 80 år. Til sammenligning har kvinder i den danske befolkning omkring 10-12% livstidsrisiko for at udvikle brystkræft.

Risiko for kræft i mavesækken

Både mænd og kvinder med en sygdomsdisponerende variant i CDH1 er i høj risiko for at udvikle kræft i mavesækken. Kræften er af en type, som man kalder ”diffus”. Det er ikke alle, der vil udvikle kræft i mavesækken, men de, der gør, udvikler den ofte tidligere end andre mavekræftpatienter uden CDH1-varianter. Risikoen for at udvikle kræft i mavesækken er usikker, men kan være op mod 70%.

Risiko for andre kræftformer

Det er omdiskuteret, om bærere af CDH1-varianter er i risiko for at udvikle kræft i andre organer herunder kræft i tyktarmen. Indtil videre er der dog ikke dokumentation for dette.

Kontrolprogram

Kontrol af brystet

Kvindelige bærere af sygdomsdisponerende varianter i CDH1 anbefales et forebyggende kontrolprogram på en brystkirurgisk afdeling. Kontrolundersøgelserne starter ved 30 år, og fortsætter til man er 70 år. Kontrolundersøgelserne omfatter en årlig brystundersøgelse hos en brystkirurg og ofte sammen med en årlig MR-scanning.

Forebyggende brystoperation

Kvinder, der bærer sygdomsdisponerende varianter i CDH1, har mulighed for at få fjernet begge bryster ved en såkaldt risikoreducerende operation. En sådan operation vil nedsætte risikoen for brystkræft betydeligt, men det er en omfattende operation med risiko for komplikationer, herunder også psykiske. Man skal derfor grundigt informeres, inden man beslutter sig for at blive opereret. Både bryst-og plastikkirurger vil være involveret i forløbet. Der er forskellige operationsmetoder og muligheder for genopbygning med enten proteser eller eget væv.

Kontrol af mavesækken

Både mænd og kvinder bliver tilbudt regelmæssig kontrol af mavesækken fra voksenalderen. Dette foregår ved en kikkertundersøgelse igennem spiserøret (gastroskopi), hvor man vil tage vævsprøver fra mavesækken. Kontrollen vil være minimum én gang om året og vil foregå på en kirurgisk afdeling, hvor man har viden om tilstanden. Man ved dog, at regelmæssige gastroskopier ikke er optimale til at finde evt. kræft i tidligt stadium, og derfor anbefales det at få foretaget en risikoreducerende operation, hvor mavesækken fjernes. Dette er en større operation med risiko for, at der opstår komplikationer, og hvor alle vil opleve symptomer fra mave-tarmsystemet efterfølgende fx i form af manglende optag af maden, diarre mv. Der er ikke klare anbefalinger om, hvornår operationen skal foretages, og det skal planlægges efter grundig information på den kirurgiske afdeling, hvor man bliver fulgt.

Udredning af din familie

Når du har fået påvist en sygdomsdisponerende variant i CDH1, kan der være grund til at foretage genetisk testning af dine søskende, dine børn (hvis de er voksne) og forældre. Du kan tale med din behandlingsansvarlige læge på den genetiske afdeling om, hvordan du kan informere dine familiemedlemmer. Har du børn under 18 år, vil vi som udgangspunkt ikke tilbyde genetisk test af disse. Det skyldes, at det ikke har konsekvenser for et barn at blive undersøgt for varianter i CDH1, da det ikke giver sygdom i barndommen. Derfor venter man, til barnet er voksen (over 18 år), hvor det selv kan tage stilling til, om det ønsker undersøgelsen.

Når man skal have børn

For de fleste, der ved, at de bærer en sygdomsdisponerende variant i CDH1, giver det anledning til flere overvejelser, når man ønsker at stifte familie. Såfremt man kender den genetiske variant i CDH1, kan man tilbydes prænatal diagnostik, hvis man ikke ønsker at få et barn, der bærer den samme genetiske variant. Det er en individuel beslutning med mange etiske overvejelser. Ved prænatal diagnostik kan man undersøge fostret omkring uge 11 i graviditeten ved moderkagebiopsi.

En anden mulighed er ægsortering, som skal planlægges i god tid, inden graviditet opstår. Vi anbefaler altid, at man bliver henvist til samtale på Afdeling for Genetik, Rigshospitalet, for at blive informeret om de muligheder man har, gerne 1-2 år forud for, at man ønsker at blive gravid. Hvis man ikke kan påvise den årsagsgivende genetiske variant, er det ikke muligt at tilbyde prænatal diagnostik.