Når du forlader centret efter den akutte undersøgelse, vil du få en tid med til en opfølgende samtale med en sygeplejerske. Samtalen vil finde sted indenfor 1-2 uger. 

Ved denne samtale vil I snakke om, hvordan du har det både fysisk og psykisk, og du får mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål, der måske er dukket op efter den akutte undersøgelse. Ønsker du psykologbehandling og/eller socialrådgivning, taler I om mulighederne for dette. 

Den medicinske opfølgning vil blive tilrettelagt efter dine behov og ud fra de prøver og behandling, du har fået ved den akutte undersøgelse. 
Opfølgningen vil foregå ved dit lokale center. Ved bopæl i Region Sjælland kan du vælge om opfølgningen skal foregå på Holbæk Sygehus eller Nykøbing F. Sygehus. Ved bopæl i Nordsjælland tilbydes opfølgning på Nordsjællands Hospital i Hillerød. 

Opfølgning ved psykolog og socialrådgiver 

Vi tilbyder samtaler med psykolog og/eller socialrådgiver efter individuel vurdering.

Du skal være opmærksom på, at der i perioder kan forekomme ventetid på psykologbehandling, så derfor kan det anbefales, at du også undersøger andre behandlingsmuligheder.
Igennem din egen læge kan der være mulighed for at få en henvisning til psykologhjælp via den offentlige tilskudsordning. Du kan læse mere om ordningen på hjemmesiden psykologeridanmark.dk og sundhed.dk
Din kommune kan i særlige tilfælde yde økonomisk hjælp, hvis du ikke selv har mulighed for at afholde udgiften til psykologhjælp.

Du kan også undersøge muligheden for, om du kan få psykologbehandling eller tilskud til psykologbehandling igennem din kommune, dit forsikringsselskab, Sygesikringen Danmark eller dit pensionsselskab.

Er du allerede i et behandlingsforløb hos psykolog eller psykiater, tilbydes der kontakt og faglig sparring til denne ved behov. 

Psykolog  

Hos psykologen kan du få hjælp til at forstå dine reaktioner, eventuelle skyld- og skamfølelser samt tale om, hvordan du bedst kommer dig efter at have været udsat for et seksuelt overgreb.
Centret tilbyder overgrebsfokuseret korttidsterapi, som tilpasses den enkeltes behov. Samtalerne er gratis. 
Hvis du har behov for yderligere hjælp, hjælper vi dig videre til behandling udenfor centret. 

Socialrådgiver 

Socialrådgiveren kan støtte og rådgive dig i de sociale problemer, der kan opstå som følge af at have været udsat for et seksuelt overgreb. Socialrådgiveren kan hjælpe dig med at tage kontakt til relevante instanser samt give information om andre mulige tilbud. 
Socialrådgiveren tilbyder også samtaler til pårørende. 

Diskretion 

Al behandling foregår under diskretion. Det betyder, at centret ikke videregiver hverken mundtlige eller skriftlige oplysninger om din henvendelse, medmindre du selv ønsker det og giver dit skriftlige samtykke hertil. Som andet sundhedspersonale har vi i centret dog skærpet underretningspligt og har pligt til at kontakte de sociale myndigheder ved bekymring for et barn under 18 år.

Er du under 18 år og har været udsat for et overgreb, skal centret informere din hjemkommune i henhold til Serviceloven. Dette er med henblik på, at kommunen undersøger, om du har brug for hjælp fra deres side. I den forbindelse vil dine forældre som udgangspunkt også blive informeret om overgrebet. Ved spørgsmål til underretningspligten henvises til telefon 21 58 90 09, som vil blive besvaret af en socialrådgiver, eller til centrets rådgivningstelefon (se nedenfor).

Kontakt                                                                                                  

Du kan døgnet rundt ringe til en sygeplejerske på tlf.: 35 45 50 32    

Center for Seksuelle Overgrebs sekretariatet kan træffes: 
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9 – 12 på tlf.: 35 45 40 85

Du kan kontakte Center for Seksuelle Overgrebs rådgivningstelefon 
for mere information om din behandlingsmuligheder 
tirsdage kl. 9 – 11 og torsdage kl. 13 – 15 på tlf.: 35 45 97 78
 

Reaktioner efter et seksuelt overgreb

Et seksuelt overgreb er en alvorlig og for nogle traumatiserende hændelse, og det er derfor normalt, at der kommer psykiske og fysiske reaktioner bagefter. Reaktionerne kan være forskellige fra person til person. 
Du kan her læse om nogle af de reaktioner, man kan have, når man har været udsat for et seksuelt overgreb. 

Det kan ske for alle 

Billedet på et seksuelt overgreb er for de fleste den ukendte mand, der springer frem fra en busk. Sådan sker et overgreb også for nogle, men for andre er det sket anderledes. Overgrebet kan være sket hjemme hos dig selv, hos en date, hos venner, til en fest, på et toilet, et diskotek, i en taxa eller et helt andet sted. 
Gerningspersonen kan for eksempel være en, du lige har mødt, eller en du kender rigtig godt. Gerningspersonen er ofte, men ikke altid, en mand.

Hvordan kunne det ske?

Mange føler, at de selv har ansvaret for det, der skete, endda at det var deres egen skyld. Hvis man har været udsat for et overgreb, spørger man derfor ofte sig selv: Hvad kunne jeg have gjort anderledes? - Hvorfor lige mig? - Hvorfor gik jeg ikke? - Lagde jeg selv op til det? osv. Sådan kan du tænke, hvis du f.eks. har været fuld, har talt med gerningspersonen, har flirtet, har sagt ja til at danse, eller er gået med vedkommende hjem.
Mennesker er vant til at have indflydelse på, hvad der sker med dem, og pludselig har du befundet dig i en situation, hvor en anden har bestemt over dig. Tankerne om dit eget ansvar er et forsøg på at finde en forklaring på det, der skete. Det betyder imidlertid ikke, at du hverken kunne eller skulle have gjort noget anderledes i situationen.

At gøre modstand

De fleste har forestillet sig, at de ville løbe væk, råbe op, slå eller sparke, hvis de blev overfaldet eller forulempet. Det lykkes for nogen. Men mange gør slet ikke den modstand, som de havde forestillet sig, hvilket kan medføre skyld- og skamfølelser.
Et overgreb kommer oftest uventet og overrumplende. Måske bliver du bange eller føler dig handlingslammet og er derfor ikke i stand til at gøre det, du ville gøre, hvis du havde kontrol over situationen og dig selv. Måske har du vist din modstand på en anden måde ved fx at græde eller med krop eller ord givet udtryk for, at du ikke bryder dig om det, der sker. Det kan også være, at du vurderer, at overmagten i situationen er for stor, så du vælger ikke at gøre noget, fordi du ellers vil udsætte dig selv eller andre for endnu større fare. Det kan have været det sikreste for dig ikke at have kæmpet imod. 

Det opleves uvirkeligt

Det kan tage tid at forstå, at det, som virkede utænkeligt, faktisk skete. Du husker det måske, som var det en film, samtidig med at enkelte dele af overgrebet bliver ved med at dukke op i dine tanker. Måske som et billede, en lugt, en lyd eller en kropslig fornemmelse. På den måde kan overgrebet på samme tid føles uvirkeligt og være pinagtigt nærværende.

Du kan føle dig forandret 

Mange fortæller, at de føler, at alle må kunne se på dem, hvad der er sket. Efter overgrebet kan du have det anderledes, end du plejer. Det kan føles, som om forskrækkelsen stadig sidder i kroppen. Du kan have svært ved at koncentrere dig, føle dig anspændt, få kvalme, ondt i maven, have svært ved at sove og få mareridt. Du kan blive irritabel og vred over småting, græde meget og på helt uventede tidspunkter. Du kan opleve, at du ikke kan overskue ting, du ellers har haft nemt ved, f.eks. at lave mad, læse lektier og gå til fest. Du kan således miste lysten til at gøre, hvad du ellers kan lide.
Efter overgrebet kan du også blive bange for ting, du ikke før har været bange for, f.eks. folk der går bag dig på gaden, lyde, mørke, at være alene hjemme og at lægge dig til at sove. Du kan også blive i tvivl om, hvem du nu kan stole på.
Oplevelserne kan for nogle være så voldsomme, at de ikke kan genkende sig selv. De tror, at de er ved at miste kontrol over sig selv. Det skyldes, at de er bragt ud af ligevægt, og det er ikke en unormal tilstand efter et overgreb.
Denne tilstand er kun midlertidig, forbigående og kan opleves meget forskellig fra person til person.

Hvor længe varer det?

Dagligdagen kan for en tid blive svær at håndtere, og du kan blive bange for, at du aldrig får det bedre igen. Men det gør du. De ubehagelige følelser og tanker vil variere både i styrke og varighed. Nogle oplever, at de forsvinder hurtigt, andre slås med dem i længere tid, og for nogle kommer det i bølger.
Nogle kan i en periode efter overgrebet have det så svært, at de har brug for at holde helt eller delvis fri fra arbejde og studier. Andre genoptager i løbet af nogle få dage deres vante dagligliv.

Hvordan passer du på dig selv?

Hvis du er chokeret og bange, gælder det om at passe på dig selv og være opmærksom på, hvad du har lyst til og ikke har lyst til. Det kan i en periode være meget anderledes, end hvad du er vant til. Du kan f.eks. have behov for at trække dig tilbage og være sammen med få mennesker, eller du kan have behov for at være omgivet af mange mennesker.
Hvis du er ude af balance, kan du have brug for at have mere kontrol over tingene end ellers. Derfor bør du undgå at bringe dig i uoverskuelige situationer eller udsætte dig for situationer, hvor du bliver stresset eller bange.
Hvis du på den anden side helt isolerer dig, eller gang på gang beskæftiger dig med, hvordan du har det, kan overgrebet komme til at fylde for meget i dit liv. Det kan gøre det svært at vende tilbage til dit almindelige liv. Men du skal heller ikke tvinge dig selv til at gøre alt, som du plejede. Hvis du f.eks. er blevet bange for mørke, er det ikke tegn på svaghed at have lyset tændt, når du skal sove.

At tale med andre

Når man har været udsat for et seksuelt overgreb, kan det være svært at fortælle, hvad der er sket. Det er ofte forbundet med stor skam, og du er måske bange for, hvordan andre vil reagere.
Men det er vigtigt, at du taler med nogen. Det kan lette at fortælle, hvordan du har det.
For de fleste er det mest trygt at tale med deres familie og nærmeste venner. Du skal vælge, hvem du helst vil tale med og huske, at du ikke behøver gå i detaljer. Du kan nogle gange nøjes med at fortælle, at du har været udsat for et overgreb. Derved får du også forklaret andre, hvorfor du måske virker anderledes, end du plejer.

Omgivelsernes reaktioner

Reaktionerne fra ens omgivelser kan være forskellige og uventede – både i positiv og negativ retning. Du kan møde forståelse og opbakning fra nogle, du ikke havde regnet med. Andre kan reagere uforstående eller selv blive meget berørte.
De fleste vil som regel gerne hjælpe, men nogle kan være usikre på, om de gør det rigtige. Derfor kan du opleve, at nogle gør for meget og andre for lidt. Det kan nogle gange hjælpe at fortælle dine omgivelser, hvordan du har brug for at blive støttet.

Seksualitet 

Mange oplever at forholdet til sex ændrer sig i tiden efter et overgreb, og det gælder uanset om der er en fast partner eller ej. Nogle har i tiden efter overgrebet slet ikke lyst til sex, andre kan have lyst men vil gerne tage det stille og roligt og gå forsigtigt frem eller oplever måske smerter i forbindelse med sex. Andre oplever at blive mere seksuelt opsøgende og måske føle en trang til at generobre sin seksualitet eller bruge sex til at forsøge at udviske overgrebets betydning. Nogle oplever at væmmes ved deres egen eller andres kroppe, mens andre har svært ved at mærke egne grænser. 
Der findes ingen rigtig måde at reagere på. Det vigtigste er at prøve at mærke, hvad der føles godt og ikke føles godt, og at du ikke presser dig selv til at skulle blive klar til sex. Det kan godt tage tid, og det er okay!
Hvis du har en partner, kan det være en god idé, at du fortæller om, hvordan du har det. Det kan være vigtigt at fortælle, at det er situationen og ikke partneren, der er grunden til forandringerne. Sammen kan I måske løbende tale om, hvilke former for intimitet, der er rare og føles trygge for jer begge.
Der er mulighed for sexologisk rådgivning på op til 5 samtaler i centret, hvis du oplever udfordringer med intimitet og/eller sexliv efter overgrebet. Samtalerne varetages af en sygeplejerske med sexologisk efteruddannelse og sker efter individuel vurdering. Hvis du har en partner, kan du tage din partner med.

 
Til pårørende

Når en person har været udsat for et seksuelt overgreb, rammer det også de pårørende. Tiden efter overgrebet kan være svær for alle, og som pårørende kan det være svært at finde ud af, hvordan man skal støtte og hjælpe bedst muligt, og det kan være svært at forstå de reaktioner, som den person, der har været udsat for overgreb, oplever. Samtidig kan man som pårørende også gå med en masse tanker selv, som det kan være svært at dele med andre.

Erfaringer viser, at støtte fra familie og venner har stor betydning for, hvordan den, der har været udsat for et seksuelt overgreb, kommer sig. 
Centret tilbyder derfor støttende og rådgivende samtaler til pårørende.

Nærmeste pårørende er hyppigst forældre, søskende, ægtefæller og partnere, men også andre nærtstående kan få tilbudt støtte og rådgivning.

Som pårørende kan du f.eks. få hjælp til: 

• Hvordan du kan støtte og hjælpe den person, der har været udsat for et seksuelt overgreb bedst muligt.
• Dine reaktioner og tanker efter overgrebet.
• Hvordan jeres relation påvirkes efter overgrebet.
• Som pårørende kan du få tilbudt pårørendesamtaler: 
• Hvis den, du er pårørende til, har et forløb i Center for Seksuelle Overgreb. 
• Hvis den, du er pårørende til, samtykker til, at du modtager samtaler. 

Ønsker du pårørendesamtaler, kontakt Center for Seksuelle Overgrebs sekretariat mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9 – 12 på tlf.: 35 45 40 85

Information om juridisk hjælp efter et seksuelt overgreb

Følgende er råd og vejledning om, hvor du kan henvende dig for at få hjælp, hvilke rettigheder du har, om muligheden for at få advokatbistand, og om hvordan du får erstatning, hvis du har været udsat for seksuelt overgreb eller forsøg på det.

Bistandsadvokat

Du har ret til gratis vejledning fra en bistandsadvokat forud for en eventuel anmeldelse til politiet. Dermed kan du straks efter et seksuelt overgreb tage kontakt til en bistandsadvokat fra de lister over bistandsadvokater, som politiet anvender. Bagerst i denne pjece findes en liste over bistandsadvokater med erfaring inden for området. Bistandsadvokatens vejledning vil bl.a. kunne bestå i, at du bliver oplyst om dine muligheder og rettigheder, samt om, hvordan sagen må forventes at forløbe, hvis du indgiver en anmeldelse til politiet. Bistandsadvokaten vil også kunne ledsage dig til politiet. 

Hvis du anmelder overgrebet til politiet, vil bistandsadvokaten efterfølgende blive beskikket som bistandsadvokat for dig under efterforskningen og i en eventuel straffesag. Bistandsadvokaten vil også være gratis under efterforskningen og i en eventuel straffesag, og du vil kunne tale med din bistandsadvokat forud for en afhøring, ligesom bistandsadvokaten vil deltage i afhøringen. Bistandsadvokaten kan hjælpe dig med råd og vejledning mens politiet efterforsker sagen og hvis sagen skal for retten, hjælpe dig med at få erstatning samt forklare dig, hvordan en straffesag foregår og tage med dig, hvis du skal afgive forklaring i retten
 

Anmeldelse

Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du anmelde det til politiet. 
Det kan være af stor betydning for politiets efterforskning at få foretaget nødvendige afhøringer og undersøgelser så hurtigt som muligt.

Når du anmelder en voldtægt eller et andet seksuelt overgreb til politiet, er det politiets opgave at efterforske din sag. Det vil sige at politiet skal finde ud af:

•    Hvad der er sket?
•    Om det er strafbart?
•    Hvem der har gjort det?

I forbindelse med anmeldelsen vil du blive indkaldt til en afhøring, hvor politiet taler med dig om, hvad der er sket. Til afhøringen har du mulighed for at have din bistandsadvokat med eller, hvis du er under 18 år, en repræsentant fra kommunen. 

Sigtelse og retssag

Hvis politiet vurderer, at der er rimelig grund til at mistænke en person, sigter politiet vedkommende for forbrydelsen. Når efterforskningen er slut, beslutter anklagemyndigheden, hvad der videre skal ske. Anklagemyndigheden rejser tiltale, hvis den vurderer, at der er beviser nok til at få en sigtet person dømt. At rejse tiltale betyder, at sagen bliver sendt til retten. 
Hvis der kommer en retssag, vil du blive indkaldt til et møde i retten. Din bistandsadvokat vil følge dig og fortælle dig, hvad der skal ske. Hvis du ikke ønsker at gerningspersonen skal være til stede, når du skal afgive forklaring, kan din bistandsadvokat eller anklagemyndigheden anmode om, at gerningspersonen skal forlade retssalen.

Ved endt efterforskning eller efter retssagen har du ret til en opfølgende samtale af op til en times varighed med din bistandsadvokat, som kan forklare dig indholdet og udfaldet af afgørelsen eller dommen samt vejlede og hjælpe dig med at klage eller søge erstatning ved Erstatningsnævnet

Du kan læse mere om anmeldelse og det videre forløb på: anklagemyndigheden.dk

Erstatning

Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du søge om erstatning. Din bistandsadvokat kan hjælpe dig med at fremsætte dit krav om erstatning. 

Du kan læse mere om erstatning på Erstatningsnævnets hjemmeside: 

civilstyrelsen.dk/sagsomraader/erstatningsnaevnet

Bistandsadvokater med erfaring indenfor området

Københavnsområdet
 

Stine Dahl
Aurora Advokatfirma
Lavendelstræde 17C
1462 København K
Tlf. 31601619
sd@mskadvokat.dk 

Christina Gede
Advokatfirmaet Christina Gede
Nørregade 45, 2.
1165 København K
Tlf. 33 38 70 73 / 29 93 08 07
cg@sanktpetri-advokater.dk

Helle Hald
SIRIUS Advokater
Dampfærgevej 10, 2.
2100 København Ø
Tlf. 88 88 85 85
hh@siriusadvokater.dk

Thomas Stigaard Hansen
Stigaard Grove Advokatfirma
Bredgade 36 B, 3 tv
1260 København K
Tlf: 33 36 99 99
mail@stigaardgrove.dk

Lise Holten
Ryvangs Allé 68
2900 Hellerup
Tlf.: 40 72 22 59
lise@holten.dk

Charlotte Møller Larsen
Advokatfirmaet Jon Palle Buhl
Valkendorfsgade 16, 3 sal
1151 København K
Tlf. 33480000/40 21 49 68
cml@jpb.dk

Advokat Jytte Lindgård
Niels Hemmingsens Gade 10, 3.
1153 København K
Tlf. 33 93 03 30
jl@nhglaw.dk

Advokat Charlotte Løfberg
Søllerødgade 33 
2200 København N 
Tlf.: 33 13 18 11 11/60 14 10 00
cl@advokatlofberg.dk

Hans Mogensen
Homann Advokater
Amager Torv 11
1160 København K
Tlf.: 33 15 01 02
hm@homannlaw.dk

Mikkel Holm Nielsen
Ret&Råd Advokater København
Nørre Voldgade 16, 4 sal
1358 København K
Tlf. 25100508
mhn@ret-raad.dk

Else Præstegaard
Amager Torv 11
1160 København K
Tlf.: 20 23 63 30
ep@homannlaw.dk

Niels Anker Rasmussen
Homann Advokater
Amagertorv 11
1160 København K
Tlf: 33 15 01 02
nr@homannlaw.dk

Louise Traberg Smidt
ADACTA ADVOKATER
Øster Farigmagsgade 67
2100 København Ø
Tlf. 31110900
louise@traberg.dk

Advokatfirmaet Karin D. Svenningsen
Vesterbrogade 11A, 1
DK-1620 København V
Tlf.: 70 70 77 21/ 53 67 91 92
ks@brammer-advokater.dk 

Uden for København

Lotte Lindahl Andreasen
Alléen 11 A, 1. sal
4180 Sorø
Tlf.: 70 13 12 03
la@advokatla.dk

Ulla Degnegaard 
Bramstræde 7, 1 tv.
3000 Helsingør
Tlf.: 49 20 20 39
ud@udegnegaard.dk

Ret & Råd Advokater Hillerød
Susanne Quedes
VQ Advokater
Carlsbergvej 32
3400 Hillerød
Tlf.: 24 23 60 27 
slq@ret-raad.dk

Advodan Slagelse
Nordre Ringgade 70 C
4200 Slagelse
Tlf.: 57 86 46 00
slagelse@advodan.dk

PARTNER Advokater 
Advokat Birgit Thrusholm
Stensbjergvej 7, 3 tv
4600 Køge
Tlf.: 56 67 16 12
bt@partneradvokater.dk

Bendte Vassard
Bang, Brorsen og Fogtdal
Torvet 9 
4800 Nykøbing Falster
Tlf.: 88 77 88 77
bv@bbfadvokater.dk

Nyttige links

Anklagemyndigheden
Her kan du læse om anmeldelse og det retslige efterspil. 
anklagemyndigheden.dk

Erstatningsnævnet

Her kan du finde information om dine muligheder for at søge om erstatning.
civilstyrelsen.dk/sagsomraader/erstatningsnaevnet

Politi

politi.dk 

Landsorganisationen for kvindekrisecentre (LOKK)

Her kan du finde viden om, hvordan man kommer videre, hvis man har været udsat for vold, eller hvis man har brug for at komme på krisecenter.
lokk.dk

Center for Seksuelt Misbrugte Øst

For voksne med senfølger efter overgreb i barndommen (før det fyldte 18.år).
Gratis rådgivning (også for fagfolk og pårørende) og terapi (individuelt og i gruppe).
csm-danmark.dk/ost/ 

Den Sociale Døgnvagt

Står du med et akut socialt, personligt eller familiemæssigt problem, kan du kontakte Den sociale døgnvagt i Københavns Kommune. Døgnvagten har åbent døgnet rundt alle årets dage.
densocialedognvagt.kk.dk/

Headspace

Hvis du er 12-25, kan du få rådgivning, støtte og information fra Headspace. 
headspace.dk