Gå til hovedindhold

Gabapentin - behandling

Gabapentin anvendes til behandling af nervesmerter.

Præparatet

Gabapentin anvendes til at behandle trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og andre nervesmerter. Det bruges desuden til at forebygge epileptiske anfald.

Virkningsmekanisme

Gabapentin virker ved at stabilisere nervecellerne.

Hvilken dosis skal man tage

Man starter med 300 mg og øger dosis med 300 mg hvert 3. døgn til effekt eller generende bivirkninger. Tabletterne skal fordeles på 3 doser i døgnet. En typisk vedligeholdelsesdosis ligger mellem 600 mg og 2400 mg i døgnet, men kan øges helt op til højst 3600 mg (12 kapsler) fordelt på 3 doser.

 MorgenMiddagAften
Dag 1-3  300 mg
Dag 4-6300 mg 300 mg
Dag 7-9300 mg300 mg300 mg
Dag 10-12300 mg300 mg600 mg
Dag 13-15600 mg300 mg600 mg
Dag 16-18600 mg600 mg600 mg

Eventuelt yderligere optrapning efter samme fremgangsmåde afhængig af effekt og bivirkninger og kun efter aftale med lægen. Ved manglende effekt eller betydelige bivirkninger trappes gabapentin ned over mindst 1 uge.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er døsighed, svimmelhed, træthed, kvalme, opkastning, besvær med koordinering af bevægelser og knogleskørhed.

Langvarig behandling med visse midler mod epilepsi øger risikoen for udvikling af knogleskørhed (osteoporose). Hvis du og din behandlende læge i Dansk Hovedpinecenter forventer, at du skal være i behandling med gabapentin i mindst 2 år, bør du gå til din egen privatpraktiserende læge med henblik på stillingtagen til behov for udredning (DEXA skanning) og behandling (calcium og vitamin D).

Forsigtighedsregler

Gabapentin må ikke anvendes, hvis du er gravid eller ammende. Dosisreduktion ved nedsat nyrefunktion og hos ældre. Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.

Recepter

Du kan bestille recepter i Dansk Hovedpinecenter på den medicin, vi behandler dig med, på telefon 38 63 20 62 eller ved at skrive en besked i MinSP.

Hvis du har brug for at se dine receptoplysninger, henviser vi til:

  • MinSundhed (app)
  • Min Læge (app)
  • Apoteket (app)
  • Sundhed.dk

Sygeplejegruppens telefon

Har du spørgsmål til din behandling, kan du ringe til sygeplejegruppen på telefon 38 63 22 75.

Min Sundhedsplatform

På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet følge med i din behandling, se kommende aftaler, melde afbud, se prøvesvar og udfylde spørgeskemaer. Hvis du har spørgsmål til din behandling, kan du også skrive direkte til os. Du kan også hente appen MinSP på din smartphone. Du logger på med MitID.

Du kan også læse i din egen journal på sundhed.dk.

Afbud og tidsbestilling

I tilfælde af afbud kan du ringe til sekretæren i Dansk Hovedpinecenter på telefon 38 63 20 62 eller skrive til os via MinSP.

Hvis din henvendelse ikke indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende en mail til os på hovedpine@regionh.dk.

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden