Vær opmærksom, hvis du bruger en af disse medicintyper
Det er ofte Morfin og morfinlignende medicin, der giver forstoppelse. Morfin- og morfinlignende medicin kan fx være: Contalgin, Malfin, Morfin, Durogetic, Fentanyl, Metadon, Oxycodon, Oxycontin, Oxynorm, Temgesic, Palexia, Nobligan, Dolol, Tramadol, Kodein.
Hvis din forstoppelse skyldes brug af disse midler, vil din mave begynde at fungere normalt igen, når du trapper ned eller ud af Morfinen, og du kan dermed også trappe ud af afføringsmidlerne.
Sådan kan du forebygge forstoppelse
Gå på toilettet, når du har brug for det
Du bør ikke holde dig, når du har brug for at komme på toilettet. Undertrykker du trangen til afføring, kan du forstyrre rytmen i din tarm.
Sæt gerne tid af til et toiletbesøg, når du har spist, da det ofte stimulerer trangen til afføring.
Giv dig god tid, når du er på toilettet, og sid gerne med benene på en skammel og kroppen lænet forover. Det kan hjælpe dig til at tømme tarmen.