Gå til hovedindhold

Forslag til mellemmåltider med lavt fosfatindhold

Information til patienter og pårørende

At få tilstrækkelig mad og næring er af stor betydning for dit velbefindende, styrke i kroppen og sygdomsforløb. Selvom appetitten er nedsat, er det vigtigt at spise 3 mellemmåltider dagligt udover tre hovedmåltider. Her får du forslag til mellemmåltider med relativt lavt fosfatindhold.

Sød smag

  • 1 stk. kage eller 3 småkager uden nødder og chokolade
  • 2 digestivekiks med smør og honning/syltetøj
  • 1 skrive franskbrød med smør og honning/syltetøj
  • 100 g fløderand eller citronfromage
  • Trifli – frugtkompot, makroner og flødeskum
  • 2 kugler flødeis/flødeispind (uden chokolade og nødder)
  • 1 pandekage eller 3 blinis med flødeis eller sukker og syltetøj
  • 2 små flødeboller (uden marcipanbund)
  • 1 bæger (125 ml) Alpro™ sojayoghurt med blåbærsmag
  • 3 spsk hytteost med frisk frugt/æblemos/syltetøj
  • Proteinis fra Skarø, Ryå eller Skee

Salt smag

  • 1 skive franskbrød med smør og 2 skiver pålæg (Tulip Pålækker™, Den Grønne Slagter™ eller økologisk for at undgå tilsat fosfat)
  • 1 skive franskbrød eller to digestivekiks med 1 spsk friskost eller flødeost
  • 1 skive franskbrød med 3 spsk pålægssalat (Mayo™ eller Graasten™ for at undgå tilsat fosfat) 
  • 2 grissini (brødstænger) med dip rørt af 2 spsk cremefraiche 38 % og krydderurter/krydderier/dipmix eller 2 spsk hummus
  • 3 små frikadeller
  • 1 kyllingelår
  • 1 sandwich med 1 spsk hummus og 2 skiver skinke eller hamburgerryg (Tulip Pålækker™, Den Grønne Slagter™ eller økologisk for at undgå tilsat fosfat).
  • Sandwich med hytteost vendt med skinketern
  • Tartelet med reje-, hønse- eller skinkesalat (Mayo™ eller Graasten™ for at undgå tilsat fosfat)

Neutral smag

  • 150 g risengrød (gerne kogt på piskefløde og vand) med smør
  • 1 skrive franskbrød med smør
  • 150 g soyayoghurt naturel med 1 dl cornflakes

Fosfatbegrænsede drikkevarer

  • Soyadrik, risdrik og havredrik
  • Saftevand/sodavand med sukker (undgå/begræns alle typer cola - også light, Faxe Kondi, Faxe Kondi Free og Carlsberg Sport pga tilsat fosfat)
  • Ernæringsdrikke på grøn recept (udstedes af læge eller klinisk diætist – købes på apoteket): Renilon, Nutridrink Juice Style, Resource Addera Plus og Fresubin Jucy Drink
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden