Du kan blive hæs eller få synkebesvær
Enkelte oplever, at stemmen bliver hæs i forbindelse med operationen. Det går oftest over. Hvis det bliver ved, skal du kontakte os. Hæshed kan være tegn på, at stemmelæben er påvirket, og det skal eventuelt behandles.
Du kan også have fornemmelsen af en klump i halsen. Det skyldes ofte hævelse og forsvinder hurtigt. Hvis det bliver ved, skal du kontakte os. Enkelte gange kan det skyldes påvirkning af nerverne på halsen, og det skal eventuelt behandles.