Gå til hovedindhold

Fjernelse af stålskinne - hjemme igen efter

Information om, hvad man skal være opmærksom på, når man er hjemme igen efter fjernelse af stålskinne.

Ubehag eller smerter

Tag smertestillende medicin, hvis du har ondt

Hvis du har brug for smertestillende medicin, anbefaler vi medicin med paracetamol, som kan fås i håndkøb.

Pleje og hygiejne

Vigtige forholdsregler de første 24 timer

Når du har været bedøvet, gælder der nogle regler for dig de første 24 timer. Vær opmærksom på, at du:

  • ikke bør være alene
  • ikke må køre bil eller andre køretøjer
  • ikke må betjene maskiner
  • ikke bør drikke alkohol.

Hvis der ikke er nogen, der kan være hos dig, anbefaler vi, at du har en, du kan ringe til, hvis du har brug for hjælp.

Pas på såret, når du bader

Du kan tage brusebad og vaske dig forsigtigt 24 timer efter, at du er blevet opereret. Har du haft forbinding på, kan du fjerne den. Indtil såret er helet, skal du undgå svømmehal og karbad, da det øger risikoen for infektioner.

Plej og beskyt arret

Når såret er helet, og du får et ar, skal du beskytte det mod direkte sol og solarium. Huden omkring arret er særligt udsat i forhold til solskoldning og kan blive mørk af solen. Den mørke farve forsvinder ikke igen. Vi anbefaler, at du dækker arret med tøj eller plaster de første 12 måneder efter operationen og derefter er omhyggelig med at bruge solcreme med høj faktor. Du kan desuden bruge uparfumeret fugtighedscreme til at gøre huden omkring arret mere smidig.

Bevægelse og hvile

Du må dyrke motion

Du kan dyrke motion med det samme efter operationen.

Værd at vide

Vi giver din læge besked

Vi sender information om dit forløb til din praktiserende læge. Hvis du ikke ønsker, at din læge skal modtage besked fra hospitalet, skal du sige det til os.

Fortæl om din oplevelse

Vi vil gerne høre fra dig med både ris og ros. Hvis du overvejer at klage, kan du kontakte hospitalets patientvejledere, som er uvildige rådgivere. Læs mere om dine rettigheder som patient på www.regionh.dk/patientrettigheder.

Få mere viden

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden