Denne pjece er til dig, som er pårørende til et menneske, der har overlevet et hjertestop.
Pjecen giver information om, at et hjertestop også involverer og berører dig som pårørende. Vi anbefaler, at du læser pjecen og bruger det, der er relevant for dig.
Et hjertestop er et chok for dig som pårørende. Det faktum, at en af dine nære har overlevet et hjertestop, kan have stor indvirkning og indflydelse på dig. På den ene side er du glad for, at din nære har overlevet et hjertestop; på den anden side kan du føle usikkerhed, måske endda frygt, men også sorg. Et hjertestop hos din nære påvirker og kan ændre dine tanker og følelser.
En anden person
Et hjertestop kan ændre din nære. Nogle partnere siger ”Min mand er ikke sig selv, han siger og gør mærkelige ting” eller ”Hun er ikke længere den person, som hun plejer at være”. Det kan forekomme i de tilfælde, hvor hjertestoppet har medført en hjerneskade. En hjerneskade kan ændre måden at føle, tænke og opføre sig på. Det kan desuden føre til ændringer i jeres indbyrdes forhold. Nogle ændringer kan vise sig at være vedvarende, mens andre kan aftage og blive bedre med tiden.
Du bliver over en periode måske nødt til at gøre ting, som inden hjertestoppet normalvis blev udført af din nære. Det kan være svært at acceptere, hvis jeres indbyrdes relation ændrer sig. Det er derfor vigtigt, at du som pårørende også snakker om din situation og om din oplevelse af hjertestoppet.
Genopbygge tillid
Som pårørende kan du naturligvis opleve at være meget bekymret for den person, der har haft et hjertestop. Det er forståeligt, at du ønsker at undgå, at en lignende oplevelse nogensinde vil ske igen. Nogle gange bliver disse bekymringer så udtalte, at personen, der har haft hjertestop, aldrig lades alene. Dette er nødvendigvis ikke den bedste løsning. Det er vigtigt at arbejde på at genopbygge tilliden og trygheden i hverdagen. Dette er ikke altid lige nemt og kan tage noget tid.
Pas på dig selv
Som pårørende er det vigtigt, at du også passer på dig selv og dit eget helbred. Dit fysiske såvel som dit mentale helbred bliver udfordret i perioden efter hjertestoppet. Pas på dig selv. Det er vigtigt for jer begge to. Overbelastning og depression ses ofte hos pårørende. Hvis du føler dig belastet, er det en god ide at få hjælp fra venner eller familie. Det kan eksempelvis være til hverdagens gøremål som madlavning, indkøb osv.
Nogle gange kan det som pårørende være svært at finde balancen mellem aktivitet og hvile. Forsøg at afsætte tid til dig selv, og gør ting som giver dig energi, da det hjælper både dig og din nære igennem den svære tid.
Ændringer i samlivet
Nogle oplever, at der forekommer ændringer i deres samliv og intimitet. Mange pårørende er bange for at få deres nære hjem igen. Herudover har mange svært ved at skulle genoptage sexlivet. Dette af flere forskellige årsager. Eksempelvis er nogle bange for, at der kan komme et nyt hjertestop, hvis ens mand eller kone bliver seksuelt ophidset. Nogle kan være bekymrede for, om hjertet fysisk kan holde til, at pulsen øges. Det at have haft hjertestop, er ingen hindring for et aktivt sexliv.
At stille spørgsmål kan hjælpe
Har du spørgsmål efter at have læst denne pjece? Så er du meget velkommen til at stille spørgsmål til sundhedspersonalet. Tøv ikke med at stille spørgsmål eller at drøfte dine bekymringer og problemer med andre. At dele din situation med andre kan lette dit sind og hjælpe dig til at få hverdagen til at hænge sammen igen.
Pjecen er udarbejdet med inspiration fra projektet
’Stand still and…. move on´ af V. Moulaert et al. Adelante, Hoensbroek, Holland
Udarbejdet og oversat af sygeplejerske Sara R. Christensen, sygeplejerske Marie S. Madsen, teamkoordinator Line Valentin og klinisk sygeplejespecialist Mette Wagner samt læge Bo Winkel og læge Steen Pehrson alle Afdeling for Hjertesygdomme, Rigshospitalet.