Information og handlemuligheder,
når appetitten ikke er nok 

Tilstrækkelig ernæring understøtter din behandling

Uagtet om du vanligvis vejer for lidt, tilpas eller for meget, er det som udgangspunkt målsætningen, at du skal være vægtstabil i dit behandlingsforløb. Der kan være individuelle hensyn, hvor det kan være relevant at øge vægten. Kun i meget få tilfælde kan det være relevant at stræbe efter et kontrolleret vægttab. Dette kun, hvis du har fået direkte besked herom af din læge. Din vægt er et godt mål for, om du får dækket dit behov for næringsstoffer. 

Fortæl, hvis det er svært at spise

For nogle patienter kan det være en stor udfordring at få tilstrækkeligt energi og protein. En række faktorer kan påvirke din lyst og evne til at spise. Vi kalder dem ernæringsbegrænsende faktorer. Disse omfatter eksempelvis: Kvalme, forstoppelse, diarré, madlede, smerter, smagsforandringer, mundsmerter, mundtørhed, synkevanskeligheder og tyggevanskeligheder. Det er vigtigt, at du får talt med hospitalspersonalet - både læger, diætister og sygeplejersker om symptomer, der påvirker din evne til at spise og drikke, således at symptomerne bedst muligt kan afhjælpes og lindres. 

Kalorier – en måleenhed for energi

Cellerne i kroppen har brug for brændstof i form af energi. Vi måler energi i kalorier, ligesom vi måler længde i centimeter. Vi får primært kalorier fra fedt, kulhydrat og protein. Fedt indeholder dobbelt så mange kalorier pr gram som kulhydrat og protein. Tilsætning af fedt eller anvendelse af fede fødevarer er således en måde at holde portionsstørrelsen mindst mulig. Eksempler på kalorie- og fedtrige fødevarer er: Fløde, creme fraiche, smør, olier, mayonnaise, pesto, ost, pålægssalater.

Proteiner – cellernes byggesten

Cellerne i kroppen har også brug for proteiner. Proteinerne er musklernes og cellernes byggesten. Ved for lille indtag af protein nedbryder kroppen muskler for at høste protein herfra, da vi ikke har et proteinlager i kroppen på samme måde som vi har et lager af fedt i fedtvævet.

Der er mange proteiner i kød, fisk, fjerkræ, æg, ost, mælk og mælkeprodukter, såsom ymer, kakaomælk, koldskål, kærnemælk, drikkeyoghurt, skyr, soyamælk og soyayoghurt mv. Der er en del proteiner i bønner, linser, kikærter og havregryn.

Større behov for kalorier og proteiner

I forbindelse med sygdomsforløb kan du have et større behov for kalorier og proteiner end vanligt. Kalorierne er overvejende ansvarlige for din vægtudvikling. Proteinet er særligt vigtigt i forhold til at vedligeholde og bevare muskelmassen bedst muligt. Dit behov for protein er væsentligt forøget sammenlignet med vanligt.

Under sygdom vil kroppen nedbryde muskelmasse, særligt hvis du ikke får tilstrækkeligt med kalorier og proteiner gennem kosten. Et vægttab under sygdom er overvejende muskeltab, mens et vægttab ved rask tilstand overvejende er tab af fedt. Denne forskel er årsagen til, at det som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt at tabe sig under sygdom – uanset vægt. Tab af muskelmasse er problematisk i forhold til livskvalitet, behandlingstolerance, genoptræning og generelt overskud.

Det er individuelt, hvor mange proteiner og kalorier du har brug for. Det kommer an på din krop, din sygdom, dit aktivitetsniveau og dit behandlingsforløb. Du kan spørge din læge, sygeplejerske eller diætist om dit konkrete behov for kalorier og proteiner.

Vend kostpyramiden på hovedet

Sund kost bliver ofte forbundet med at spise magert, spare på sukker og fedt, samt spise masser af frugt, grøntsager og fuldkorn. Det er gode råd til raske mennesker med god appetit.

Hvis det er svært at få nok at spise og svært at holde vægten, skal du se bort fra alle vanlige kostråd. Du skal snarere vende kostpyramiden på hovedet og spise mest muligt "usundt". Du skal spise mindre frugt, grøntsager og fuldkorn, som fylder og mætter uden at tilføre ret mange kalorier eller proteiner. Du skal heller ikke spare på fedt og sukker - heller ikke selvom du måtte have diabetes eller hjertekarsygdomme.

Spis mange små måltider

Hvis du spiser mindre end vanligt, kan du øge indtaget af kalorier og protein ved at spise og drikke hyppigere end du plejer. Spis og drik gerne 6-10 måltider om dagen. Udnyt hele dagens længde – og eventuelt natten, hvis du alligevel er vågen. Gør det nemt for dig selv. Et måltid kan også være en lille yoghurt, et krus kakao eller kiks og en humpel ost. Ved kvalme og madlede kan kold mad være en fordel, da der er mindre duftudvikling herved. I perioder, hvor det er særligt svært at spise, er det ikke nødvendigt at spise måltider med kniv og gaffel. Det er lige så godt at indtage overvejende flydende kost som fast føde.

Væske – drikkevarer med kalorier og proteiner

Du har brug for væske, men væske er ikke kun vand. Når du alligevel skal drikke noget, så er det en god idé at luske kalorier og proteiner ind sammen med væsken. Det kan også være nemmere at drikke end at spise og derfor være en god idé at indtage kalorie- og proteinholdige drikkevarer.

Drikker du mælk, kærnemælk, koldskål, soyamælk, drikkeyoghurt, drikkeskyr, milkshake mv, så får du kalorier, men derudover – og endnu vigtigere – får du også proteiner. Sodavand, saft, juice, ice tea, smoothies mv indeholder sukker og dermed kalorier, men ingen proteiner.

Konkrete kostråd

• Spis 6-10 gange dagligt
• Skift vand ud med protein- og energirige drikkevarer
• Vend kostpyramiden på hovedet
• Vælg gerne mejeriprodukter med ekstra protein
• Vælg fede mejeriprodukter
• Tilsæt fløde og andet fedtstof til maden, da det øger kalorieindholdet
• Spis masser af kød, fisk, fjerkræ, æg og ost.
• Spis mindre grøntsager, brød, ris, pasta og kartofler
• Brug smør på brødet
• Spis rigeligt med pålæg og anvend gerne pynt i form af mayonnaise, remoulade, pesto ristede løg, italiensk salat mv.
• Spis mayonnaise, pesto, remoulade, saucer og dressinger til maden
• Spis desserter og frugtgrød med fløde

Opskrifter
Det er ikke nødvendigt at anvende særlige opskrifter for at lave næringtæt kost. Det afgørende er at lade fødevarer med højt indhold af kalorier og protein fylde på tallerkenen. Fx godt med kød og (fed)sauce, men kun få eller ingen grønsager. Tænk yderligere over, hvad du drikker til måltidet. Indtag gerne mælk til maden fremfor vand eller saft.

Inspiration til indkøbsliste

• Is, fromage, mousse og budding
• Øllebrødspulver
• Kartoffelmospulver
• Pesto, tapanade og hummus, mayonnaise, remoulade
• Tun- og laksemousse, postej, paté, pålægssalater
• Nutella og peanutbutter
• Wienerbrød og flødeskumskager, digestive, TUC-kiks og småkager
• Lyst brød, croissanter, briocheboller, teboller, scones og pandekager
• Proteinbarer, fx Bodylab, Barebells mv
• Færdigretter
• Fyld til eventuelle supper, fx kødboller, fiskeboller, ost, croutoner, bacon, skinkestrimler, rejer, dampet fisk, pocheret æg, tofu, nødder, kerner. Vær opmærksom på, at supper i sig selv er næringsfattige også selvom de er legerede.
• Mælk, kærnemælk
• Koldskål, evt. proteinrig, fx Protino Plus
• Kakaomælk, evt. proteinrig, fx Thise Kakao med Mere, Barebells
• Produkter fra Alpros Protein og Arlas protein serie
• Ymer, yoghurt, A-38, drikkeyoghurt, skyryoghurt, drikkeskyr, milkshake
• Fløde, creme fraiche, smør
• Alle slags oste, herunder parmesanost til at drysse på maden

Fødevarer på grøn recept
Der findes særligt berigede fødevarer, som kan købes via grøn recept. En grøn recept giver dig tilskud på 60 % når du køber disse produkter. Produkterne kan købes hos diverse leverandører på markedet, fx Bellyfood, Danucare, Mediq Danmark, Simonsen & Weel, samt alle apoteker i Danmark. Du har frit valg og kan selv bestemme hvorfor du ønsker at købe dem. 

Kontakt den regionale bestillingsfunktion (tlf.: 35 34 25 55), hvis du har spørgsmål til grøn recept eller ønsker vejledning til billigste leverandør.

Vitaminer og mineraler
I perioder, hvor det er svært at spise tilstrækkeligt eller hvor du spiser ensidigt, anbefales du at tage en daglig multivitaminmineraltablet. Øvrige kosttilskud anbefales du at drøfte med din læge.