Denne pjece er til dig, der har fået taget æg ud.
Kære:
Du har i dag fået taget __________ æg ud.
Vi anbefaler, at du tager det roligt resten af dagen.
Husk, at du ikke må cykle/køre bil 24 timer efter Rapifen.
Du bedes møde til ægoplægning :
(det er vigtigt at møde med fyldt blære)
__________ dag, den: __________ /__________, kl: __________
Mød gerne op i god tid.
Hvis der skulle ske ændringer i planen, vil du blive kontaktet.
Du skal starte på behandling med Progesteron:
__ Cyklogest 400 mg, 1 stk. hver 12. time i skeden (2 stk i døgnet)
__Cyklogest 400 mg, 1 stk, hver 12. time i skeden og 400 mg, 1 stk. i endetarmen ved sengetid. (3 stk i døgnet)
__ Lutinus 100 mg, 1 stk. hver 8. time i skeden (3 stk i døgnet)
__ Lutinus 100 mg, 2 stk hver 8. time i skeden (6 stk i døgnet)
__ Crinone 90 mg, 1 stk i døgnet, i skeden
__ Crinone 90 mg, 1 stk hver 12 time i skeden (2 stk i døgnet)
__ Inj. Prolutex 25 mg x ___ i døgnet, hver ____ time (husk at udlevere sprøjter og kanyler til injektionerne (lilla toilettaske))
Den første dosis tager du om aftenen, __________ dag, den __________
Progesteron:
Stikpillerne indeholder det naturlige hormon Progesteron. Hormonet kaldes også det graviditetsbevarende hormon og understøtter slimhinden i livmoderen, så denne forbliver tyk og modtagelig for et befrugtet æg. Stikpillen placeres højt i skeden med den spidse ende først (i endetarmen placeres stikpillen med den flade ende først).
Hormonet optages let af slimhinden, men du kan forvente en del udflåd i perioden. Brug af trusseindlæg anbefales.
Bivirkninger: Progesteron kan give bivirkninger i form af kvalme, hovedpine, brystspænding og træthed. Progesteron påvirker også tarmfunktionen og mange oplever, at føle sig forstoppet. Det er derfor vigtigt, at du får drukket væske nok, svarende til 2-3 liter i døgnet.
Pletblødning: Pletbløder du i perioden, hvor du tager Progesteron, skal du endelig fortsætte med at tage stikpillerne alligevel.
Dagene efter ægudtagningen:
Efter udtagningen af æg, vil dine ægblærer fylde sig med væske og blod, og du kan opleve gener i form af oppustethed, tyngdefornemmelse og ubehag.
Så længe du oplever disse gener, bør du drikke 2-3 liter væske dagligt og spise ekstra proteinrig kost og lidt ekstra salt.
Smerter: Det er normalt at have smerter i underlivet i dagene efter ægudtagningen. Du må gerne tage smertestillende medicin i form af Panodil 1 gram hver 6. time. (2 tabletter á 500 mg)
Blødning: Blødning fra skeden er helt normalt i efterforløbet og stammer fra indstiksstederne i toppen af skeden. Blødningen skal være aftagende, som slutningen af en normal menstruation.
Generne i underlivet skal aftage, men kan vare op til 14 dage.
Så længe du har gener, bør du begrænse motion og hårdt fysisk arbejde.
Infektionsrisiko: Undgå karbad, spa og havbad så længe du har blødning eller minimum 3 dage efter ægudtagningen og anvend kondom ved samleje.
Plan for oplægning af æg:
I laboratoriet dyrkes æggene til dag 5, blastocyststadiet. Formålet med dette er at vurdere og udvælge det bedste æg , med den største graviditetschance.
Er der flere blastocyster af høj kvalitet nedfryses disse dag 5 eller dag 6.
Ægoplægning:
Vi starter med at identificere dig med navn og cpr.
Ved ægoplægningen, skanner sygeplejersken dig på maven. For at få et godt billede er det vigtigt, at du møder med fyldt blære (let tissetrang).
Du skal derfor drikke en ½ liter væske, svarende til 2-3 store glas, ca. en time før du møder i afdelingen. En fyldt blære kan også være med til, at gøre oplægningen lettere.
Efter din ægoplægning, må du tømme blæren med det samme. Det har ingen betydning for din graviditetschance og ægget kan ikke falde ud.
Blodprøve:
11-14 dage efter ægoplægningen, skal du have taget en blodprøve for, at se om du er blevet gravid.
Har du spørgsmål, føler dig utryg eller utilpas, er du altid velkommen til at kontakte os.
Akut: Ved akut opståede komplikationer, uden for vores åbningstid, skal du kontakte Akuttelefonen 1813.
Med venlig hilsen
Fertilitetsklnikken, Rigshositalet