I forbindelse med en operation i hjernen åbnes den hårde hjernehinde. Som regel er der ikke problemer med, at hjernehinden opheler og bliver vandtæt, men i nogle tilfælde er der særlige udfordringer. Du kan som patient have oplevet sivning af den vandtynde hjernevæske fra næse, øre eller operationssår. Så længe der er sivning gennem et hul i hjernehinden, kan hjernehinden ikke hele.
En effektiv metode til opheling, især ved små huller, er aflastning af hjernehinden ved at mindske mængden af væske, som presser sig på. Aflastningen sker ved, at en del af den daglige produktion af hjernevæske tappes fra lænderyggen via et dræn (lumbalt dræn).
Målet med drænagen er, at sivningen fra hullet ophører, uden at du som patient får unødige gener af, at vi drænerer hjernevæske.
Der produceres ca. 500 ml væske i hjernen i døgnet, og sivningen vil som regel ophøre, hvis der dræneres mellem 240-360 ml i døgnet.
Anlæggelse af drænet
Hjernen og rygmarven er omgivet af hjernevæske, og neden for rygmarven er der et hulrum med vand og nerverødder. Her er god plads til, at man via en nål bagfra kan indføre et blødt kateter i det vandfyldte hulrum uden at beskadige nervevæv. Herfra kan en del af hjernevæsken dræneres ud i en pose, og således får hjernehinden ro til opheling.
Anlæggelsen af drænet foregår på operationsgangen.
Hvis du er nervøs forud for anlæggelsen, er det muligt at få beroligende medicin, inden du kører til operationsgangen.
Vi anbefaler, at du tager et bad inden drænanlæggelsen, medmindre lægen har bedt dig om at blive i sengen. Hvis du har et sivende sår i hovedbunden, må du ikke vaske håret.
På operationsgangen skal du ligge på siden med benene trukket op til brystet eller sidde på sengekanten med krum ryg. Forud for anlæggelsen får du lagt lokalbedøvelse henover lænden.
Mens du har dræn
Det er typisk nødvendigt at aflaste hjernehinden med dræn i 3-5 dage, så hullet kan lukke sig.
I de dage, hvor du har dræn, skal du primært være sengeliggende. Når du kortvarigt skal ud af sengen, f.eks. ved toiletbesøg, skal drænet være afklemt, og det er derfor vigtigt, at du tilkalder sygeplejepersonalet. Nogle oplever ubehag, når de sidder eller står, så af den grund bedes du også tilkalde personalet, når du skal ud af sengen.
Det er ikke muligt at opnå en fuldstændig stabil drænage, da der er individuelle forhold der gør sig gældende. Sygeplejepersonalet vil derfor være opmærksomme på mængden af væske i posen og løbende regulere drænagen.
For at vurdere effekten af drænagen, er det vigtigt, at du informerer sygeplejepersonalet, hvis du oplever:
- Sivning fra øre, næse eller sår
- Væske, der løber bagtil i svælget, når du ligger på ryggen, har en metallisk smag
- Hovedpine, selvom du ligger fladt i sengen
Disse symptomer kan indikere, at du enten drænerer for lidt eller for meget. Det er dog forventeligt at du oplever hovedpine, når du sidder eller står, på grund af det reducerede tryk i hovedet. For at forebygge unødvendige gener er det vigtigt, at du drikker tilstrækkeligt med væske (ca. 2 ½ liter om dagen) og regelmæssigt bevæger dine ben, mens du ligger ned.
Hvis du har brug for underholdning til at få tiden til at gå under de mange timer i sengen, er det muligt at låne diverse lydbøger, iPads, blade og bøger på Rigshospitalets bibliotek. Dine pårørende kan også låne på dine vegne.
Risici
Lumbal drænage er en enkel og sikker procedure. Der kan dog være komplikationer, for eksempel:
- Infektion ved indstiksstedet
- Drænet glider ud. Det vil medfører sivning fra ryggen og at drænagen ophører
- Indsivning af luft intrakranielt (ved overdrænage)
- Blødning mellem hjerne og hjernehinde (ved overdrænage)
Derfor er vi opmærksomme på:
- Temperaturforhøjelse på mere end 38 grader
- Indstiksstedet på ryggen
- Hovedpine på trods af fladt sengeleje
- Nyopståede neurologiske symptomer som forvirring og tiltagende sløvhed.
Drænagen afsluttes
Når hullet vurderes lukket, kan drænagen afsluttes. Normalt afklemmes drænet i et døgn samtidig med, at det faste sengeleje ophæves. Dette giver os mulighed for at teste, om hullet er lukket tilfredsstillende. Hvis der ikke opstår sivning, mens drænet er afklemt, kan det fjernes.
Det er sygeplejepersonalet, som fjerner drænet, og det er typisk ikke forbundet med gener. Umiddelbart efter fjernelsen af drænet er det nødvendigt at ligge på ryggen i sengen i to timer, så drænkanalen og indstikket får lov at lukke sig.
Nogle oplever efter fjernelsen af drænet vedvarende sivning fra indstiksstedet og/eller voldsom hovedpine, når de står eller sidder. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at lægge en såkaldt blod patch, som lukker indstikket efter drænet.
Spørg, hvis der er noget, du eller dine pårørende er i tvivl om.